Øv :(

Er simpelthen SÅ træt af mig selv...kom til at se de billeder, min mand tog af mig og min ældste datter igår - og i stedet for at tænke på, hvor hyggeligt vi havde det, gik det virkelig op for mig, hvordan jeg er kommet til at se ud!! Hvordan har jeg kunnet lade mig selv tage så meget på? Jeg har siden vi flyttede taget 4 kg på - og det er bare IKKE i orden!! Jeg ved det jo godt - jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre - men samtidig orker jeg ikke...det virker bare alt for uoverskueligt har mest lyst til at kravle ind under dynen og nu skal jeg afsted til sent 4 lange dage i den her uge og jeg orker ikke, ikke at skulle være mere hjemme...for det er jo her der er mest tryg og jeg føler mig accepteret og ikke bliver målt og vejet - jeg føler mig klam og ulækker og mindre værd - og hvor er det bare en ufed fornemmelse! Og jeg ved godt, at jeg klynker og det er træls at høre på, men hvad skal jeg lige gøre?
 
Jeg har lige hoppet rundt herhjemme i ½ time og lavet lidt maveøvelser - men alligevel sidder jeg her og føler at det kan være lige meget, for det nytter jo alligevel ingenting...og jeg ved jo alligevel godt,at selvfølgelig nytter det noget...hvis altså jeg får gjort det hver dag. Men jeg har rygrad som en regnorm....og ved virkelig ikke, hvor jeg skal få motivationen fra...
 
ØV!!! Hvor er jeg bare TRÆT TRÆT TRÆT af mig selv - kan ikke passe mit tøj længere og er for depri til at købe nyt...

Ved ikke engang hvorfor jeg skriver som anonym...fordi det er pinligt at indrømme, at jeg har taget på? Pinligt ikke at kunne få gjort noget ved det...mest af alt er jeg FLOV over mig selv

Sødeste du!

Du sidder med en af de mest væmmelige følelser jeg kender til! Øv, det gør ondt helt ind i hjertet! Og hvor er det trist at du skal føle sådan, for jeg er 99,9% sikker på at andre ser dig på en helt anden måde!

Det er svært aldrig at føle sig tilpas "i sig selv".. Som om kroppen er det forkerte hylster. Jeg går aldrig på vægten, for jeg får det fysisk dårligt af at stå på den.

Og ja, det er nemt at sige, men det ér kun et tal. Og ja, der er aaaalt for mange idealer for, hvordan kvinden idag skal se ud og gå klædt. Men der er ingen idealer for, hvor stort et varmt hjerte man skal have, med åbensind over for andre. Med kærlighed til sin mand, sine børn og sine medmennesker! Og på det punkt sprænger du alle standarder!! Og det var der mange af de tynde siv der kunne lære noget af!

Du er god og smuk som du er!! Nogle dage er "under dynen"-dage, og andre er gode... Så det er godt du er ærlig omkring at du har det skidt. Det er første skridt på vejen til at få det godt!

Gud hvor jeg dog kender det

Og selvom ingen andre nævner det og synes man er pjattet så gør det skisme ondt inde i en selv når man ikke kan trække bukserne op over rumpen længere....

Vi har herhjemme, i perioder, talt kalorier.... altså sagt "så mange må vi få på en dag for at vi taber os" det lyder måske uoverskueligt at skulle tælle og veje osv. men egentlig var det nemt nok og man lærer hurtigt hvor mange gram pasta man må få osv. osv.
Der røg hurtigt nogle kilo af på den måde UDEN at vi dyrkede motion ved siden af.... måske det var en start? Når man kan se kiloene ryge af giver det også mere motivation til at få dyrket lidt motion...

Øv - Sådanne dage har jeg virkelig også ind imellem, hvor jeg bliver SÅ træt af mig selv og min store mave, og alle de dårlige unskyldninger jeg har.

Det er min egen skyld, at jeg ikke føler mig tilfreds.
Men jeg er bare for slap og handlings-træt til at se at få gjort noget ved det.

Så bliver jeg endnu mere ærgelig over mig selv, og får det træls.....
Det er bare så selvforstærkende. Og føj, hvor kan man være en hård dommer, når det er én selv der står for skud.

Jeg er træt af min selvforskyldte overvægt, og jeg er træt af at være træt.
Og jeg er træt af at være utilfreds, men for vissen til at handle på det.

Det er så meget nemmere at vide og at sige, at man burde tage sig sammen, end det er at få det GJORT! - Desværre!

Det hjælper dig selvfølgelig ingenting at høre...
Jeg vil bare fortælle, at du ikke er alene om at tænke og føle sådan.

Anonym skriver:

Er simpelthen SÅ træt af mig selv...kom til at se de billeder, min mand tog af mig og min ældste datter igår - og i stedet for at tænke på, hvor hyggeligt vi havde det, gik det virkelig op for mig, hvordan jeg er kommet til at se ud!! Hvordan har jeg kunnet lade mig selv tage så meget på? Jeg har siden vi flyttede taget 4 kg på - og det er bare IKKE i orden!! Jeg ved det jo godt - jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre - men samtidig orker jeg ikke...det virker bare alt for uoverskueligt har mest lyst til at kravle ind under dynen og nu skal jeg afsted til sent 4 lange dage i den her uge og jeg orker ikke, ikke at skulle være mere hjemme...for det er jo her der er mest tryg og jeg føler mig accepteret og ikke bliver målt og vejet - jeg føler mig klam og ulækker og mindre værd - og hvor er det bare en ufed fornemmelse! Og jeg ved godt, at jeg klynker og det er træls at høre på, men hvad skal jeg lige gøre?
 
Jeg har lige hoppet rundt herhjemme i ½ time og lavet lidt maveøvelser - men alligevel sidder jeg her og føler at det kan være lige meget, for det nytter jo alligevel ingenting...og jeg ved jo alligevel godt,at selvfølgelig nytter det noget...hvis altså jeg får gjort det hver dag. Men jeg har rygrad som en regnorm....og ved virkelig ikke, hvor jeg skal få motivationen fra...
 
ØV!!! Hvor er jeg bare TRÆT TRÆT TRÆT af mig selv - kan ikke passe mit tøj længere og er for depri til at købe nyt...

Ved ikke engang hvorfor jeg skriver som anonym...fordi det er pinligt at indrømme, at jeg har taget på? Pinligt ikke at kunne få gjort noget ved det...mest af alt er jeg FLOV over mig selv

kender det alt for godt. Sådan tænker jeg hver gang jeg kigger på et billed af mig og Emil og det er rigtig hårdt.

Jeg er nået dertil at det kommer, og er begyndt at gå stille af, jo mere man tænker over det jo svære er det at komme af med. Og har du ikke motivationen til at smide det nu, så er det heller ikke nu, men måske om en måned du skal starte, fordi ellers falder du bare i igen

Og nu gætter jeg bare, men har en anelse om hvem du er, og når du kommer ordentlig igang med kroppen igen, så kommer det lige så stille. Og du er altså rigtig pæn alligevel

TUSIND TAK for jeres ord - de fik mig til at tude lidt og til at tænke, at NEJ gu' skal det ej være sådan her...

Så NU har jeg sagt "det er nok!!!" - med god hjælp fra min kære husbond, som jeg sendte en mail med samme tekst som her - og hans svar var:

"Jeg kan godt forstå du er træt af det skat. Og hvis ikke du kan finde motivation selv, så hjælper jeg dig. Vi gør det sammen skat! Jeg har egentlig tænkt at det var noget du klarer selv - jeg vil ikke skubbe på, for jeg har tænkt at du synes det er træls og bliver irriteret på mig. Men jeg kan godt høre at du efterhånden sidder lidt fast og har brug for at jeg gør noget for at hjælpe dig - og det gør jeg hermed!

Din opgave for i dag, inden jeg kommer hjem er at finde Wii boardet frem, tage batterierne ud (jeg mener de er genopladelige) og få dem ladet op! (Hvis ikke de er genopladelige, så køber jeg nogle nye). Så er det klar til i aften hvor vi spiller Wii hele aften. Og så skal vi have en salat til aftensmad - så må ungerne æde rugbrød til. Jeg skal nok handle.

Og nu smutter de andre til frokost - så jeg vender lige tilbage efter frokost.

Jeg elsker dig!"

Hvor skøn er han lige?!! Så nu har jeg stået og motioneret hver aften foran fjernsynet - og følger nu en madplan der hedder:

Havregryn til morgenmad - SKAL spises inden jeg afleverer ungerne (tidligere har jeg først spist efter jeg har afleveret dem - dvs. der går hurtigt 2 timer om morgenen inden jeg får noget i skrutten)

Frugt om formiddagen

Rugbrød med magert pålæg til frokost - dertil masser af grønt

Frugt, nødder, mandler, groft knækbrød o.lign. til eftermiddag

Enten kød eller pasta/kartofler/ris og så grøntsager for resten - så aldrig proteiner og kulhydrater sammen (Lene Hansson) - men det gælder kun aftensmaden - idéen er at sørge for at hovedparten af aftensmåltidet består af grønt

Frugt, god mørk chokolade (1 firkant), nødder el.lign til aften

Og det går knaldgodt! Jeg HAR det bare så meget bedre med mig selv...har ikke været på vægten, og kan mærke, at vægten er sekundær for mig...det primære er, at jeg nu ved, at jeg lever sundt og at jeg får rørt mig...

Så jeg har nu endelig fået det skub, der skulle til...tror virkelig jeg nåede et lavpunkt i mandags...

Anonym skriver:

TUSIND TAK for jeres ord - de fik mig til at tude lidt og til at tænke, at NEJ gu' skal det ej være sådan her...

Så NU har jeg sagt "det er nok!!!" - med god hjælp fra min kære husbond, som jeg sendte en mail med samme tekst som her - og hans svar var:

"Jeg kan godt forstå du er træt af det skat. Og hvis ikke du kan finde motivation selv, så hjælper jeg dig. Vi gør det sammen skat! Jeg har egentlig tænkt at det var noget du klarer selv - jeg vil ikke skubbe på, for jeg har tænkt at du synes det er træls og bliver irriteret på mig. Men jeg kan godt høre at du efterhånden sidder lidt fast og har brug for at jeg gør noget for at hjælpe dig - og det gør jeg hermed!

Din opgave for i dag, inden jeg kommer hjem er at finde Wii boardet frem, tage batterierne ud (jeg mener de er genopladelige) og få dem ladet op! (Hvis ikke de er genopladelige, så køber jeg nogle nye). Så er det klar til i aften hvor vi spiller Wii hele aften. Og så skal vi have en salat til aftensmad - så må ungerne æde rugbrød til. Jeg skal nok handle.

Og nu smutter de andre til frokost - så jeg vender lige tilbage efter frokost.

Jeg elsker dig!"

Hvor skøn er han lige?!! Så nu har jeg stået og motioneret hver aften foran fjernsynet - og følger nu en madplan der hedder:

Havregryn til morgenmad - SKAL spises inden jeg afleverer ungerne (tidligere har jeg først spist efter jeg har afleveret dem - dvs. der går hurtigt 2 timer om morgenen inden jeg får noget i skrutten)

Frugt om formiddagen

Rugbrød med magert pålæg til frokost - dertil masser af grønt

Frugt, nødder, mandler, groft knækbrød o.lign. til eftermiddag

Enten kød eller pasta/kartofler/ris og så grøntsager for resten - så aldrig proteiner og kulhydrater sammen (Lene Hansson) - men det gælder kun aftensmaden - idéen er at sørge for at hovedparten af aftensmåltidet består af grønt

Frugt, god mørk chokolade (1 firkant), nødder el.lign til aften

Og det går knaldgodt! Jeg HAR det bare så meget bedre med mig selv...har ikke været på vægten, og kan mærke, at vægten er sekundær for mig...det primære er, at jeg nu ved, at jeg lever sundt og at jeg får rørt mig...

Så jeg har nu endelig fået det skub, der skulle til...tror virkelig jeg nåede et lavpunkt i mandags...

skide godt!!!!! det kan gøre mig totalt glad at læse om det!!!!

hvor er du god!

 

TUSIND TAK for jeres ord - de fik mig til at tude lidt og til at tænke, at NEJ gu' skal det ej være sådan her...

Så NU har jeg sagt "det er nok!!!" - med god hjælp fra min kære husbond, som jeg sendte en mail med samme tekst som her - og hans svar var:

"Jeg kan godt forstå du er træt af det skat. Og hvis ikke du kan finde motivation selv, så hjælper jeg dig. Vi gør det sammen skat! Jeg har egentlig tænkt at det var noget du klarer selv - jeg vil ikke skubbe på, for jeg har tænkt at du synes det er træls og bliver irriteret på mig. Men jeg kan godt høre at du efterhånden sidder lidt fast og har brug for at jeg gør noget for at hjælpe dig - og det gør jeg hermed!

Din opgave for i dag, inden jeg kommer hjem er at finde Wii boardet frem, tage batterierne ud (jeg mener de er genopladelige) og få dem ladet op! (Hvis ikke de er genopladelige, så køber jeg nogle nye). Så er det klar til i aften hvor vi spiller Wii hele aften. Og så skal vi have en salat til aftensmad - så må ungerne æde rugbrød til. Jeg skal nok handle.

Og nu smutter de andre til frokost - så jeg vender lige tilbage efter frokost.

Jeg elsker dig!"

Hvor skøn er han lige?!! Så nu har jeg stået og motioneret hver aften foran fjernsynet - og følger nu en madplan der hedder:

Havregryn til morgenmad - SKAL spises inden jeg afleverer ungerne (tidligere har jeg først spist efter jeg har afleveret dem - dvs. der går hurtigt 2 timer om morgenen inden jeg får noget i skrutten)

Frugt om formiddagen

Rugbrød med magert pålæg til frokost - dertil masser af grønt

Frugt, nødder, mandler, groft knækbrød o.lign. til eftermiddag

Enten kød eller pasta/kartofler/ris og så grøntsager for resten - så aldrig proteiner og kulhydrater sammen (Lene Hansson) - men det gælder kun aftensmaden - idéen er at sørge for at hovedparten af aftensmåltidet består af grønt

Frugt, god mørk chokolade (1 firkant), nødder el.lign til aften

Og det går knaldgodt! Jeg HAR det bare så meget bedre med mig selv...har ikke været på vægten, og kan mærke, at vægten er sekundær for mig...det primære er, at jeg nu ved, at jeg lever sundt og at jeg får rørt mig...

Så jeg har nu endelig fået det skub, der skulle til...tror virkelig jeg nåede et lavpunkt i mandags...

Flot! Hvor er du sej og handlekraftig. Og fedt med den opbakning du får.

Jeg står liiiige på nippet. Jeg vil så gerne ændre. Men det er så skide svært for mig. Jeg er på en gang træt nok af det til at burde ændre det, men stadig for r"egnorms-rygrad'et" til at køre det 100% fuldt ud.

Men der skal fismer snart gøres noget..... Jeg tager tilløb mentalt!

JustAnotherName skriver:

Flot! Hvor er du sej og handlekraftig. Og fedt med den opbakning du får.

Jeg står liiiige på nippet. Jeg vil så gerne ændre. Men det er så skide svært for mig. Jeg er på en gang træt nok af det til at burde ændre det, men stadig for r"egnorms-rygrad'et" til at køre det 100% fuldt ud.

Men der skal fismer snart gøres noget..... Jeg tager tilløb mentalt!

You can do it!! Skal vi være på sund sammen?

Anonym skriver:

TUSIND TAK for jeres ord - de fik mig til at tude lidt og til at tænke, at NEJ gu' skal det ej være sådan her...

Så NU har jeg sagt "det er nok!!!" - med god hjælp fra min kære husbond, som jeg sendte en mail med samme tekst som her - og hans svar var:

"Jeg kan godt forstå du er træt af det skat. Og hvis ikke du kan finde motivation selv, så hjælper jeg dig. Vi gør det sammen skat! Jeg har egentlig tænkt at det var noget du klarer selv - jeg vil ikke skubbe på, for jeg har tænkt at du synes det er træls og bliver irriteret på mig. Men jeg kan godt høre at du efterhånden sidder lidt fast og har brug for at jeg gør noget for at hjælpe dig - og det gør jeg hermed!

Din opgave for i dag, inden jeg kommer hjem er at finde Wii boardet frem, tage batterierne ud (jeg mener de er genopladelige) og få dem ladet op! (Hvis ikke de er genopladelige, så køber jeg nogle nye). Så er det klar til i aften hvor vi spiller Wii hele aften. Og så skal vi have en salat til aftensmad - så må ungerne æde rugbrød til. Jeg skal nok handle.

Og nu smutter de andre til frokost - så jeg vender lige tilbage efter frokost.

Jeg elsker dig!"

Hvor skøn er han lige?!! Så nu har jeg stået og motioneret hver aften foran fjernsynet - og følger nu en madplan der hedder:

Havregryn til morgenmad - SKAL spises inden jeg afleverer ungerne (tidligere har jeg først spist efter jeg har afleveret dem - dvs. der går hurtigt 2 timer om morgenen inden jeg får noget i skrutten)

Frugt om formiddagen

Rugbrød med magert pålæg til frokost - dertil masser af grønt

Frugt, nødder, mandler, groft knækbrød o.lign. til eftermiddag

Enten kød eller pasta/kartofler/ris og så grøntsager for resten - så aldrig proteiner og kulhydrater sammen (Lene Hansson) - men det gælder kun aftensmaden - idéen er at sørge for at hovedparten af aftensmåltidet består af grønt

Frugt, god mørk chokolade (1 firkant), nødder el.lign til aften

Og det går knaldgodt! Jeg HAR det bare så meget bedre med mig selv...har ikke været på vægten, og kan mærke, at vægten er sekundær for mig...det primære er, at jeg nu ved, at jeg lever sundt og at jeg får rørt mig...

Så jeg har nu endelig fået det skub, der skulle til...tror virkelig jeg nåede et lavpunkt i mandags...

 Sådan! Super fedt at din kære mand støtter dig så meget. Ingen tvivl om at det er en kæmpe fordel at man har den rette opbakning. En der lige kan give en et skulderklap eller et smæk i måsen hvis man ikke tager sig sammen.

You can do it!!!!  selvom jeg godt ved det er pisse hårdt - specielt at holde sig selv i ilden, men det er bare det HELE værd i sidste ende!