Vi kan vist alle blive enig om, at der er gode og dårlige mor-dage. Og så er der lavpunkterne, som man med tiden kan grine lidt over. Øjeblikke, hvor man i den grad godt kunne bruge en "ud-af-kroppen"-oplevelse.
Ét af de øjeblikke, jeg husker bedst, er den 2. dag i min søn Gustavs liv (3. barn). Jeg har ikke rigtig sovet hele natten, fordi jeg har ligget og beundret det lille vidunder (og nå ja, ammet en del). Så jeg er godt underskudsramt, og da Gustav sover, og der er ok ro på de to store, ser jeg mit snit til at tage et formiddagsbad.
Jeg føler mig som et lidt nyere og mere overskudsagtigt menneske, når endda at få børstet tænder og tørret hår og få nyt tøj på! Således optanket med energi går jeg ned ad trappen. Min mand siger inde fra soveværelset, hvor han ligger med Gustav, at svigerfamilien kommer om et kvarter.
Halvt nede ad trappen aner jeg uråd. Der er bemærkelsesværdigt stille. Der er kakaopulver over det af stueetagen, jeg kan se. Marius (2 år og 4 mdr.) har kakao i hele ansigtet, og Klara (5 år) løber rundt med våde klude for at tørre kakaopulver op og redde sin lillebror fra en skideballe. Hun kan jo ikke vide, at vand+kakaopulver+løse tuftede tæpper = dårlig kombination.
Lige i det øjeblik får jeg behov for at sætte mig ned midt på trappen og tude...
Hvad er dit mest mindeværdige lavpunkt i dit mor-liv?
Anmeld
