Det gør mig utrolig ondt. For seks år siden døde en af mine rigtig gode veninder. Hun var samme alder som mine forældre men har altid været en slags reservemor/veninde som jeg talte om veninde ting med som jeg ik følte jeg ku med min mor. Hun fik også konstateret cancer og det gik så lynhurtigt at jeg aldrig nåede at sige farvel. Og det gør stadig så forfærdelig ondt at tænke på syns jeg. Jeg ville så gerne at hun havde mødt min søn. Jeg ville så gerne at hun vidste og så at jeg har det godt og klarer livet godt og har en god mand og verdens dejligste dreng. Ved hun ville ha elsket ham som var han hendes egen. Puha kom lige til at fælde en tåre igen.
Undskyld for mit lille tudeindlæg. Men jeg føler med dig. Knus og mange tanker til dig og din venindes efterladte
Anmeld
