i praktik...sådan en flok savlende blebrugere der råber og skriger og ikke forstår noget...bade og skifte ble og ellers bare høre på dem, tomme hylstre...det var hvad jeg hele tiden har sagt gennem mit studie og jeg slap igennem uden denne ikke gruppe mennesker.
Jeg var i en børnehaveklasse i første praktik, dagene var korte og jeg kedede mig så meget alligevel. Anden praktik var med tidligt skadede og omsorgssvigtede unge og det var ok. Sidste valgte jeg så at tage i en vuggestue og det skulle jeg ALDRIG have gjort....jeg var simpelthen ved at dø af kedsomhed, det var forfærdeligt...skæbnen ville at jeg blev sygemeldt og valgte at tage en pause så der kunne komme ro på herhjemme...men efter en måned var jeg frisk og ville ikke spilde en masse måneder når jeg kunne blive færdig om 8 mdr. Så jeg ringede til seminariet og sagde at jeg bare gerne ville have et praktiksted lige meget hvor...
Jeg fik så besked i sidste uge om at jeg havde fået plads i et bo og naboskab...
Nå, men det skal bare overståes og jeg må bide tænderne samme og lukke øjnene når de sidder og spiser og de sviner overalt...det er trods alt kun 16 uger og så er jeg færdig med sidste praktik.....weeeee...
Men, jeg startede så i mandags...og jeg er fuldstændig blæst bagover...det er de mest fantastiske mennesker....alle de kompetancer og ressourcer de indeholder trods det de er psykisk handicappede....jeg er vilde med dem, de er så skønne, så glade, så fantastiske...og så kræver det altså bare at man selv rykker og blev konfronteret med sig selv og holdninger og fordomme...
Nå, men lige en lille positiv historie...og hvor er det bare sundt at opleve at det man troede var så langt fra virkeligheden som det kunne...og jer der har det som mig, prøv det...de er så fantastiske de mennesker...
Knus og god weekend til alle..
Anmeld
