Han var vidst bange for massøren

I mandags skulle jeg til en tiltrængt gang massage. Jeg havde Bastian med, der normalt ikke har nogle problemer med at underholde sig selv i barnevognen bare han er mæt og har noget legetøj.

Men den gik bare slet ikke. Allerede da jeg lagde mit håndklæde på briksen stak han i hyl. Han var SÅ bange for massøren. Og massøren var ellers så sød og god og rolig og mild og forsøgte at tale til ham lisså stille. Men lige meget hvad han gjorde, så var han så angst i blikket og vrælede.

Jeg gav ham hans ynglingslegetøj (mens mit hoved var begravet i briksen) og nussede ham og gjorde ved, men INTET havde interesse... jeg overvejede om jeg skulle droppe massagen, men jeg trængte så voldsomt, så vi klarede den uden han blev helt hysterisk (det tog ca. 15 min.)

Hvad kan det mon skyldes? Altså vi havde været til en kæmpe komsammen om søndagen hvor Bastian havde mødt en masse mennesker han aldrig havde set før UDEN problemer overhovedet. Han var så godt tilpas og gik fra arm til arm.

Han græder sjældent, kun når han har ondt i ørerne. 

I det sekund vi var ude af den stakkels massør´s konsultation gik det over og han grinede og var fuldstændig sig selv igen... 

Han er 10 måneder.

Nogen der har prøvet noget lignende?

...op

hmmmm

patella skriver:

I mandags skulle jeg til en tiltrængt gang massage. Jeg havde Bastian med, der normalt ikke har nogle problemer med at underholde sig selv i barnevognen bare han er mæt og har noget legetøj.

Men den gik bare slet ikke. Allerede da jeg lagde mit håndklæde på briksen stak han i hyl. Han var SÅ bange for massøren. Og massøren var ellers så sød og god og rolig og mild og forsøgte at tale til ham lisså stille. Men lige meget hvad han gjorde, så var han så angst i blikket og vrælede.

Jeg gav ham hans ynglingslegetøj (mens mit hoved var begravet i briksen) og nussede ham og gjorde ved, men INTET havde interesse... jeg overvejede om jeg skulle droppe massagen, men jeg trængte så voldsomt, så vi klarede den uden han blev helt hysterisk (det tog ca. 15 min.)

Hvad kan det mon skyldes? Altså vi havde været til en kæmpe komsammen om søndagen hvor Bastian havde mødt en masse mennesker han aldrig havde set før UDEN problemer overhovedet. Han var så godt tilpas og gik fra arm til arm.

Han græder sjældent, kun når han har ondt i ørerne. 

I det sekund vi var ude af den stakkels massør´s konsultation gik det over og han grinede og var fuldstændig sig selv igen... 

Han er 10 måneder.

Nogen der har prøvet noget lignende?

Havde massøren skæg?? Min datter er vildt bange for folk med fuldskæg og det var jeg også selv som lille. Der kan jo være et eller andet der skræmmer ham. Det er helt normalt. Min datter havde også en lang periode hvor hun var bange for min kærestes bror og ikke andre. Så.... Ja det er ikke til at vide hvad det er men det går over igen

michella80 skriver:

 

Havde massøren skæg?? Min datter er vildt bange for folk med fuldskæg og det var jeg også selv som lille. Der kan jo være et eller andet der skræmmer ham. Det er helt normalt. Min datter havde også en lang periode hvor hun var bange for min kærestes bror og ikke andre. Så.... Ja det er ikke til at vide hvad det er men det går over igen

Nej det havde han ikke  Men sjovt du skriver det, for den eneste anden han har reageret sådan overfor er min storebror som har sådan et kort tæt fuldskæg. Én gang han besøgte os græd han bare hele tiden. Men nu kan han godt ta ham op, men Bastian stirrer bare på det skæg i al den tid han er hos ham og vil så gerne røre ved det, men følelsen af det skæg er lidt for voldsom, så han trækker hurtigt hånden til sig igen. 

Men det var derfor det undrede mig med ham massøren. For han havde ingen skæg, en meget mild fremtoning og alt det dér, men det var åbenbart ikke noget Bastian kunne bruge til noget. 

Nogle har sagt at Bastian var bange for at massøren skulle gøre mig noget, men det tror jeg ikke hans hjerne forstår,eller hvad?

...tak fordi du gad svare i øvrigt!

sep.angst ??

min pige er selv en mega bangebuks for fremmede.

eller tigerspring??

Maise skriver:

sep.angst ??

min pige er selv en mega bangebuks for fremmede.

eller tigerspring??

Jo det kan godt være... men sep. angst, skal de da ikke være adskilt fra én? Han kunne se mig og røre mig hele tiden... men det kan selvfølgelig være en del af det...  

Men det er sjovt det kun er NOGLE fremmede han slet ikke kan ta... og så stort set alle andre elsker han fra første sekund og er aldrig bange for at komme over til fremmede osv... 

Nå men i hvert fald er det rart at det ikke kun er os der har det problem 

patella skriver:

Nej det havde han ikke  Men sjovt du skriver det, for den eneste anden han har reageret sådan overfor er min storebror som har sådan et kort tæt fuldskæg. Én gang han besøgte os græd han bare hele tiden. Men nu kan han godt ta ham op, men Bastian stirrer bare på det skæg i al den tid han er hos ham og vil så gerne røre ved det, men følelsen af det skæg er lidt for voldsom, så han trækker hurtigt hånden til sig igen. 

Men det var derfor det undrede mig med ham massøren. For han havde ingen skæg, en meget mild fremtoning og alt det dér, men det var åbenbart ikke noget Bastian kunne bruge til noget. 

Nogle har sagt at Bastian var bange for at massøren skulle gøre mig noget, men det tror jeg ikke hans hjerne forstår,eller hvad?

Det tror jeg heller ikke han er bevidst om endnu.... Altså det der med at han tror massøren vil gøre dig noget. Har du tænkt over om du selv var lidt nervøs eller beklemt deropppe. Vores børn mærker jo lynhurtigt hvis vi har forbehold over for et andet menneske og så vil de også tage afstand... Men ellers så tror jeg ikke du skal lægge mere i det end at der var et eller andet ved den massør han ikke kunne lide. Ha ha... Og ja det er lidt sjovt med det skæg. Ha ha