Jeg startede i praktik i midten af august. Jeg har altså været der i ca. 2 mdr. på nuværende tidspunkt.
Praktikken er ikke "bare" en praktik, hvis kemien er god, så kan der være basis for et ansættelsesforhold, hvilket jeg naturligvis er meget interesseret i.
Men men men nu rammer alt sygdom af forskellig art os, og dette til trods for at vi faktisk ikke ret ofte er syge.
Det hele startede med at jeg fik en spolorm, som kom op af halsen - jeg sygemeldte mig ikke den efterfølgende dag (havde kun sovet 3 timer den nat), men jeg fortalte historien, og sagde at jeg kørte lidt på "lavt blus".
Så blev min søn febersyg, og var det i en uge - jeg var i den forbindelse hjemme i 3 dage.
I går vågnede min søn og kunne pludselig ikke gå, jeg måtte have ham på skadestuen, og måtte igen ringe og sige at jeg ikke kom.
Nu står jeg så i den situation, at jeg selv er blevet syg. Jeg har været afsted i dag, men fik det dårligere og dårligere, og nu har jeg det faktisk meget dårligt, og frygter at jeg endnu engang må blive hjemme.... 
Jeg ved godt at det bare er uheldigt, og at jeg jo hverken kan gøre fra eller til - men for f.... da hvorfor lige nu? 
Anmeld