Ja, mens jeg sad og skrev det andet indlæg med overskriften "Den sidste dag" (jeg er ikke ano, fordi I ikke skal vide hvem jeg er, så det er nemt at regne ud. Men jeg har valgt at være ANO af respekt for familiens private liv), så havde det pludselig flere betydninger for mig....
Det var B-'s sidste dag som vuggestue-barn.
Men der rører sig i øjeblikket også mange andre, og større, ting i vores familie.
Vores elskede farmor (pigernes oldemor) har igen-igen været indlagt på sygehuset. Hun har sværrere og sværrere ved at få luft, og så har hun utrolig mange pinefulde smerter, da hun har flere sammenfald i ryggen, som ikke kan smerte-dækkes (bla. fordi hun ikke kan tåle morfin).
Om en uge skal farmor flytte på plejehjem, og jeg ved bare inderst inde, at det gør ondt på hende. Hun har valgt at sælge huset til én af sine børnebørn (min mands lillesøster og hendes kæreste), og de har mange planer for, hvordan det skal blive, når de får lavet om på køkken og badeværelse, osv...
Men vores elskede farmor er end ikke flyttet derfra endnu. Og havde sikkert aldrig troet/håbet, at dén dag for alvor skulle komme. Så det er med meget blandede følelser. Og farmor har det bare ikke godt. Og hun er ikke glad som hun var - Hun er trist, og virker til at opgive. Vi har mange gange været bange for om "det var nu...", når farmor blev indlagt. Og hun har været utrolig meget syg det seneste år med lungebetændelse efter lungebetændelse efter lungebetændelse, og besvær med at trække vejret, osv.
Jeg elsker den dame som var hun ..... ja, jamen hun ER min farmor i hjertet.
Og det bliver ikke nemt, når det en dag sker, at hun giver slip på livet.
Jeg frygter sådan at flytningen kunne blive det sidste skub i dén retning.
Men jeg HÅBER på, at hun kan blive glad og nyde selskabet af de andre ældre, og fremfor at have sygdom og smerter som den største faktor i sit liv, så håber jeg at hun kan finde glæde og socialt samvær og fornyet livsmod ....men jeg frygter for det ikke er tilfældet!
Derudover er det nu blevet gjort familien bekendt, at pigernes ene faster (min mands storesøster) og hendes mand skal skilles 
De har to børn på 7 og 9 år, som står lige midt i alt "rodet", og det er svært!
Men skilsmisse-papirerne er bestilt og beslutningen er truffet endelig, efter laaang tid med problemer, og efter mange overvejelser. Og så må det jo være sådan, og bliver sikkert også det bedste for dem alle, når der falder ro på deres nye tilværelser. Men ØV hvor er sådan en besked hård at sluge for en familie, som holder så meget af dem alle, og det er hårdt at vide, at de har det så svært og er så kede af det.
Men så igen - Det er jo ikke "DEN SIDSTE DAG"....Jeg vil vende bøtten om!
Det er B-'s FØRSTE DAG imorgen som børnehave-barn.
Det bliver farmors FØRSTE DAG i sit nye hjem, når hun snart skal flytte.
Og det bliver en ny forandring og en ny tilværelse for det skilte par, når de kommer videre i deres liv - og forhåbentligt kan blive glade, og være ok med hinanden med tiden, selvom de skal leve hver for sig ....eller med tiden sammen med nye partnere.
Man kan jo kun håbe på det bedste ihvertfald! - Og det gør jeg!
TAK fordi jeg lige måtte øse ud af lidt tanke-mylderi. Det kan godt hjælpe!
