Den første tid hjemme

Til en bog om moderskab ville det være rart, hvis I har lyst til at fortælle lidt om den første tid lige efter fødslen - da I endelig var kommet hjem:

• hvordan føltes det at komme hjem og stå på egne ben, uden at have en klokkesnor man lige kan hive i, og så kommer der straks en sygeplejerske?
• hvordan føltes det at stå alene med ansvaret for jeres barn? følte du dig usikker og uforberedt?

På forhånd tak!

kigger lige med

Jeg tog hjem dagen efter jeg havde født (førstegangsfødende), jeg syntes ikke jeg kunne slappe af på sygehuset. Og følte at jeg ville få mere ro til at kunne lære min datter at kende, og få styr på amningen hvis jeg kom hjem. Var også glad for at komme hjem hvor der ikke kom mennesker rendende ind ad døren, startede med at dele stue men et andet par der havde født, og hun blev kontrolleret meget. Så trængte til at komme hjem og især sove i min egen seng.

Jeg følte mig tryg nok ved at tage hjem, og havde også fået nummer til en jordmoder så kunne ringe hvis der var noget. Men har ikke brugt da jeg vidste sundhedsplejersken kom inden for en uge.

Det var da lidt underligt til at starte med, specielt efter en hel uge på sygehuset hvor man var sengeliggende de første mange dage og de gjorde alt for en, men det var saftsusende også dejligt at komme igang med egne gøremål igen, selv kunne bestemme og vide hvor tingene var osv.
Mht. barn, så gik det bare forrygende

Jeg følte mig 100% sikker og helt forberedt, jeg var af den indstilling at det nok skulle gå uanset hvad, og der var opfundet en telefon hvis det var der dukkede noget op

Det var noget helt andet med to, end med den første.

Med den første var vi derinde i 4 dage, da vi troede det var et krav, det viste det sig så at det var det slet ikke, øv øv. Prinsessen ville hverken sove eller spise derinde, det resulterede i at jeg heller ikke fik sovet. som ikke før 24 efter min fødsel, det vil sige havde ikke sovet i 36 timer næsten, kun 10 min her og 10 der. Kan generelt ikke lide at være på sygehuset, ved ikke hvorfor men det har jeg aldrig kunne :-) Så det var skønt at komme hjem igen, og kunne venne sig til den nye verden, og ikke mindst den ny prinsesse. Gæster de første 14 dage kunne jeg dog godt have undværret lidt af, synes godt nok der var mange hele tiden.

Anden gang var noget anderledes, og MEGET bedre :-)

Der tog vi allerede hjem 4 timer efter jeg havde født. Det første han gjorder da vi kom hjem var at sove 5 timer, i sin EGEN seng, så vi fik også sovet. Følte mig slet ikke træt eller udkørt på samme på, den første fødsel to 13 timer, nummer to tog kun 5 timer. vi var hjemme kl 1:30 om natten og sov ca til kl 6, så det passede fint vi stod på der, bassen skulle have noget og spise og sov selvfølgelig igen, men vi havde en masse vi skulle nå den dag, og nogle stolte bedsteforældre der skulle se vidunderet. Ang gæster var det bare slet ikke det samme som første gang, der kom nogle stykker den ene dag, men så kunne der sagtens gå 2-3 hvor der ikke kom nogle, det var vidunderligt, at kunne få lov til at nyde hinanden og ikke mindst den bette ny. Storesøster var på ferie ved hendes farmor nogle dage da jeg havde født :-)

Den første uge, ihvertfald, følte jeg mig fremmed i mit eget hjem. Jeg kunne ikke slappe af og falde ordentligt til i rollen som forældre. Vi var meget afhængige af sundhedsplejersken, vi havde jo aldrig prøvet det her før, så for os var sundhedsplejerskens ord = lov.

Så ja, vi følte os totalt uforberedte, selvom vi lige havde haft 9 mdr, at forberede os i