Lidt dårlig samvittighed...

Er det kun mig der får lidt dårlig samvittighed når kæresten/den kommende far ikke er så heldig at mærke den den lille tumler rundt inde i maven eller bare sparker lidt ?

Fx: i morges mens vi sad og vågnede lidt, sparkede den lille lige et par gange og jeg sagde: Skat skynd dig og kom!
Men nej nej, så ville den lille i 'lege' mere

Og lige nu hvor jeg sidder på arbejdet tumler den lille rundt som en sindsyg. Det kilder helt vildt og er egentligt bare en skøn følelse af liv

Jeg nyder det da og bliver glad, men på samme tid får jeg lidt dårlig samvittighed over at den kommende far ikke kan være med, når nu der er så meget aktivitet (har stået på i godt 10-15 minutter nu). Vi arbejde godt nok i samme firma, men ikke i samme hus

Er det kun mig der har det sådan?

Slet ikke andre der føler et stik af dårlig samvittighed?

Måske bare mig der er lidt underlig ?

Jwg kunne da godt synes det var ærgerligt, at han ikke kunne mærke det samme, men direkte dårlig samvittighed havde jeg slet ikke. Bare tænk på at du jo så også får arbejdet med at føde barnet, så er det vel også fair nok du får de første glæder

Jwg kunne da godt synes det var ærgerligt, at han ikke kunne mærke det samme, men direkte dårlig samvittighed havde jeg slet ikke. Bare tænk på at du jo så også får arbejdet med at føde barnet, så er det vel også fair nok du får de første glæder

MoriSverige skriver:

Er det kun mig der får lidt dårlig samvittighed når kæresten/den kommende far ikke er så heldig at mærke den den lille tumler rundt inde i maven eller bare sparker lidt ?

Fx: i morges mens vi sad og vågnede lidt, sparkede den lille lige et par gange og jeg sagde: Skat skynd dig og kom!
Men nej nej, så ville den lille i 'lege' mere

Og lige nu hvor jeg sidder på arbejdet tumler den lille rundt som en sindsyg. Det kilder helt vildt og er egentligt bare en skøn følelse af liv

Jeg nyder det da og bliver glad, men på samme tid får jeg lidt dårlig samvittighed over at den kommende far ikke kan være med, når nu der er så meget aktivitet (har stået på i godt 10-15 minutter nu). Vi arbejde godt nok i samme firma, men ikke i samme hus

Er det kun mig der har det sådan?

Min kæreste fik først mærket meget meget sent af vores lille bølle sparkede fordi lige så snart han var i fuldt leg ja så stoppede han når min kæreste lå hånden på maven men til sidst ja der gav han den los en aften i over en ½time der fik farmand lov af mærke helt vildt men hold op kunne godt undvære lidt kortere tid hihihihih for uhh jeg skulle tisse hihihihi

håber snart din kæreste får lov

Kære du,

Det skal du slet ikke have det skidt over! Der er nemlig en helt naturlig forklaring på det:-)
Vidste du at lillemus i mavsen kan mærke pulsen af et andet menneske gennem maveskindet?! Baby bliver helt stille når den ikke kan "genkende" den hånd der bliver lagt på mavsen. Den kender sin egen og sin mors puls gennemgående og ved når det er dig der stryger maven i forhold til andre:-) Manden din skal nok nå og mærke baby tumle rundt han skal bare have tålmodighed:-) Herhjemme fik manden først lillepigen at mærke da jeg var lige knap 6 måneder henne og det var først da han lagde øret til maven i stedet for hånden, der fik han et ordenligt spark lige i ansigtet :-D
Det skal skam nok komme:-)

lotchen skriver:

Jwg kunne da godt synes det var ærgerligt, at han ikke kunne mærke det samme, men direkte dårlig samvittighed havde jeg slet ikke. Bare tænk på at du jo så også får arbejdet med at føde barnet, så er det vel også fair nok du får de første glæder

Nemlig! Men han fik lov at mærke, når der endelig kunne mærkes noget...

Baagøe skriver:

Nemlig! Men han fik lov at mærke, når der endelig kunne mærkes noget...

Altså... Nu lå placenta foran og jeg har en del 'naturlig isolering', så det var faktisk svært at mærke eller se noget udefra, jeg måtte bare fortælle ham om hvad der skete. Det fungerede fint for os, man skal også passe på ikke at skabe et problem, der ikke er der og ved noget man ikke kan ændre på

lotchen skriver:

Altså... Nu lå placenta foran og jeg har en del 'naturlig isolering', så det var faktisk svært at mærke eller se noget udefra, jeg måtte bare fortælle ham om hvad der skete. Det fungerede fint for os, man skal også passe på ikke at skabe et problem, der ikke er der og ved noget man ikke kan ændre på

Lige præcis. Det minder mig om et citat:

Giv mig styrke til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre,
ændre de ting jeg kan
og visdommen til at se forskellen

halløjsa....
Jeg havde det på sammen måde.... Synes det var ret træls hun stoppede med at sparke når far lagde hånden på mavsen :-)
men efter nogle uger så gik det bare meget bedre, han kan mærke hende hver dag(og pu ha kan jeg også) Så det er bare et spørgsmål om at baby vokser mere, og bliver mere og længere aktiv :-)

Men tror også det ligger lidt i man gerne vil dele oplevelsen med manden, da han ikke er så meget i graviditeten som en selv....
Tålmodighed er en dyd hehe

Rigtig god weekend