han sårer mig!

 

Det er typsik at det skal være sådan, men sidder her alene og tænker på en løsning. Jeg har fået at vide at jeg har en svær depression, så jeg er nede i forvejen. Og nu er der problemer på hjemmeforten. Han vil gerne have at jeg afleveret begge børn om morgen, for s¨kan han tage sin elskede atv og køre til arbejdet- Jeg har sagt flere gange at jeg ikk kan overskue at tage begge børn, og hver eneste gang skal jeg minde vores pige om at tage tøj på og vi skal afsted, hvorefter hun bliver sur og skriger osv.....

Det er bare typsik siger han, og nægter at snakke med mig efter vores snak. Han har været kold siden..magter ikk flere skænderi. Har nok i at blive rask!

 

anjaditte skriver:

 

Det er typsik at det skal være sådan, men sidder her alene og tænker på en løsning. Jeg har fået at vide at jeg har en svær depression, så jeg er nede i forvejen. Og nu er der problemer på hjemmeforten. Han vil gerne have at jeg afleveret begge børn om morgen, for s¨kan han tage sin elskede atv og køre til arbejdet- Jeg har sagt flere gange at jeg ikk kan overskue at tage begge børn, og hver eneste gang skal jeg minde vores pige om at tage tøj på og vi skal afsted, hvorefter hun bliver sur og skriger osv.....

Det er bare typsik siger han, og nægter at snakke med mig efter vores snak. Han har været kold siden..magter ikk flere skænderi. Har nok i at blive rask!

 

Det lyder godt nok hårdt og det er synd, at din mand ikke er mere støttende, når du har det så svært lige nu. Og hvis den eneste grund er, at han så kan køre på sin atv, så synes jeg slet ikke det er berettiget, at han bliver sur eller fornærmet...

Men samtidig har han måske rigtig svært ved at forstå, hvordan du har det. Det psykiske ses jo ikke på samme måde som det fysiske. Det var nemmere hvis du havde et brækket ben og derfor ikke kunne aflevere begge børn. Det er mere håndgribeligt.

Har du prøvet at forklare ham, hvordan du egentlig har det? Man må næsten gå ud fra, at han ikke fatter en meter, når han opfører sig sådan.

Knus Mathilde, der kender alt til at have en deprssion.

 

Hej Mathilde

Lige nu tror jeg ik at han forstår selvom han siger at han gør. Synes bare at han opfører sig barnligt og urimligt...

selvom jeg har det svært i øjeblikket, så betyder mine børn alt for mig, lige nu holder de mig oppe hvis man kan sige det...

Det er jeg ked af at høre.
Prøv at vise ham det her link:
http://www.depnet.dk/universe3/how_to_help/

Jeg synes du bliver nødt til at sætte dig stille og roligt ned og snakke med din mand om hvad du kan og ikke kan.
Jeg kan fortælle at herhjemme er det altid min mand der tager sønnemand med i børnehave. Jeg har tidligere haft en depression, og selvom jeg hævder at jeg er ovre den, så er jeg bare udbrændt istedet og sover dårligt om natten.
Jeg kan ikke klare at aflevere den lille om morgenen, for det er det eneste tidspunkt jeg kan sove på.
Der har været enkelte gange hvor jeg har hjulpet min mand, fordi han var i en situation hvor det krævede det. Men jeg har også sagt fra og foreslået ham muligheder for ændringer i hans dag. F.eks. har jeg tit fortalt ham, at hvis han f.eks. skulle lægge begge sæder ned i bilen i forbindelse med jobbet. Så måtte han aflevere sønnemand først og så komme hjem og sætte autostolen fra sig og lægge sine sæder ned. Og det virker!

Jeg tænker lidt når jeg har læst dine andre tråde omkring din svigerfar - og når jeg sammenligner med min egen svigerfar, som lyder på samme måde - at så kan det være at han var flink overfor dig sidste gang, fordi han har fundet på en ny strategi. Nemlig at påvirke din mand i stedet.
Jeg tror du skal spørge din mand direkte om det? Det ville jeg gøre.
Han er jo normalt forstående ikke?!

Knus
Pernille

 

Hej søde Pernille

Det håber at jeg ikk...jeg kan ikk længere finde ud af hvor jeg har daniel el min svigerfar henne i mit liv...