I dag har vi fortalt det til børnene. Da vi spiste morgenmad, fortalte vi dem, at vi skal have en baby.
De blev rigtig glade (selvom den store på 9 liiige skulle synke den 
- endnu én at være storesøster for). Har spurgt en hel masse, planlagt værelse, tænkt over barsel, spurgt til bil, kigget på mave og set scanningsbilleder. Rigtig hyggeligt.
Mine svigerforældre kom forbi og vores yngste fortalte dem det. De blev også rigtig glade. De har vidst om vores 2 aborter i år, så min svigermor sagde "og så regner vi med, at den bliver denne gang?". Hun mente det kun rigtig godt!! Det var en måde at spørge om, om jeg er så langt, at den er sikker. Men alligevel gjorde det mig lidt nervøs.
Børnene ved ikke noget om aborterne. Den ene datter spurgte, om hvad så hvis babyen dør inde i maven. Og den anden spurgte, om hvad så hvis babyen dør - så har tomt sæde i bilen.
De er jo bare børn og er nysgerrige og stiller mange spørgsmål - som sådan nogle børn skal. Men alligevel bliver jeg lidt ked af det over det og min svigermors spørgsmål. Jeg bliver nervøs igen. Og det er svært...
Det er også bare fordi, jeg har så svært ved, at vi nu skal fortælle det. Er så bange for, at det går galt når vi gør det.
Er der nogen der kender følelsen og forstår mig? Eller er jeg bare fjollet...
Kh T
Anmeld
