BubbieBear skriver:
man må gerne være nysgerrig 
Hvordan var det egentlig at blive bedøvet osv?
Hende den søde sygeplejerske sagde igår at mange allerede er lidt "døsige" når bedøvelsen "dernede" skal lægges, så det gør egentlig ikke så ondt 
PUHA jeg er SPÆNDT! 
Jeg var nervøs inden, men bagefter tænker "Nå ok, så det var bare det"... Jeg synes ikke det er slemt!
Efter du tager pillerne i den brune kuvert går der lidt, og så kan du mærke at nerverne aftager. At du bliver rolig. Så kommer du ned på "hvilestuen" og får lagt venflon af en venlig dame. Det gør heller ikke ondt (hvis man altså ikke er bange for nåle
) Så henter de Jer op på stuen, og I skal sige CPR-nummer og fulde navn, og så får du lov til at gå ind og smide kludene, og hoppe op i stolen. Så får du Blodtryksapparat på, og en saturations-måler bliver sat på din pegefinger. Det har du på under hele seancen.
Så får du smertestillende og beroligende gennem dit venflon i armen. Jeg blev ret svimmel af det. Som om du er hammer fuld, men stadig er i kontrol over hvad du siger og tænker
Og så går de ellers igang... Svimmelheden aftog for mig, inden jeg skulle op og stå.
Når det hele er færdigt får du hjælp til at komme i trusserne, og får lagt et bind i, da du kan bløde fra livmoderen. Og så bliver du hjulpet ud i kørestolen udenfor. For du tror du kan gå selv, men kontakten til bene er altså ikke helt så god 
Så kommer I ned på hvilestuen igen, og venter der på svar på, hvordan sædprøven er og evt. også hvor mange æg der er kommet.
Hende der sidder i rummet ved siden af er lidt langsommere til at tælle, end de er til at suge. Så vi hørte 5 som det sidste, men der var faktisk 8.
Når du har hvilet dig lidt kommer sygeplejersken og tager dit venflon, og kæresten kan gå op efter noget at spise og drikke, hvis du har lyst. Og så er det hjem og vente i de ulidelige døgn, inden de ringer og siger, om der er æg til Jer!
Når hun ringer om morgenen siger hun kun der er æg. Hun må ikke fortælle hvor mange, kun om det ser "fint ud". Så I får ikke antal, før I er der ude ved middagstid!
Idag har jeg det fint. Jeg har ikke så ondt længere, det er "kun" æggestokkene der driller, men det kommr jo til at tage nogle dage, inden de kryber sammen igen! Så idag kan jeg ikke klage! Men efter ÆU havde jeg ondt, og lå det meste af dagen, plus jeg tog panodil med 4 timer i mellem, også uden smerterne var kommet. For at dække mig ind så de ikke skulle komme. Det vil jeg anbefale du også gør! Især morgenen efter, at du tager dem, når du vågner, hvis du på nogen måde føler trang til det!
Det blev et langt indlæg, men jeg har selv haft gavn af at få ÆU fortalt rimelig nøje. Så vidste jeg, hvad der skulle ske!