må give op :(

Milas - kian er nu 6 uger gammel

det har været en kamp med amning siden han kom, på sygehuset efter fødsel var han så lille og ville ikke sutte så malkede ud til ham hver 3 time, har aldrig kunne amme han liggende da han afviser brystet og er altid endt med at give en flaske når gråden blev for stor.

Han har været en rigtig gris til at sutte ved babsen

fra den ene dag til den anden gik han fra 50 ml til 100 ml mme, og det havde jeg slet ikke produceret til, skulle så ligge ham til ret ofte og resulterede i jeg sad og tænkte på vasketøjet, støvsugning mv. jeg ikke kunne nå og følte jeg slet ikke fik lavet noget og var rigtig træt når Marcus så kom hjem..

så igår aftes efter et bryst måltid spiser han yderliger 60 ml mme og så sander jeg nu at den kamp er ikke længere værd at tage MEN føler mig som en mor der nu kan undværes, jeg ikke kan fodre mit barn, og jeg er rigtig ked af det ...

Æv. Men det er da ikke nødvendigt at droppe amningen HELT? Behøver det være alt eller intet?
Gustav begyndte meget tidligt på MME, da jeg ikke havde nok mælk, men jeg ammede når jeg kunne mærke vi begge havde lyst (og der var noget i depoterne)  Stille og roligt. For det meste 3-4 gange om dagen. Nu bliver han snart 1 år og jeg ammer stadig om natten/morgenen

Uhh sikke en lækker mås   Ved du hvad ? en god mor sidder jo ikke i brysterne og det behøver jo ikke være enten eller , alt det han får hos dig kommer ham jo til gavn såå   Læg ham til morgen-middag og aften og så lad resten være flaske ..

Hejsa søde ven.
Du er IKKE en dårlig mor blot fordi du ikke er en god ammer.
Skulle jeg så være en dårlig mor?
Skulle alle andre være det, der ikke kan?
Og skulle vi kunne undværes??
NO WAY!!!

Du er MOR, for du har båret og født dit barn, og uden dig ville der ikke være noget barn...DIT barn!!

Så nu slapper du helt af og giver ham det han kan få og supplerer med MME, og så skal du bare se, hvor roligt og trygt I begge får det, fordi der ikke er mere pres på situationen.
Giv ham hvad du har, og tank op med flasken.
Og så skulle det ikke undre mig, at du og han lige så stille vil tilpasse jer hianden.
Og skulle ammeriet stoppe helt...nå ja, hvad så?
Han har fået det vigtigste, og så har du også den fordel at du ikke altid behøver at være der...men stadigvæk..det er DIG der er MOR og vil altid være det.

Kærligst
Sussie

århh hvor er i søde tak for humør løfterne...