


Jeg er så ked piger, sådan virkelig ked, helt inde i hjertet!
Jeg arbejder jo 50 timer om ugen. 42 timer i børnetøjsbutikken og 8 timers rengøringsjob i et lokalt solcenter. Jeg elsker det, og jeg elsker pengene, men lige i dag synes jeg bestemt ikke det er dét værd! 
Her for et par timer siden var jeg oppe og gøre rent i solcenteret. Vi har sådan et depot/lager hvor vi opbevarer rengørings midlerne i osv. Her hænger også min jakke med nøgler og min mobil i.
Da jeg er i gang med at gøre rent i én af kabinerne hører jeg yderdøren gå op, og tænker at det nok bare er nogle der skal ind og tage sol. Men 30 sekunder efter hører jeg nogle løbe hurtigt ud igen. Tænker det er mærkeligt, og har en mærkelig fornemmelse i kroppen
Går så ind på "lageret" og tjekker min jakke - min mobil er væk 
I det samme kommer der to unge fyre ind, sammen med en ung pige. Jeg for så spurgt om de så nogle gå ud fra solcenteret da de kom ind, og de havde de. 2 BØRN var løbet ud da de kom ind.
Tilfældigvis kommer min kæreste i samme sekund, og kender tilfældigvis den ene af de her to fyre. De beslutter sig hurtigt at løbe ned i gågaden og se om de kan se de her børn 
Jeg for gjort arbejdet færdigt, og løber så ned og finder min kæreste - de har ikke fundet børnene 
Vi ser nogle andre unge mennesker på gågaden, og spørg så om de har set to børn, og det har de sørme! De var løbet ind på nogle af de der lokale toiletter.
(På det tidspunkt er jeg ved at eksplodere af raseri!)
Vi kommer ind til de her børn, og jeg siger så de skal aflevere den telefon, som de selvfølgelig benægter at have taget!
Fortæller dem så at jeg har tjekket vores overvågningskamera som vi har i solcenteret, og at det er dem! (det havde jeg ikke på det tidspunkt) og de aflevere så min mobil!
Min mobil er lettere ødelagt
Det er en "skub op" telefon, som slet ikke kan skubbes op længere! SÅ SURT!
Min kæreste for ringet til politiet, i mens de to unge fyre holder øje med børnene. Der går en halv timer inden politiet er der, på trods af at vi står 250 m fra politistationen.
Politiet kommer, jeg fortæller hvordan det hele hænger sammen, og politiet tager den ene af de to med. Ham der havde taget min mobil var en 13-årig indvandre dreng, og den anden, som havde mobilen på sig, var en 13-årig dansk pige. (I mens vi venter på politiet fortæller de ben hårdt at de tit stjæler osv.
)
45 minutter senere tjekker jeg lige min mobil én gang til og opdager til min store frygt at min hukommelseskort er væk! Der ligger SÅ mange private ting på det kort! Billeder, oplysninger - jamen alt!
Jeg er helt ude af den nu! Hvad sker der hvis de ting havner i de forkerte hænder!!
Ringer til politiet - igen. Heldigvis kommer jeg til at snakke med ham som havde været ude hos os. Han forstår mig udemærket godt, men kan ikke rigtigt gøre så meget. Vi snakker frem og tilbage, og han fortæller så at denne her 13-årig indvandre dreng bor på krisecenter, og at de tit tager ham i lave kriminalitet
Men kan ikke gøre noget fordi; Han er under den kriminelle lavalder! (Stakkels dreng, at bo sådan et sted
fik helt ondt af ham)
Politiet mener dog at sagen er lukket, og at det bare er øv-bøv med det kort! Men hvis han fik tid ville han lige køre forbi krisecenteret, og spørge
Sagde så at jeg gerne ville give drengen 100 kr, hvis han gav mig det, så det håber jeg lidt på han vil 
Men forfanden også
Det er da så synd for drengen! Han lærer IKKE af det, fordi der IKKE sker ham noget! Det er så synd det ingen konsekvenser har
Tør ikke tænke på hans fremtid.
UNDSKYLD det lange indlæg, ved ikke hvad jeg vil med det. Havde bare brug for at få lettet mit hjerte
(undskyld stavefejl)