Jeg vil da bestemt ikke afvise at du kan gøre det bedre end det du har oplevet når du har søgt hjælp...
Men du skal være klar over at der bare ikke er nogen facitliste i dagligdagen som socialrådgiver og du skal have et rimeligt stort overblik over rigtig rigtig mange elementer indenfor faget.
Dagligdagen er præget af rigtig mange bolde i luften på flere planer - jura (uhyggeligt stort og nogle gange også kompliceret), socialfaglige perspektiver og interaktionen mellem borgerne og dig selv.
Dertil kommer at kommunerne ustandselig laver organisationsændringer som kræver stor omstillingsparathed og psykisk overskud. Organisationsændringer som ofte er politisk bestemt af lokalpolitikerne som ofte slet ikke har føling med hvad de politiske beslutninger betyder for dagligdagen for kommunens sagsbehandlere. Og som måske slet ikke giver den store mening for en god socialfaglig indsats.
Og så er arbejdslivet som socialrådgiver meget baseret på at dagligdagens udfordringer bliver en uddannelse i sig selv da socialrådgiveruddannelsen ikke kan give facit/opliste alle tænkelige situationer - livet og livssituationer er jo en broget størrelse - som kommunernes organisation og lovgivningen slet ikke har taget højde for.
Og så ikke mindst at kommunen hele tiden er i bevægelse - mange sagsbehandlere skifter job ustandselig p.g.a. den massive arbejdsmængde og de generelle arbejdsforhold man er underlagt som ansat i en organisation som er politisk ledet.
Og især lovgivningen er en stor udfordring for de fleste socialrådgivere. Den er i forandring hele tiden og i rigtig rigtig mange år er lovgivningen blevet mere og mere bureaukratisk og omstændigt i form af dokumentation for dit og dat... Det vil være noget du skal bruge rigtig lang tid på - også i dit daglige virke som socialrådgiver for lovgivningen er en foranderlig størrelse som kræver en del.
Prøv at logge på f.eks. arbejdsministeriets hjemmeside og gå ind på de forskellige arbejdsmarkedslove. Prøv at læs lidt og se om det tørre (min mening) jura giver dig blod på tanden. Hvis det ligger lige til højrebenet for dig så er det jo nemt, griner.
Det jeg vil frem til er, at det kan være rigtig svært for socialrådgivere som ikke har en mangeårig erfaring at trække på - at møde borgeren og situationen/problemet og så vide at lige præcis sådan gør man...
Du vil altid kunne gøre en forskel i begge fag ingen tvivl herom. Men jeg synes det er vigtigt at du reflektere over om du er en type person som er mest til det proces- eller resultatorienterede.
Indenfor begge fag er du som fagperson en del af processen. Den store forskel ligger i, at som socialrådgiver vil du som regel først se resultaterne om mange år - fordi borgerne har massive sociale problemer. Nogle gange vil du slet ikke kunne mærke nogen forbedring - måske kun forringelser af den enkeltes liv og livssituation.
Som lærer udvælger du jo temaer og naturligvis skal-opgaverne indenfor faget - og du følger det fra start til slut, d.v.s. du afslutter de enkelte processer med et resultat. Resultatet i form af at de enkelte børn i klassen opnår lærdom.
Det at kunne veje/måle et resultat er meget vigtigt for de fleste mennesker. Du må mærke efter i dig selv om du er den store tålmodige "moder" som har det godt indenfor socialrådgiververdenen med langt imellem succesoplevelserne eller om du mest er til lærerfaget med dens målbare forholdsvis kortsigtede resultater.
Ikke at lærerfaget ikke er langsigtet - børn har jo skolepligt i 9 år - men jeg håber du forstår hvad jeg mener. Små kortsigtede resultater som til sidst munder ud i et langsigtet resultat.
