Har brug for lidt trøst.

Hej dejlige damer.
Jeg sidder i den svære situation og skal af med min dejlige hund da det er det vi har besluttet er bedst for den da jeg er gravid og vi skal i en mindre lejelighed hvor vores hund ikke kan komme ud i ordentlige omgivelser. Så derfor tænkte mig og min kæreste det var bedst at vores hund kommer et sted hen med masser af opmæksomhed og store omgivelser til leg. Og bedst som vi ha fundet nogen der vil have hende læser jeg så det her inde på guloggratis.dk og lille mig der i forvejen er ked over og skal af med sin hund og fuld af hormoner går bare igang med og stortude.

Når jeg sidder og ser annoncerne igennem, så rystes jeg over de mange annoncer med hunde der bortgives.
Det er frygteligt for de stakkels hunde, der går en uvis skæbne imøde. Nogle få kommer måske til gode hjem, men de fleste risikerer at blive ofre for en impulsanskaffelse og derfor ende med at flytte fra hjem til hjem indtil de er så ødelagte at der kun er dyrlægen tilbage. Andre bliver måske hentet og brugt til skumle formål som forsøg, kunst eller som træningspude i hundekampe...
Forestil dig lige engang din hund, som du måske har haft som lille sød hvalp og nu er en voksen trofast hund, som du vel forhåbentligt engang var glad for ende i kløerne på den slags mennesker som ikke anser dyr for noget som helst.
Din hund, som har haft det godt og nærer stor tillid til mennesker, bliver dag efter dag hentet og bragt ind i et rum, hvor den bliver angrebet gang på gang.
Din hund forstår ingenting. Dens liv har jo altid været godt og trygt. Hver dag når menneske kommer, så logrer den med halen, for mennesker plejer jo at være gode..Hver dag kigger den efter de mennesker som elskede den og sov med den i armen. Men de kommer aldrig og den bliver svagere og svagere pga angrebene og bidsårene, der ikke behandles. Lyset i dens øjne, dens glæde ved livet, dens ivrighed(som måske netop har bragt den her) forsvinder. En dag har den udtjent sin værdi. Den sidste dag den bliver hentet logrer den stadig svagt med halen. Mere har den ikke kræfter til..Den dag fører manden den ikke ind i det vante rum og et kort øjeblik liver hunden op igen...Skal den måske endelig hjem til dem der elskede den? Manden fører den udenfor, binder den i en kort snor og hæver en underlig udseende stav. Hunden har travlt med at snuse til træet. Det er jo så længe siden den har været ude...Den opdager heldigvis aldrig hvad der rammer den og da den falder til jorden, tynd og fuld af sår er dens lidelser endelig forbi...
Det kan blive virkeligheden for DIN hund. Hvis du er NØDT til at skaffe dig af med din hund så hurtigt, at du ikke har tid til at vente på en køber, så hav dog i det mindste så meget respekt for og ansvar over for DIN hund, at du betaler de 500 kroner det koster at aflevere den på et godt internat, som kan sikre sig, at den får et godt hjem hos kærlige mennesker..og IKKE det modsatte..
En lille tanke herfra til alle de hunde, hvis liv står i det uvisse...

Hjælp nogen der kan hjælpe med nogle trøstende ord eller er alle enige? er det forkert af os?

Ingen trøst?

Kan I på ingen måde tage hunden med Jer?

jo men da min kæreste havde astma og al form for allergi da han var lille er vi ange for det ogå kunne risikere vores baby for det. Og det var også for vores hunds skyld da det er en stor krævende hund der skal have MEGET motion og det har vi ikke tid til

Nu er jeg selv opvokset med hund.

Min holdning er at når man skaffer sig et dyr tager man sig af det og behandler det med respekt. (ikke fordi i ikke gør det)

Men når man har taget et dyr ind må man passe og pleje det når der opstår sådanne situationer. Når baby evt er født kunne du gå tur både med baby og hund  Det er der mange andre der gør.

Jeg ville dog under ingen omstædigheder give hunden væk før barnet er født. Det kan jo være at der ingen problemer er. Også er den reddet

Min personlige mening er at jeg syntes at mange når de får børn, bliver total pylret og skiller sig hurtigt af med deres dyr.

Folk siger også til mig når jeg får børn så skal jeg af med mine katte, nej gu skal jeg ej. De katte har jeg taget mig af, og de bliver behandlet som mine små børn (forstå mig ret)

Men mit råd ville være vent til barnet er født se hvordan det går. Der er sikkert ikke noget.

CamillaValby skriver:

Nu er jeg selv opvokset med hund.

Min holdning er at når man skaffer sig et dyr tager man sig af det og behandler det med respekt. (ikke fordi i ikke gør det)

Men når man har taget et dyr ind må man passe og pleje det når der opstår sådanne situationer. Når baby evt er født kunne du gå tur både med baby og hund  Det er der mange andre der gør.

Jeg ville dog under ingen omstædigheder give hunden væk før barnet er født. Det kan jo være at der ingen problemer er. Også er den reddet

Min personlige mening er at jeg syntes at mange når de får børn, bliver total pylret og skiller sig hurtigt af med deres dyr.

Folk siger også til mig når jeg får børn så skal jeg af med mine katte, nej gu skal jeg ej. De katte har jeg taget mig af, og de bliver behandlet som mine små børn (forstå mig ret)

Men mit råd ville være vent til barnet er født se hvordan det går. Der er sikkert ikke noget.

Helt enig!

Prolemet er også at min kæreste var über allergisk over for ALT da han var barn. Han skulle isoleres fra alt og det har hans familie rådet os til og komme af med hunden så vi ikke står og først finder ud af baby er allergisk efter den har haft et vejrtræknings anfald.

Puha - den ramte godt nok hårdt... og gud hvor jeg igen må prise mig lykkelig for at jeg ved mine hunde har det godt... Jeg har selv da vi blev skilt måtte finde nyt hjem til vores den ene hund da jeg ikke kunne have ham med - dem har jeg heldigvis stadig kontakt med den dag i dag... skønne mennesker og det bedste sted...

Kigger lige nu på mine smukke labber og de bliver her for altid og kommer ikke herfra før end de skal bæres ud... - derimod har jeg 6 små hvalpe som nu skal vidre til nye hjem om 6 ugers tid... og det er hårdt - jeg vil gerne vide hvor alle mine hvalpe havner - de 4 af dem ved jeg hvor kommer hen og dem kan jeg følge lige så meget jeg ønsker... de to sidste har ikke fået nyt hjem endnu - det kunne de havde fået hvis jeg var lige glad med hvor de kom hen - men har nu sagt nej til 4 personer der ønskede at købe fra mig... jeg skal virkelig føle det er det rigtige sted...

de skal nok ende et godt sted og ind til da, ja så bliver de her hos mig...

Ja ikke meget trøst jeg kunne give, men måtte alligevel lige skrive noget...

Knus Pia.

Fy for sa... for en grim tekst...  

Sidder med den ondeste klump i halsen og med tårer i øjnene!

Kan ikke rigtig komme med nogen trøst, sidder her og kigger på vores grand danois hvalp, som vi har haft i lidt mere end 3 mdr nu (hun er 9 mdr nu). Hun har også haft en svær start på livet, og hold da op hvor kan det mærkes! Hun blev solgt da hun var 4 mdr til en dame, som var psykisk syg, som havde 7 andre hunde, og de hunde måtte alt! Der var hun i 2 mdr, hvorfra hun blev solgt videre til en familie med allergi, som kun kunne have hende i have og udestue. Der var hun heldigvis kun i 2 dage, før hun så er havnet her hos os!

Hvis ikke vi lukker hende ind såsnart hun vil ind, så piver og hyler hun som om hun bliver mishandlet! Og hun er konstant opmærksom på hvor jeg er og hvor jeg går hen, og piver såsnart jeg er ude af syne!

Vi står også overfor at skulle have baby lige om lidt, og jeg kunne ikke drømme om at skille mig af med hunden, før jeg ser hvordan det går!

Jeg synes at trådstarter skal vente og se hvordan det går med baby og hunden, og se hvor slem allergien er i stedet for at male fanden på væggen fra start! Tænk på den dejlige hund I har nu!!

 og håber at I finder den bedste løsning for jer!

Marhemor (38+0)