Lillemanden havde 39,4 i feber lørdag nat - og der slog mine alarm klokker MEGET højt bim bam bim bam. Lægevagten kom en time efter vi havde ringet og han kunne ikke finde noget på Malte og ville gerne at vi tog på sygehuset så de kunne kigge på ham deroppe og overvåge udviklingen.
Vi fik taget blodprøver og urinprøve, men det hele var fint (syre/base balance, infektionstal... osv), så vi fik en seng at sove i. Søndag ventede og ventede vi på stuegang... Jeg delte stue sammen med en mor til en lille ny på 4 uger, og sjældent har jeg mødt en mindre tålmodig mor (og familie - sur mormor, sur teenage datter på 17 (min fordom siger mig hun kunne blive en af de næste deltagere i de unge mødre) stor rygende og lugtende far). De var næsten værre end ventetiden. Sygeplejerskerne var rigtig flinke og gjorde hvad jeg kunne for at holde familien ved siden af ud.
Brian var oppe hos to gange - dejligt. Første gang med tøj, anden gang med min lille computer og lidt speciale papirer. Sygeplejersken mente ikke vi ville få lov til at tage hjem, da de gerne vil overvåge feber uden kendt årsag. Det var helt fint med mig, for Malte var i godt humør og stuen havde god udsigt over søndersø.
Familien ved siden af fik lov at tage hjem - dejligt 
for så blev stemningen en helt anden. Jeg flyttede over i sengen tættest på vinduet så jeg bedre kunne nyde udsigten og der lettere kunne komme en "snigende" ind om natten, hvis det blev nødvendigt.
Malte fik taget lidt flere blodprøver for at se om det evt var sket ændringer i infektionstallene. Lægen der undersøgte Malte var rigtig flink (og lækker...) og han kunne stadig ikke finde noget på Malte der indikerede hvor feberen kom fra.
Jeg satte ved computeren og havde lige fået åbnet div. dokumenter da den søde læge kom ind med prøve resultaterne. Igen helt fine almindelige tal, sp hvis jeg ville og havde mod på selv at observere på Malte måtte jeg gerne tage hjem. Vi har en åben indlæggelse, så hvis Malte bliver mere mat skal vi derop igen.
Lige nu ligger lillemanden og sover ved siden af mig. Han har nu kun 37,8 i feber og har spist og spist hele formiddagen.
Selvom jeg ikke har været alvorligt bekymret for lillemanden, sidder der da et lille væsen på min skulder der helt vildt gerne vil vide hvad der er galt med min lille dreng. Og dette væsen gør mig i temmelig dårligt humør og en lille smule ked...
- Mette
