Panik tanker !!

Jo....så er det to dage siden jeg testede positivt. Nu sidder jeg så med tusinde tanker. 

Er jeg klar?

Er jeg færdig med at være "ung" og uafhængig" ?

Tør jeg føde?

Får jeg et sundt barn?

Kan jeg leve med minimalt søvn i så lang tid?

Kan jeg finde ud af at være mor?

Er min kæreste egentlig glad for det, eller panikker han også?

Det er sikkert helt normalt. Men lige nu er jeg helt ude af mig selv.... Jeg skal ringe til lægen i morgen, da jeg ikke nåede telefontiden i morges (kl 8). 

Er der nogen af jer der har haft det på samme måde?

Tror alle får et hav af spørgsmål op i hovedet på sig selv... og du klarer det til ug... Du er udvalgt til nettop at føde dit barn / dine børn ...

Majbritt

ja jeg har ikke engang testet positiv endnu men har de samme tanker + mange flere :s

Det er jo et kæmpe skridt ud i en ukendt verden

twinboys skriver:

Tror alle får et hav af spørgsmål op i hovedet på sig selv... og du klarer det til ug... Du er udvalgt til nettop at føde dit barn / dine børn ...

Majbritt

Årh, tak for de søde ord 

Sophie26 skriver:

ja jeg har ikke engang testet positiv endnu men har de samme tanker + mange flere :s

Det er jo et kæmpe skridt ud i en ukendt verden

Ja, det er jo lige det det er. En helt ukendt verden. 

Jeg havde på samme måde, selvom vi havde prøvet længe at blive gravide, og barnet absolut er ønsket, var jeg den første måned af min graviditet overbevist om at nu ville mit liv slutte, og at nu ville jeg aldrig få det sjot igen. Disse tanker er dog helt væk nu, er 27 uger henne, og GLÆDER mig til at hun kommer ud, og er sikker på at selvom det bliver hårdt, bliver vores liv kun bedre..

Er jeg klar?

Det bliver man aldrig 100% Men selvfølgelig er du klar

Er jeg færdig med at være "ung" og uafhængig" ?

Ung fortsætter du med så længe du ønsker det, uafhængig... puha... du er stadig uafhængig dog med et barn på armen

Tør jeg føde?

Ja da

Får jeg et sundt barn?

Kan jeg leve med minimalt søvn i så lang tid?

Nu har jeg levet med minimal søvn i over 5 mdr. og det fungerer da... hvad gør man ikke for sin bebs Man er mor, og så kan man!

Kan jeg finde ud af at være mor?

Følg instinkterne inde i dig, og så kan du da selvfølgelig finde ud af det...

Er min kæreste egentlig glad for det, eller panikker han også?

Selvfølgelig er han glad for det hvis han siger det.. men ja han panikker også! Bed ham læse bogen "far på færde"

Kender alle de tanker... følelser.. ja puha.... Men alt skal nok gå...

cdinesen skriver:

Jeg havde på samme måde, selvom vi havde prøvet længe at blive gravide, og barnet absolut er ønsket, var jeg den første måned af min graviditet overbevist om at nu ville mit liv slutte, og at nu ville jeg aldrig få det sjot igen. Disse tanker er dog helt væk nu, er 27 uger henne, og GLÆDER mig til at hun kommer ud, og er sikker på at selvom det bliver hårdt, bliver vores liv kun bedre..

Godt at høre  For det er virkelig længe at være i panik, de næste 35 uger !!! Hi hi. 

Stort tillykke med din lille pige inde i maven. 

KittyGirl skriver:

Er jeg klar?

Det bliver man aldrig 100% Men selvfølgelig er du klar

Er jeg færdig med at være "ung" og uafhængig" ?

Ung fortsætter du med så længe du ønsker det, uafhængig... puha... du er stadig uafhængig dog med et barn på armen

Tør jeg føde?

Ja da

Får jeg et sundt barn?

Kan jeg leve med minimalt søvn i så lang tid?

Nu har jeg levet med minimal søvn i over 5 mdr. og det fungerer da... hvad gør man ikke for sin bebs Man er mor, og så kan man!

Kan jeg finde ud af at være mor?

Følg instinkterne inde i dig, og så kan du da selvfølgelig finde ud af det...

Er min kæreste egentlig glad for det, eller panikker han også?

Selvfølgelig er han glad for det hvis han siger det.. men ja han panikker også! Bed ham læse bogen "far på færde"

 

Kender alle de tanker... følelser.. ja puha.... Men alt skal nok gå...

Tak Kitty ! Jeg vil helt sikkert købe bogen du anbefaler 

Først tillykke med de to steger

Du er ikke ene om dine tanker. Min kæreste og jeg forsøgte i ca. 9 måneder inden vi blev gravide. Da jeg testede positivt var jeg mega glad i en periode, men der kom også et tidspunkt, hvor jeg pludselig kom i tvivl om, om det nu var det rigtige. Skulle vi have ventet til jeg var færdig med min uddannelse? Kan jeg holde til "det nye liv"? Kan jeg stadig se mine veninder osv? Har snakket meget med min kæreste om det, og det har hjulpet. Tror det er ganske normalt at få "tvivls-tanker". Synes helt sikkert du skal tale med din kæreste om det, og se hvordan han har det med det!

I bund og grund er man/jeg nok bare usikker, og ved ikke om jeg kan leve op til moder-rollen. Men er sikker på det kommer af sig selv når først man har sin lille guldklump i armene!

I forhold til at klare sig uden ret meget søvn, tja, det er da ikke ligefrem noget jeg glæder mig til, men det er jo en del af pakken, og er sikker på det nok skal gå, krydser fingre for vi får et barn uden kolik som eeeelsker at sove

knus!