KaMa skriver:
Tid til en opdatering mens børnene ligger på maven i deres barnevognskasse her hos mormor og morfar. På anlægget er Søs Fingers Vuggeviser (skøn cd, som jeg prøver at få børnene til at forstå betyder RO!)…
Først og fremmest: 1000 tak for den tilsendte gave. Hvor er det overvældende at der sidder nogle bag skærmen og tænker på én.
Der er sket SÅ meget den sidste tid. Det har og er benhårdt. Det er slet ikke, som jeg troede, dengang jeg besluttede mig for at blive selvvalgt enlig mor. Den forestilling forsvandt allerede da jeg så de to små hjerter blinke på scanningen i uge 7. I stedet tænker jeg, at jeg er godt fremtidssikret: Alvin kan klare det praktiske i sin gamle mors hjem og stadig være mors dreng. Viola kigger forbi med Othello Lagkage fra Kvickly og aflagte ugeblade… Sådan ca. om 40 år altså!
Jeg har forsøgt at finde en løsning på, at jeg ikke får sovet nok. Et massivt søvnunderskud har nok resulteret i at jeg er lidt knækket. Sidste fredag indlagde min læge mig med børnene på en børneafdeling til aflastning. Da jeg først havde affundet mig med at pomfritterne skulle være i sygeplejerskernes varetægt natten over, så lukkede jeg øjnene og slog dem først op 10 timer senere (altså stadig på larmende børneafdeling!!!). Det gentog sig natten efter. 3. og sidste nat nøjes jeg med 8 timer.
Nu er jeg indlogeret hos mine forældre indtil der kommer en bedre løsning. En ting er sikkert, mens de er så små , så kan jeg ikke være alen med dem. De sover ikke samtidig, og det gør opgaven umulig. De er så forskellige børn, at det pt. er umuligt at synkronisere søvnen. Jeg kører fuldstændig ned med stress og søvnunderskud.
Om et par uger skal jeg til møde på hospitalet sammen med SP og en sagsbehandler. Det ender måske med et ophold på et mor-barn-hjem (YES, jeg bliver statist i DUM!). Det er lidt grænseoverskridende for mig, men må tænke, at lige om snart så er vi godt kørende derhjemme. Altså når de små kan love at sove lidt mere regelmæssigt.
Madgivningen tager også alt for lang tid. På hospitalet prøvede vi at finde en løsning, så det kunne gå lidt stærkere. Viola spiser gerne en flaske på halvanden time. På hospitalet spurgte de om jeg brugte Avent flasker. Dem har de meget dårlige erfaringer med. Siliconesutten er for hård og kort. De spiste begge meget bedre af de engangssutteflasker, som de har på hospitalet. Der slutter munden helt tæt til gummisutten og der bliver ikke slugt så meget luft. Nu har jeg købt en kæmpe kasse engangssutteflasker hjem til. En dyr løsning, men alt for at få lidt struktur i hverdagen.
Det var lidt om situationen. Børnene er heldigvis tip top og i trivsel. Viola kan godt reagere lidt, når jeg er alt for presset. Alvin er en rigtig mand, han æder, skider og sover. Ikke så meget fintføling der.
Alvin vejer nu 5 kilo, kan smile og er rigtig god til øjenkontakt. Han er begyndt at række ud efter legetøjet. Meget flot af en dreng på knap 8 uger, synes jeg. Han er så kærlig, rolig, tålmodig og skriger uendelig lidt. Han brokker sig , når sulten melder sig og maven gør ondt – så lyder han som en lille dino-unge. Han er for tiden hårdt ramt af hormonknopper. Han har stadig en noget (af)vigende hårgrænse, men har opdaget de sødeste små dun rundt på hele den skaldede ise. I siderne har han stadig sine vattotter, som er blevet lidt mistænkelige røde.. Så måske der venter moren en lille rødhåret frækkert .
Viola vejer 4,4 kilo. Hun har fået ”plus-kæbe” som min far kalder det. Jeg vil nok nærmere påstå, at hun har fået en god håndfuld dobbelthager. Hun er stadig en smuk lille pige. Hun har de længste øjenvipper Hun er uden tvivl en lille sirene. En sygeplejerske på børneafdelingen udtalte, at hun er det de kalder for et hysterisk barn. Kan kun stemme i. Hun kan ramme en tone så høj, som kun hunde kan opfange. Hun smiler ikke endnu, men har fået øje på verden omkring sig og er god til øjenkontakt. Hun er fyldt med lyde. Når hun sover lyder det som en boring 747 der ligger an til start. Der bliver brummet til den store guldmedalje.
Det var en laaang opdatering (som har taget et par dage, da der hele tiden er noget baby, der melder sig).
