Rigtig ked og føler skyld

Hejsa Piger

Har brug for luft og en masse støttende og måske hjælpende ord....

Mathias vores ældste søn var jo rigtig syg lige da han blev født, og jeg var indlagt længe med ham... Hvilket selvfølgelig var hårdt for hele min lille familie. Nicklas vores søn på 3 ½ år tog det egentlig rigtig pænt....

Nu her ½ år efter bliver Nicklas meget ked af det hvis Mathias er syg, fx som lige nu hvor Mathias har en begyndende lungebetændelse.... Han er ikke syg med feber osv, men han har det ik godt. Hoster meget, for både noget astmamedicin og antibiotika for at dræbe den begyndende lungebetændelse ingen det bliver værre.

Vi gør meget ud af at fortælle at lilebror ikke skal på sygehuset igen, og at det ikke er farligt at han er syg.

Idag da jeg så afl ham i børnahaven trækker en pædagog mig til side og fortæller at Nicklas er begyndt at lukke sig ind i sig selv, han græder meget nemt og er begyndt at bide og slå de andre børn.... Hvilket bare sleeeet ik ligger til ham. For en mdr siden da jeg var til samtale derover, fik han ros til skyerne for hans dejlige personlighed og hjælpsomme måde at være på overfor de andre børn.....

Den anden aften sidder han ved mig og jeg kan godt se han er ked og spørger ham hvad der er galt og bryder han fuldstændig sammen og bare græd... Han siger så at det er fordi han ik må få kage. Men det er tydeligt at se at det er noget han bruger fordi han egentlig ik rigtig kan sætte ord på hvad der er galt. (og han havde altså lige spist kage, så viste bare det var en dårlig undskyldning)

Jeg gik grædende fra børnehaven, for øv det er ikke sjovt at vide ens øjesten går og er ked af det.....

Hvad pokker skal jeg gøre?? Bare give ham en masse tryghed og kærlighed også ellers lytte til ham hvis der på et tidspunkt kommer noget fra ham????

Kram og tak fordi i læser med...

til dig, jeg har ingen guldkorn men ville ikke bare "hoppe" videre... håber at i finder en måde at få ankket med ham på så du kan få din glade store dreng tilbage.

Knus Mia

LouiseNielsen skriver:

Hejsa Piger

Har brug for luft og en masse støttende og måske hjælpende ord....

Mathias vores ældste søn var jo rigtig syg lige da han blev født, og jeg var indlagt længe med ham... Hvilket selvfølgelig var hårdt for hele min lille familie. Nicklas vores søn på 3 ½ år tog det egentlig rigtig pænt....

Nu her ½ år efter bliver Nicklas meget ked af det hvis Mathias er syg, fx som lige nu hvor Mathias har en begyndende lungebetændelse.... Han er ikke syg med feber osv, men han har det ik godt. Hoster meget, for både noget astmamedicin og antibiotika for at dræbe den begyndende lungebetændelse ingen det bliver værre.

Vi gør meget ud af at fortælle at lilebror ikke skal på sygehuset igen, og at det ikke er farligt at han er syg.

Idag da jeg så afl ham i børnahaven trækker en pædagog mig til side og fortæller at Nicklas er begyndt at lukke sig ind i sig selv, han græder meget nemt og er begyndt at bide og slå de andre børn.... Hvilket bare sleeeet ik ligger til ham. For en mdr siden da jeg var til samtale derover, fik han ros til skyerne for hans dejlige personlighed og hjælpsomme måde at være på overfor de andre børn.....

Den anden aften sidder han ved mig og jeg kan godt se han er ked og spørger ham hvad der er galt og bryder han fuldstændig sammen og bare græd... Han siger så at det er fordi han ik må få kage. Men det er tydeligt at se at det er noget han bruger fordi han egentlig ik rigtig kan sætte ord på hvad der er galt. (og han havde altså lige spist kage, så viste bare det var en dårlig undskyldning)

Jeg gik grædende fra børnehaven, for øv det er ikke sjovt at vide ens øjesten går og er ked af det.....

Hvad pokker skal jeg gøre?? Bare give ham en masse tryghed og kærlighed også ellers lytte til ham hvis der på et tidspunkt kommer noget fra ham????

Kram og tak fordi i læser med...

åhh hvor jeg føler med dig og din lille søn. jeg står selv i lidt af det samme. så måske er jeg ikke den rette til at rådgi. men synes det er vigtigt at i prøver at sætte ord på hans følelser, også når han har det godt. så måske det hjælper ham når han senere har det skidt.

her har jeg lavet humør kort. altså billeder af folk som (tydeligt) føler forskellige ting. vrede, sorg, glæde osv. og så prøver vi at snakke om hvordan han har det nu, og hvornår man kan føle sig vred (fx)

jeg bliver helt trist når jeg læser om din lille søn, og jeg håber snart han bliver glad og lykkelig igen.

Lone

Jeg har desværre ingen gyldne råd til dig, men som der tidligere er blevet skrevet, så kan jeg heller ikke gå forbi dit indlæg uden at sende dig rigtig mange kærlige tanker, trøst og forståelse for, hvor hårdt det må være for jer allesammen. Jeg håber inderligt at din dejlige dreng får det bedre, at I allesammen får det bedre. Jeg bliver så ked af det på jeres vegne. Får helt ondt i hjertet.

-lig hilsen

Øv, ville også bare sende mine tanker

Kan dog også tilføje, at de i min drengs institution arbejder med humør kort (som nutche skriver). Så kan børnene pege på dem, hvis de ikke kan sætte ord på deres følelser. Mener at de er meget glade for dem, men de arbejder også målrettet mod at de skal bruges.

Håber I slipper uden mere sygdom og, at storebror bliver glad igen.

LouiseNielsen skriver:

Hejsa Piger

Har brug for luft og en masse støttende og måske hjælpende ord....

Mathias vores ældste søn var jo rigtig syg lige da han blev født, og jeg var indlagt længe med ham... Hvilket selvfølgelig var hårdt for hele min lille familie. Nicklas vores søn på 3 ½ år tog det egentlig rigtig pænt....

Nu her ½ år efter bliver Nicklas meget ked af det hvis Mathias er syg, fx som lige nu hvor Mathias har en begyndende lungebetændelse.... Han er ikke syg med feber osv, men han har det ik godt. Hoster meget, for både noget astmamedicin og antibiotika for at dræbe den begyndende lungebetændelse ingen det bliver værre.

Vi gør meget ud af at fortælle at lilebror ikke skal på sygehuset igen, og at det ikke er farligt at han er syg.

Idag da jeg så afl ham i børnahaven trækker en pædagog mig til side og fortæller at Nicklas er begyndt at lukke sig ind i sig selv, han græder meget nemt og er begyndt at bide og slå de andre børn.... Hvilket bare sleeeet ik ligger til ham. For en mdr siden da jeg var til samtale derover, fik han ros til skyerne for hans dejlige personlighed og hjælpsomme måde at være på overfor de andre børn.....

Den anden aften sidder han ved mig og jeg kan godt se han er ked og spørger ham hvad der er galt og bryder han fuldstændig sammen og bare græd... Han siger så at det er fordi han ik må få kage. Men det er tydeligt at se at det er noget han bruger fordi han egentlig ik rigtig kan sætte ord på hvad der er galt. (og han havde altså lige spist kage, så viste bare det var en dårlig undskyldning)

Jeg gik grædende fra børnehaven, for øv det er ikke sjovt at vide ens øjesten går og er ked af det.....

Hvad pokker skal jeg gøre?? Bare give ham en masse tryghed og kærlighed også ellers lytte til ham hvis der på et tidspunkt kommer noget fra ham????

Kram og tak fordi i læser med...

Hej Louise

den er svær. Kan godt forstå, at du er ked af det. Vi har lidt samme problem med vores søn (han er så 10 år). Han reagerede også kraftigt på sin lillesøsters ankomst ved kejsersnit. Og det at mor her havde mange smerter bagefter og ikke kunne noget.

Det er 5½ mrd siden nu, men hver gang Elizabeth ikke vil spise (hun vejede kun 2400 g ved fødsel) og tager ikke meget på. Så jeg er stresset konstant over, at hun ikke vil spise. Det kan storebror mærke. Han overhørte os en aften, hvor jeg kom til at sige til min mand, at jeg ikke kunne klare det mere og at Elizabeth sikkert ville blive vildt syg af det her.

Nu har vi møde med skolen hele tiden, fordi Patrick har trukket sig helt ind i sig selv. Han er tit ked af det.

Vi har fået afvide af psykologen (Patrick har ADHD), at vi skal give ham masser af kærlighed, være meget fysiske overfor ham - kramme ham meget, kilde ham og lave nogle "babyting" med ham også. Tage legekammerater med hjem, eller lade ham komme hjem til dem.

Måske skal du få en legekammerat med hjem, og så lave nogle babyting med ham på 6 mrd niveau. Og så måske låne en bog om børnesygdomme med billeder til hans alder. Selvom han ikke selv kan give udtryk for sine bekymringer, kan han sagtens tage indlæring om det. Hvis du viser ham billeder af en børnelægebog, og fortæller om sygdommene - og at det ikke er farligt, og masser af børn bliver syge. Men det er OK, og der sker ikke noget. Så sluger han den indlæring til sig, og bliver måske lidt roligere omkring det.

Det gjorde vi meget udaf på et tidspunkt, da jeg selv blev syg for 8 år siden (gigt). Da var Patrick kun 2 år. Jeg var indlagt meget. Det hjalp ham meget, at vi sammen læste den slags bøger.

Knus fra Lone 

åh den lille basse da... det er aldrig sjovt når de små er kede og man ikke føler man kan gøre noget...

det vigtigste er vel at du viser ham at det er okay at være kede af det og at det er okay at han er så glad for sin lillebror at han frygter at alt det der har været sket kan ske igen... men at man måske taler med ham om det når du kan se han bliver ked eller hvis han bare begynder at snakke omkring lillebror og sygdom.. for han kender jo ikke til andet... og det skal nok blive bedre når lillebror igen er rask og ovenpå...  evt lade ham være med til at "passe" lillebror når han skal have medicin osv..

jeg håber hvertfald ikke at han udvikler sig til at blive et indelukket barn... ellers kan det måske være at det ville hjælpe ham at komme til at tale med en psykolog af en slags.. 

Jeg læser alt hvad i skriver, og tager det til mig.... Mange tak for jeres svar!

Håber flere vil give jers råd, erfaringer osv?

Er villig til at gøre ALT hvad der står i min magt for at få ham glad igen....

Nicklas er tit meget træt når han kommer hjem fra børnahave og klar til at blive puttet mellen 19.00 og 19.30. Samme tid som lillebror.... Men vi er blevet enige om herhjemme at vi holder ham oppe en halvtimes tid længere end lillebror også er vi der hundrende procent kun for ham. Om så det er at spille, læse bog, synge eller bare at sidde..... Ved ikke om det vil hjælpe, men det får et forsøg... Og med den tid alene med ham og os kan også være for ham til at åæne op for hvad der sker i hans lille hovede...

En lille-bitte tanke:

Måske betyder det noget, at vende ordene, så de får mest mulig positiv vinkel. Altså i stedet for "det er ikke FARLIGT" - hvor storebror hører ordet farligt - kan man måske vende den lidt og fortælle, at lillebror er lidt utilpas, men snart er frisk igen..

Jeg ønsker det bedste for jeres familie.

Tanker fra Molly

Det er HELT naturligt at han reagerer sådan. Det er en angst der kommer med hans kærlighed til hans bror. Måske har han ikke turde reagere da det skete første gang. Han så måske at mor og far var kede af det og så tager nogle børn det på sig at de skal passe lidt på mor og far (og som du skriver:han tog det pænt). Når børn ikke reagerer når krisen er der reagerer de senere. Og nu hvor lillebror er syg bliver storebror bange for at det er alvorligt og den angst der var der da han blev født dukker op igen. Men nu er der måske bedre plads til at han kan reagere og være bange og ked af det. Giv ham ekstra omsorg, fortæl ham at det er helt almindeligt at lillebror er syg og om han måske selv kan huske engang hvor han selv var syg og blev rask igen. Lån måske nogle børnebøger om syge børn der får det godt igen.... Lad ham komme ud med gråden og angsten og så håber jeg det hjælper.