hvorfor er mænd sådan!

Er der nogle herinde der kan hjælp mig med at får styr på mit hovede??

jeg forstår ikke min ex kæreste.. vi var sammen weenkendten før, 4 dage senere fortælle ham mig at han har været sammen med en anden og det nu er hende at han vil have! at han elsker hende, det sage han så også dagen før til mig, og at det skal være dem resten af livet..


fra den dag stoppe kontakten store set også til vores fælles børn. ikke ret tit tager han den eller svar på sms når de kontakter ham. han har ikke se dem i 14 dage nu og har heller ikke rigtig svaret mig på sms når jeg har spurt ham om han vil

vi ved at han har fundet en med et barn, så nu kunne jeg godt tænke mig at høre fra nogle kloge hovede hvorfor finden sådan en mands sig en med børn når han ikke vil sine egne??

Det som jeg har fået ud af han på sms er at han stadig elsker vores børn og ikke kan leve uden dem. at han bestem ikke hader os og savner pigerne hvorfor så igen sådan?

jeg har spurt ham et par gange om de må ringe men får inte svar. da jeg engang var så heldig at han tag telefonen så spurte jeg ham direkte om han stadig elskede mig, det eneste svar jeg fik var at nu må jeg gå...

problemer er at jeg virkelig savner ham og børnene lige sådan, den lille græder sig tit i søvne om aften og forstår ikke at far kan være sådan.

kæresten bor tæt på os så de har ind imellem se ham han hverken hilser eller noget på dem.
jeg ved at hun skulle have sagt at hun gerne vil møde børnene men at han ikke vil svarer hende på det.

hvordan kan man være så sikke på efter små 14 dage at man virkelig elsker den anden så meget at det skal være den og at man er villige til at opgive sine ejen børn for hende??

ved god at jeg lyder dum, men jeg ved ikke hvad jeg skal svar mig selv og mine børn

håber nogle kan hjælp os videre

trolden skriver:

Er der nogle herinde der kan hjælp mig med at får styr på mit hovede??

jeg forstår ikke min ex kæreste.. vi var sammen weenkendten før, 4 dage senere fortælle ham mig at han har været sammen med en anden og det nu er hende at han vil have! at han elsker hende, det sage han så også dagen før til mig, og at det skal være dem resten af livet..


fra den dag stoppe kontakten store set også til vores fælles børn. ikke ret tit tager han den eller svar på sms når de kontakter ham. han har ikke se dem i 14 dage nu og har heller ikke rigtig svaret mig på sms når jeg har spurt ham om han vil

vi ved at han har fundet en med et barn, så nu kunne jeg godt tænke mig at høre fra nogle kloge hovede hvorfor finden sådan en mands sig en med børn når han ikke vil sine egne??

Det som jeg har fået ud af han på sms er at han stadig elsker vores børn og ikke kan leve uden dem. at han bestem ikke hader os og savner pigerne hvorfor så igen sådan?

jeg har spurt ham et par gange om de må ringe men får inte svar. da jeg engang var så heldig at han tag telefonen så spurte jeg ham direkte om han stadig elskede mig, det eneste svar jeg fik var at nu må jeg gå...

problemer er at jeg virkelig savner ham og børnene lige sådan, den lille græder sig tit i søvne om aften og forstår ikke at far kan være sådan.

kæresten bor tæt på os så de har ind imellem se ham han hverken hilser eller noget på dem.
jeg ved at hun skulle have sagt at hun gerne vil møde børnene men at han ikke vil svarer hende på det.

hvordan kan man være så sikke på efter små 14 dage at man virkelig elsker den anden så meget at det skal være den og at man er villige til at opgive sine ejen børn for hende??

ved god at jeg lyder dum, men jeg ved ikke hvad jeg skal svar mig selv og mine børn

håber nogle kan hjælp os videre

Det er da godt nok en strid far, at han kan være så led overfor sine børn...

Får helt ondt i maven over at en far ikke en gang vil hilse eller vinke til sine børn...

Majbritt

Det lyder som om du er et hårdt sted lige nu. Hvor lang tid er der gået siden han forlod dig?

Jeg tænker, at du med tiden sikkert vil stoppe med at elske ham, for sådan som han behandler dig og ikke mindst dine/jeres børn, så skal følelserne nok stoppe.

Jeg tror desværre, at du bliver nød til, for en kort periode, at lade ham være. Så må det gå gennem statsamtet eller lign senere (er ikke selv alene, så ved ikke hvordan sådan noget fungerer) men at han totalt ignorere dig, gør dig jo bare ked og frustreret og det kommer der jo ikke noget godt ud af. Ved det er så meget nemmere sagt end gjort, men tror at du pt på fokuserer på dig og dine børn, at I kommer op og stå igen. Jeg håber da meget, at han finder ud af hvad det er han har gjort.

Forhåbenligt, vil din tavshed sige mere end ord, og måske gøre at han alligevel tænker sig om to gange. Det med at han ikke svare dig når du spørger om han elsker dig, ser jeg lidt som om de fyre der gerne vil have, at alle skal kunne lide dem. At de altid holder døren lidt åbent. Hvis han elskede dig, ville han aldrig opfører sig sådan over for dig.

Du spøger hvordan en mand kan være sådan over for sine børn. Jeg må give dig svar skyldigt, for I mine øjne er en mand ikke sådan en person og en far ikke sådan en person. Han er simpelthen så tarvelig, at jeg håber, at du indser, at det han gør mod dig/jer, ikke er noget du skal stå model til. Brug tiden på at hele dig og dine børn. Jo mere ked af det du er, jo mere bliver de det sikkert også. Som sagt, ved jeg godt, at det ikke er noget man selv er herre over. Men håber, at du vil se, at du er mere værd, end en person der er opfører sig sådan!

 

det er små 14 dage siden, men der skal så siges at vi har boede hverfor sig i en periode af andre årsager

jeg føler mig bare så dum jeg har virkelig stået model til så meget fra hans side, jeg har næsten tilside sat mit egen liv for at hjælp ham ind imellem. han havet så mange planer som han jo også indvide børnene i, og nu sider jeg så tilbage med sprøgelsmålet fra dem hvorfor sage han sådan og sådan!

Den stor er begyndt at give sig selv skylden for som hun siger har hun sagt eller gjort noget som gør at far er sådan som han er! fortiden er hun bange for at bevæge sig uden for medmindre at hun har en med.

syntes bare ikke at det kan være rigtig at han kan opføre sig sådan uden at man kan gør noget. jeg kan skrive så mange sms men jeg ved ikke om han fatter det. feks har jeg skrevet at vores datter var begyndt at gå og jeg fik bare ikke svar tilbage, så jeg sad bare alene tilbage med den føgelse man få når ens barn gør sådan.

han har sagt til vores datter at de da betyder mere end kæresten gør, men hvorfor er han så sådan!

jeg har snakke med hende om at hun ikke skal kontakte ham men som sagt så er det svært for hende da hun bare gerne vil have svar og sin far. hun har lige oplevet 2 dødsfald tæt på så hun har virkelig bruge for os, samt været meget igennem det sidste år tid.

jeg har skrevet til ham hvordan at de har det, men inte svar, skrevet at den lille græder sig i søvne men inte svar, selv da den store skulle have fjeren polypper ringe hun grædene til ham men han tog den ikke. da den lille skulle på sygehuset fik hun den besked jeg er i skole så jeg kan ikke snakke..

tror ikke at han tænker så meget over at jeg sider tilbage med alle tingene jeg er ikke engang klare over om han elsker dem mere. eller om han har gjort det.

jeg sider tit alene om aften og græder over ham fordi han behandler os sådan, jeg kan ikke fatte at en man har været sammen med i så mange år er sådan

da vi engang før gik fra hinanden og han fik tilbudet om at se børnene så fik vi det svar kun med kæresten. som han på det tidspunkt kun havet været sammen med 1-2 uger, så jeg kan forstille mig at skulle han have samvære nu vil det også kun være med hende, og han kender min holdning til det at det vil jeg ikke tillade, det er han så meget uenige i. for på det punkt syntes han at jeg tager fejl

Du må være den voksne og det betyder at du først og fremmest skal være et skjold mod den store onde verden for dine piger. Du må tage dig sammen og være ked ja men ikke ulykkelig og heller ikke modløs. For det skal jo nok gå alt sammen. Børn er eminent gode til at tage skylden for de mest usandsynlige ting på sig. Og lige nu har din store pige brug for at du tager ansvaret fra hendes skuldre. For det er ikke hendes skyld og det er dit ansvar som mor at hun ved det!

At deres far reagerer som han gør synes jeg er under al ansvar. Men du må gøre det nemt for ham at have kontakt med pigerne og dvs at du stopper med at presse ham med spørgsmål såsom "Elsker du mig stadig?" og lign. For nu handler det ikke længere om jer to men om at få det til at fungere for børnene. Det handler om børnene og om at varetage deres interesser. Og det er ikke at du taler om fortiden uanset hvor ondt det gør.

Så stil dine frustrede spørgsmål til familie og venner og lad ham løbe - han er jo ikke interesseret eller det værd.

Ked af at sige det så hårdt men du skal tage dig sammen for dine pigers skyld! Jeg er meget ked af det på jeres alles vegne at det er gået så galt. Jeg håber at I snart finder en tålelig løsning for alle.

ja det vil da helt klart være nemmer at stille alle mine sprøgelsmål til familie hvis den var her! men det er den ikke...

jeg har ikke gjort det svært for ham at se dem, jeg har spurt ham direkte et par gange om han vil se dem så kunne de møde et offelige sted kun ham og børnene men har svar ikke.jeg ønsker selv at de har kontakt med ham fordi de ikke har andet familie og at han er deres far, jeg syntes ikke jeg på nogle måde har gjort det svært for ham at se dem, jeg har kun stavet for min datter hvis hun ikke lige kunne stave ordet selv.

han fyldt deres hovede med løfter om søndagen og om onsdagen havede han været sammen med en anden, syntes faktisk at det snart er på tide at han påtager sig sig forældre ansvar og ikke kun tænker på sig selv, høre lidt efter pigerne hvad deres ønsker er. grunden til at de ikke ønsker at møde den ny nu er at for nogle år siden havede 2 kærester på 3 mdr, og han forsøgte hvergang at de skulle mødes. det syntes jeg bestem ikke er rimelig.

ja det vil da helt klart være nemmer at stille alle mine sprøgelsmål til familie hvis den var her! men det er den ikke...

jeg har ikke gjort det svært for ham at se dem, jeg har spurt ham direkte et par gange om han vil se dem så kunne de møde et offelige sted kun ham og børnene men har svar ikke.jeg ønsker selv at de har kontakt med ham fordi de ikke har andet familie og at han er deres far, jeg syntes ikke jeg på nogle måde har gjort det svært for ham at se dem, jeg har kun stavet for min datter hvis hun ikke lige kunne stave ordet selv.

han fyldt deres hovede med løfter om søndagen og om onsdagen havede han været sammen med en anden, syntes faktisk at det snart er på tide at han påtager sig sig forældre ansvar og ikke kun tænker på sig selv, høre lidt efter pigerne hvad deres ønsker er. grunden til at de ikke ønsker at møde den ny nu er at for nogle år siden havede 2 kærester på 3 mdr, og han forsøgte hvergang at de skulle mødes. det syntes jeg bestem ikke er rimelig.

Men det er ikke dit ansvar hvordan han er som far. Det er hans ansvar. Dit ansvar er at være en god mor for dine børn som går igennem denne svære tid.

Så har du veninder i stedet for familie.

Og jo det er at gøre det svært for ham når du stiller ham sådanne spørgsmål om hvad han føler for dig når han bare gerne vil videre. Så forsvinder de gode ting såsom at du spørger ham hvornår han vil se sine børn. Af hvad jeg hører fra andre som går fra hinanden så skal I nu kun tale om børnene. Og kun børnene. Ikke fortiden, fremtiden eller noget.

Og du kan ikke gøre noget ved at han lover dem ting han ikke kan holde. Men du skal samle dem op når løftet bliver brudt!