retssag med x'en!!

hej allesammen

må sige jeg efterhånden er ved at være lidt frustreret over alt dette.

min x har valgt at søge om vores datters bopæl selvom vi ikke har været sammen i snart 1 år, og jeg har haft hende primært og han har haft lidt samvær siden. jeg har endnu ikke været i retten, men er meget nervøs over det. nu er sagen endnu engang blevet omberammet og skal derfor først i retten midt i december!

(og ikke om 2 uger!)

jeg føler mig nogenlunde sikker i min sag, men alligevel er det som om en stemme i mit hoved prøver at bilde mig ind at det hele bare vælter sammen!

er der nogle der har erfaringer med dette eller som er i samme situation??

knus

Kender desværre  (eller heldigvis!) ikke noget til det.

Men ville ikke læse dit indlæg uden at reagere med et .

Held og lykke med det hele, og husk nu at holde dit kloge mor-hoved koldt! 

Har ikke erfaring med det, men håber det bedste for dig og din datter. 

Sundahl88 skriver:

hej allesammen

må sige jeg efterhånden er ved at være lidt frustreret over alt dette.

min x har valgt at søge om vores datters bopæl selvom vi ikke har været sammen i snart 1 år, og jeg har haft hende primært og han har haft lidt samvær siden. jeg har endnu ikke været i retten, men er meget nervøs over det. nu er sagen endnu engang blevet omberammet og skal derfor først i retten midt i december!

(og ikke om 2 uger!)

jeg føler mig nogenlunde sikker i min sag, men alligevel er det som om en stemme i mit hoved prøver at bilde mig ind at det hele bare vælter sammen!

er der nogle der har erfaringer med dette eller som er i samme situation??

knus

Hvis der ikke ellers er noget at bemærke over din datters trivsel, så skulle der nok ikke blive nogle problemer overhovedet.
Men det kan jo være, at retten vil gå ind og lave en deleordning. Men mon ikke, det bare bliver som det hidtil har været.
Du får et stort knus og så krydser vi fingre for at det går som det skal. 

Kærligst
Sussie

hun trives i bedste velgående og der er ingen anmærkninger fra institutionen.

det er en lidt lang historie, men jeg fik diagnosen borderline for 3 år siden, men er i dag ikke i samtale-terapi mere og er egentlig meget velfungerende.

men jeg har haft konsulent på i knap et år men har heller ikke dette mere da jeg er flyttet til en anden kommune.

jeg synes jo alt går forrygende, men frygter selvfølgelig at min fortid og de ting systemet efterhånden har på mig får en stor betydning i denne sag, selvom jeg føler at min x ikke har meget på hans side pga den måde tingene har kørt på og de ting han har sagt.

men på trods af jeg føler mig sikker i forhold til hvordan min datter er og det jeg kan give hende, så er min frygt for fortiden rigtig stor. jeg ved at min verden ville bryde fuldstændig sammen hvis der var nogle som skulle tage hende fra mig.

ååhhh....