Arbejdsfordeling hjemme ?

Jeg er hjemmegående med 2 børn på 4 og 1 år.

Min mand arbejder sindsygt meget og har nogen langt ude arbejdstider fx 12-22 og 22-06.

Dvs at vi ikke er ret meget sammen og hvis jeg havde et arbejde ville vi faktisk aldrig ses.

Mit problem er at jeg er usikker på om det er ok at jeg tager mig 100% af alt det praktiske herhjemme og totalt har fritstillet ham, pga arbejdstiderne... ?

Jeg har aldrig 1 fridag og kan mærke det går mig på når vi endelig har fri, fordi han slet ikke har noget overblik over de ting der skal gøres og bare er så skide træt hele tiden.

Selvfølgelig er mit arbejde hjemmet og børnene, men jeg savner alligevel et lidt større engagement.

Vi har tidlligere været gode til at deles om opgaverne da vi en periode begge gik hjemme, så det er ikke fordi han er doven.

Men hvad er rimeligt mht til arbejdsdeling ?

Skal jeg frede ham 100% fordi han har mange nattevagter ?

Frede? man bidrager vel med det man kan når man er hjemme og så tager du det du kan når du er alene. Hvis du går hjemme med to små børn, så tager de jo også en del tid....men jeg ville da gøre hvad jeg kunne nå, så tiden med manden kunne være så optimal som muligt for børn og dig...men kan I ikke tale om det, forventninger og behov.

Jeg er alene med mine børn, den store er altid hos mig, de små hveranden weekend hos far, så ja, jeg er også på med det hele, hele vejen rundt. Og er så også i praktik lige nu.

Men I må finde en ordning og for at han skal have en chance, så er det sikkert nemmest at ham ved præcis hvad han har af opgaver, for som du skriver er det svært bare at falde ind i din rytme.

Ja du har ret i at det nok er lettest for ham at få tildelt en fast opgave for han mister fuldstændig overblikket...

Det er bare med at få indarbejdet nogen nye rytmer.

Bare svært når man står med det hele og ved man kan osv, så kan jeg i split sekunder af bare irritation tænke - jamen jeg kan jo alt selv, hvorfor er vi så sammen, når det alligevel er mig der har overblikket og sørger for ungerne... Det er lidt øv med den tanke

Jeg har gået hjemme det sidste 1½ år, og selvom kæresten arbejder om dagen, så står han stadig for at badeværelset bliver ordnet, og han laver rigtig tit mad, både i hverdagen, og weekenden. Har jeg ikke lige fået taget opvasken, så snupper han den mens han alligevel er i køkkenet. Så jeg har ikke noget problem med at ordne alt det andet, bare jeg ser han hjælper til en gang i mellem, og det gør han bestemt. (det skal så siges at jeg går hjemme pga dårlig fod, så bøvler meget med smerter) Men syntes godt han kunne få lidt opgaver selvom han arbejder, du er jo på job 24/7, og så har i vel ikke meget tid til hinanden.

Når vi deler opgaverne sådan ud, så har vi tid til hygge sammen om aftenen, eller i weekenden hvor det så får lov at rode lidt fordi vi nyder hinanden. Det skal altså bare til i et forhold

Jeg synes ikke det er OK, at du laver det hele. Selvom han har skæve arbejdstider er han jo ikke på arbejde hele døgnet, og selvom dit arbejde er hjemmet, er det jo lidt mærkeligt at han får lov til at holde fri og hvile ud fra sit job, hvis du aldrig kan tage en slapper fra dit. En anden ting er, som du selv siger, at han ikke bidrager med noget, fordi han overhovedet ikke har noget overblik over hvad der skal gøres længere. Det vil jo bare gøre skævvridningen større og større med tiden.

Selvfølgelig skal I tage hensyn til hans arbejdstider, og det er vel rimeligt at du står for det meste, men der må jo være opgaver han kan få ansvaret for, som passer med de tider på dagen han har fri. Måske kan han lave noget med børnene om eftermiddagen, de dage han har nattevagt, så de får set deres far og du får lidt tid til dig selv? Måske kan han lave aftensmad til familien de dage han skal på nattevagt/ tage ungerne med ud og handle/ hænge vasketøj op eller lignende?

Hvad har du brug for/lyst til at blive aflastet med? 

Åh gud det er svært at blive aflastet der hvor jeg gerne ville...

For det er mig der har bilen og kørekortet og vi bor bare langt væk fra alt.

Føler bare jeg drøner rundt med 2 unger på bagsædet hele tiden.

Men jeg må simplethen kræve lidt flere faste opgaver mht oprydning og madlavning...

Rart at få en kommentar fra sidelinien, det kan være enormt svært at gennemskue når man har tillagt sig vaner og tænker at sådan skal det nok bare være...

Mor79 skriver:

Ja du har ret i at det nok er lettest for ham at få tildelt en fast opgave for han mister fuldstændig overblikket...

Det er bare med at få indarbejdet nogen nye rytmer.

Bare svært når man står med det hele og ved man kan osv, så kan jeg i split sekunder af bare irritation tænke - jamen jeg kan jo alt selv, hvorfor er vi så sammen, når det alligevel er mig der har overblikket og sørger for ungerne... Det er lidt øv med den tanke

men du kan jo kun takke dig selv.. dumt at spille martyr, det gør kun dit liv endnu værre og ikke kun for dig.

Men hvis ikke det fungerer eller du ikke har det godt med den rolle du har i jeres liv, så skulle I måske sadle om?

Mor79 skriver:

Åh gud det er svært at blive aflastet der hvor jeg gerne ville...

For det er mig der har bilen og kørekortet og vi bor bare langt væk fra alt.

Føler bare jeg drøner rundt med 2 unger på bagsædet hele tiden.

Men jeg må simplethen kræve lidt flere faste opgaver mht oprydning og madlavning...

Rart at få en kommentar fra sidelinien, det kan være enormt svært at gennemskue når man har tillagt sig vaner og tænker at sådan skal det nok bare være...

Den der med at drøne rundt med børn konstant, sådan havde jeg det da jeg boede på landet og som dig havde en mand der arbejdede meget...jeg hadede det og følte mig låst og isoleret, derfor skal jeg heller aldrig bo så langt væk fra noget at jeg ikke kan gå til det.

Undskyld men jeg kan ikke la være med at tænke, at er det ikke lidt det der ligger i at være hjemmegående? Altså manden arbejder og tjener en god sjat penge og så er det dig der passer børn og hjem?

Måske er det lidt firkantet, men hvis det var mig der selv havde valgt at gå hjemme (selvfølgelig en fælles beslutning sammen med manden), så ville jeg ikke ha samvittighed til at kræve at manden vaskede op, gjorde rent osv. Så hellere at han brugte tiden med samværd med vores børn.

Nu har jeg ikke børn endnu, og jeg blir sikkert slemt overrasket over hvor hårdt det er, at få en familie til at fungere. I dig tilfælde kan jeg også godt forstå at du har valgt som du har gjort, da han jo har nogle sene arbejdstider.

Men som en anden har sagt, så ville jeg nok overveje om det var det rigtige for jeres familie, om der ikke var en mulighed for andre arbejdstider for din mand, eller noget helt andet, der kunne få dig til at nyde at gå hjemme og samtidig nyde din mand.