Jeg vælger af hensyn til min mor at skrive dette indlæg som anonym - måske kan I gætte hvem jeg er, og det er også fint 
I bund og grund har min mor og jeg et rigtig fint forhold og har altid haft det, men det sidste år er noget forandret - og jeg er ret overbevist om, at det er hende og ikke jeg, der har forandret sig. For et år siden mistede hun sin far, hun havde inden da tabt sig markant meget, samt havde sin 50 års fødselsdag lige om hjørnet - og hvor mærkeligt det lyder, så fik disse ting hende til at ændre karakter...eller også er det overgangsalderen 
. Jeg oplever pludselig, at hun får et ekstremt stort behov for at være sig selv - både fysisk og psykisk, går lange lange ture alene (også selvom min far tilbyder at gå med takker hun nej - hun plejer at klage over, at han ikke er til at lokke uden for en dør), hun taler kun om overfladiske ting, når vi besøger føler vi os hurtigt "i vejen" og har en følelse af, at hun gerne vil af med os hurtigst muligt. Samtidig begynder jeg især at føle "kold luft" mellem mine forældre...noget jeg aldrig har oplevet før...og stemningen i huset er i det hele taget forandret. Min mor virker bare aldrig glad - og jeg oplever egentlig også, at der er et sorgarbejde, hun "glemmer" at gøre.
Hun har tidligere været sygemeldt med stress og medicineret pga samme - hun tager ikke medicinen længere og har ikke gjort det i et par år - men i løbet af foråret begynder hun igen at vise tegn på stress; kan ikke sove, huske, overskue noget etc...
Jeg tager fat i hende for at høre, hvad der foregår. Hun fortæller, at hende og min far gennemgår en lidt svær periode, men at jeg ikke skal være nervøs (det er jeg nu heller ikke, men det er stadig mærkeligt at få at vide, at ens forældre har parforholdsproblemer) og at de er ved at finde ud af, hvordan de skal finde hinanden. Hun siger, at min far har udtalt, at med kiloene forsvandt hendes gode humør - og jeg har tænkt samme tanke! Hun ved godt selv, at hun har opbygget en skal og siger, at hun både har det godt og skidt med den skal...men at den skal nedbrydes!
Det går så fint i en periode - indtil i tirsdags. Vores yngste datter havde feber og onsdag var en VIRKELIG presset dag for både min mand og jeg - og eftersom min mor har fri hver onsdag, så ringede jeg til hende for at høre, om hun kunne stå standby til at tage sig af vores datter. Så blev der stille i røret og så brød hun sammen...og jeg var fuldstændig paf (det endte med, at jeg havde min datter med på skolen...). Siden da har jeg gået og ikke helt kunnet finde ud af, hvordan jeg skal gribe det an. Den aften, hun var brudt sammen blev hun ved at sende beskeder til mig a la "føler mig som verdens dårligste bedstemor" og jeg kunne mærke, at jeg tænkte "det er du et eller andet sted også" og så blev samvittigheden sort som kul, for det er hun jo ikke. Men jeg kan mærke, at jeg er sur på hende - føler hun er skideegoistisk, føler jeg giver og giver og tager hensyn til hende i ét væk uden hun ofrer sig den anden vej. Jeg hader at skulle spørge dem om pasning af ungerne, for jeg er bange for, at hun nu igen ikke kan overskue det og jeg så skal få dårlig samvittighed for igen ikke at tage hensyn til hendes dårlige psyke (som kommer og går...først på den her uge hed det "nu må I sige til, hvis vi skal hjælpe" og tirsdag aften bryder hun sammen i telefonen...
). Jeg mangler forståelse for, at vores liv sg* også er pissehårdt ind imellem og at jeg skal have lov til at kunne "læsse af" på hende uden at tænke på, om det mon add'er oveni alle de dårligdomme, der er i hendes system...
Idag var vi dernede til min søsters fødselsdag, og for første gang nogensinde glædede jeg mig ikke til at besøge dem...jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg skal tackle det hele...og hele eftermiddagen var min mor bare totalt happy-go-lucky - så meget, at det virkede ekstremt for meget og stemningen blev underlig!! Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal gribe det hele an...føler ikke rigtig jeg kan snakke med hende om det - og føler samtidig at jeg ikke kan lade være med at snakke om det - hvis I forstår? Jeg er skidebekymret og møgsur på én gang...
