Hvordan hjælper jeg ham bedst?

Kæresten er ked af det, men vil ikke indrømme det. Grunden er min svigerfar.

Svigerfar er en spøjs person. Han er sød, flink og hjælpsom, men ikke den type man betror sig til. Han er følelseskold, stivnakket og nærrig som bare fanden. Lidt nogle underlige modsætniger, men han er som han er.

For 4-5 mdr siden fik han sig en veninde. Selv er han 63 og hun er 38 (4 år ældre end min kæreste) og hun har 3 børn. 1 der er flyttet hjemmefra og 2 hjemmeboende. Der er ikke noget "officielt" med at de er sammen og vi har ikke mødt hende endnu. De er naboer og vi bor 10 min fra hinanden.

Jeg har spurgt min kærste om hvordan han havde det med at hans far er sammen med en der er på vores alder, og det havde han det ok med.

MEN MEN MEN! Svigerfar fortæller en masse om hende og det yngste barn (på 11) og i weekenden tror jeg at bæret blev fuld for min kæreste.

Da kæresten var barn hed det kæft, trit og retning. Det hele er lidt svært at forklare uden at svigerfar bliver et dumt svin, men jeg forstår NEMT min svigermor at hun gik sin vej. Nu viser det sig at svigerfar gør en masse af de ting man normalt gør for sine børn. Er engageret i skolen, fritidsaktiviteter og opvækst. Alt det han IKKE gjorde for min kæreste da han var barn, eller gør for sit barnebarn. Veninden låner penge og svigerfars bil (noget der ikke kan komme på tale med til min kæreste - og svigerfar har røven fuld af penge)

Så i lørdags sagde min kæreste, "hvor er min far og hvem er det?" Og fik smidt ud i en bisætning at "det kunne han ikke finde ud af da jeg var barn, og han gør det heller ikke for mit barn"

Jeg VED at kæresten er ked af det, for jeg kender ham, men han vil ikke snakke om det eller sige det højt. Så hvordan hjælper/støtter jeg ham bedst?

Håber det hele gav mening

Ingen gode råd?

Altså, jeg tror at i skal se det fra en anden vinkel af. Nemlig at det er SUPER dejligt at din svigerfar endelig er kommet ud af den hårde rolle og nu blevet en sød, dejlig og omsorgsfuld mand! Tænk hvis det også smitter af på hans væremåde overfor jer!!

Hvor er det skønt for din svigerfar at han er forelsket og endelig kan give alt den kærlighed og opmærksomhed han sikkert har inden i sig, og nok aldrig har følt han kunne give din kæreste som barn fordi han havde "opdrager-rollen". Den har han jo ikke over for hans kærestes børn.

Min bedstefar var også hård, uretfærdig og meget meget streng overfor min mor. Men overfor os børnebørn var han den flinkeste, mest tålmodige og rare bedstefar i verden!! Det havde min mor det svært med i starten, men kom heldigvis til sidst til den konklusion at det jo var det bedste der kunne ske. Altså selv om det jo var træls at han ikke havde været sådan da hun var barn, så var hun da så taknemlig for at han nåede at ændre sig overfor os børnebørn så vi og han oplevede ægte barn-voksen/bedstefar kærlighed!

Hvis din svigerfar og hans kæreste kun har været sammen så kort tid, så kan det jo være at han bare ikke har nået at ændre adfærd overfor jer endnu. Giv ham lidt tid, og HÅB på at de gamle mønstre ændrer sig og at i får en glad, lykkelig og dejlig far/svigerfar/farfar i de år han har tilbage! 

DK skriver:

Altså, jeg tror at i skal se det fra en anden vinkel af. Nemlig at det er SUPER dejligt at din svigerfar endelig er kommet ud af den hårde rolle og nu blevet en sød, dejlig og omsorgsfuld mand! Tænk hvis det også smitter af på hans væremåde overfor jer!!

Hvor er det skønt for din svigerfar at han er forelsket og endelig kan give alt den kærlighed og opmærksomhed han sikkert har inden i sig, og nok aldrig har følt han kunne give din kæreste som barn fordi han havde "opdrager-rollen". Den har han jo ikke over for hans kærestes børn.

Min bedstefar var også hård, uretfærdig og meget meget streng overfor min mor. Men overfor os børnebørn var han den flinkeste, mest tålmodige og rare bedstefar i verden!! Det havde min mor det svært med i starten, men kom heldigvis til sidst til den konklusion at det jo var det bedste der kunne ske. Altså selv om det jo var træls at han ikke havde været sådan da hun var barn, så var hun da så taknemlig for at han nåede at ændre sig overfor os børnebørn så vi og han oplevede ægte barn-voksen/bedstefar kærlighed!

Hvis din svigerfar og hans kæreste kun har været sammen så kort tid, så kan det jo være at han bare ikke har nået at ændre adfærd overfor jer endnu. Giv ham lidt tid, og HÅB på at de gamle mønstre ændrer sig og at i får en glad, lykkelig og dejlig far/svigerfar/farfar i de år han har tilbage! 

Det var en fin vinkel at bemærke.

Hmm... når min mand ikke vil indrømme noget, og det lyser ud af ham. Så prøver jeg at starte en samtale med vinklen. Jeg  ved at du er ked af... bla bla bla. Så hvad gør vi herfra?

Ved ik om du har prøvet det?

DK skriver:

Altså, jeg tror at i skal se det fra en anden vinkel af. Nemlig at det er SUPER dejligt at din svigerfar endelig er kommet ud af den hårde rolle og nu blevet en sød, dejlig og omsorgsfuld mand! Tænk hvis det også smitter af på hans væremåde overfor jer!!

Hvor er det skønt for din svigerfar at han er forelsket og endelig kan give alt den kærlighed og opmærksomhed han sikkert har inden i sig, og nok aldrig har følt han kunne give din kæreste som barn fordi han havde "opdrager-rollen". Den har han jo ikke over for hans kærestes børn.

Min bedstefar var også hård, uretfærdig og meget meget streng overfor min mor. Men overfor os børnebørn var han den flinkeste, mest tålmodige og rare bedstefar i verden!! Det havde min mor det svært med i starten, men kom heldigvis til sidst til den konklusion at det jo var det bedste der kunne ske. Altså selv om det jo var træls at han ikke havde været sådan da hun var barn, så var hun da så taknemlig for at han nåede at ændre sig overfor os børnebørn så vi og han oplevede ægte barn-voksen/bedstefar kærlighed!

Hvis din svigerfar og hans kæreste kun har været sammen så kort tid, så kan det jo være at han bare ikke har nået at ændre adfærd overfor jer endnu. Giv ham lidt tid, og HÅB på at de gamle mønstre ændrer sig og at i får en glad, lykkelig og dejlig far/svigerfar/farfar i de år han har tilbage! 

Det har du helt ret i, men jeg tror ikke det er ham selv han tænker på. Det jeg tror han er mest ked af, er at svigerfar gør så meget for et fremmed barn, men ikke noget for sit eget og eneste barnebarn.

Jeg håber da også vil ændre sig, men jeg så håber jeg ikke at han vil gøre en masse for vores barn, og hvis han så bliver singel igen, at han så igen bliver "træls"

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Hmm... når min mand ikke vil indrømme noget, og det lyser ud af ham. Så prøver jeg at starte en samtale med vinklen. Jeg  ved at du er ked af... bla bla bla. Så hvad gør vi herfra?

Ved ik om du har prøvet det?

Jep det prøvede jeg i går. Men uden held