Så er det vist på tide at komme med en update herfra... Har jo være meget passiv de sidste mange måneder, selvom jeg har læst med hver dag...
Hele foråret gik jeg og havde det mega træls, vi var syge hele tiden og jeg kom bare ikke ovenpå igen psykisk... Så den 26 maj måtte jeg bide det i mig og ringe til lægen... Kom derned dagen efter og endte med at gå derfra med en recept på antidepressiver... De har så hjulpet fantastisk og jeg har indset at jeg skulle have gjort det for længe siden, for ærlig talt er det det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv...!
Jeg havde i maj søgt ind på ssh udd og havde fået afslag, hvilket også tog rimeligt hårdt på mig, da jeg heller ikke havde det godt på mit job, der var for meget stress og jeg tog ofte mit arbejde "med hjem" i form af at jeg kunne blive sur på Steff over de mindste ting, hvilket overhovedet ikke var fair... Han har støttet mig så meget gennem tiden...
Men så en dag ringede telefonen og en dame meddelte at jeg alligevel kunne få en plads på ssh, så jeg var bare fyr og flamme og kunne ikke vente på at det blev den 30 aug... Alle papirerne blev ordnet og jeg kunne gå til min chef og sige op. Må indrømme at det lettede en del.
Men desværre var Steffs og mit forhold så slidt af alle mine nedture og de ting der er sket i familien (far, onkel og 2 mere døde af kræft + faster blevet syg af kræft og heldigvis kureret igen) og det endte med at Steff ikke kunne klare mere og seperationspapirerne blev sendt afsted. Simone og jeg pakkede sydhavsfrugterne og flyttede hjem til min mor 4 dage før jeg skulle starte på uddannelse.
Jeg startede i skole og er bare super glad for at gå der, der er fyldt med søde mennesker og synes det er skønt at være tilbage på skolebænken.
Nu har vi så boet hos min mor i 1½ mdr. Er ved at gøre vores nye lejlighed klar, glæder mig så meget til at vi får vores eget igen, for hold da op det er hårdt at bo hjemme igen... Men på den anden side er det også skønt, for mor vasker tøj og laver alt muligt for os 
Men I ved hvad jeg mener... Så jeg regner med at vi for første gang skal sove i vores nye hjem på torsdag...
Synes der er sket så meget og det hele er snotforvirrende, skulle jo søge om alt muligt på kommunen og skrive under på alt muligt andet... Havde ikke lige regnet med at jeg skulle søge ekstra familieydelse og alt det, men kan ikke se hvorfor jeg skal lade være... Jeg har kun et problem lige nu... Simone er jo i privat dp og det koster knap 2000 kr om måneden... Og de penge har jeg bare ikke... Så har søgt om kommunal dp, som jeg først kan få 16 januar, men samtidig kæmper min nuværende dp for at jeg kan få dispensation til en friplads hos hende fordi Simone er så inegreret i dp og med de andre børn... Så nu er det kun tiden der bestemmer resultatet... Og jeg kan bare ikke holde ud at gå der i uvished... Så vil I ikke godt allesammen krydse alt hvad I kan for at hun kan blive i den dp hun har nu... For kan næsten ikke bære at skulle hive hende væk fra det sidste i hendes liv der virkelig er som det plejer...
Simone tager dog det hele så pænt, så det halve kunne være nok... Hun er bare blevet lidt mere glad for sin mor... (og det har hun intet imod
) Hun er stadig den lille glade pige, som er begyndt at sige en hel masse ord... Idag kom der lige et nyt... Støvsuger = søvsuger og tator = traktor er et stort hit... hehe
Nå det blev vist en lang gang forvirrende noget, men håber I kan følge lidt med i hvad der sker for os...
Knus fra Sabina og Simone - nu som singlepiger 
