Er det bare mig...

Sagen er den min søster, er gravid - 5måneder henne..

Vi har ikke kommet så godt overens de sidste par år, men vi prøver - Og jeg kørte et smut forbi hende igår..

Det har taget mig tid at kunne *acceptere* eller hvad man skal kalde det, at hun er blevet gravid - Men er begyndt at glæde mig rigtig rigitg meget til at blive moster, det har bare taget tid... Har købt alt muligt til den lille pige der skal komme, kan slet ikke stoppe

Nå men, kommer så hen til hende igår, og vi snakker egentlig bare sådan løst og fast.. jeg spørger ind til om de ikke skal pakke kontoret ned mens hun ikke er for stor med maven, sådan det er klar og få indrettet børneværelset.. Hendes mand siger så, nej nej, for der er jo ikke noget der er sikkert før barnet kommer..   Desuden, kan hun sagtens være i soveværelset indtil hun er 1 år.. Fint nok.. Men da soveværelset er enormt lille, spørger jeg om de mangler kommoder eller sådan til baby's tøj..(Hvis jeg nu faldt over noget).. Nej da, det skulle de nok finde plads til... (Og de har bare ikke det der ligner plads)
Fortæller så at jeg har sådan ca 8kg brugt tøj til lille baby (brugt en gang) som jeg fandt på nettet og lidt forskelligt til børneværelset - hvorefter snakken så går på de intet har købt endnu! ("Der er jo ingen sikkerhed")
Min bekymring er samtidig, de altid har siddet stramt i det.. Og så tænker jeg, lige at købe det hele på én gang...
  De snakker så videre og siger, de intet køber eller gør klar før de står med baby i armene
  Derudover kunne de jo bare ændre hans datters værelse til babyens, for datteren var der jo kun hver 14 dag, (5år) og havde jo snart ikke brug for et værelse mere..
Nå men.. en anden ting jeg undrede mig over var, de har fået en brugt barnevogn, og højstol.. Som står på terassen (åben, men med tag over) - spurgte om ikke hun skulle have den i skuret, som de lige har fået isoleret og bygget ordentligt op - Narj.. den skulle renses først... Altså, er det bare mig som der er en total sippe, for sådan en barnevogn, får da fugt, og skjolder og så videre - der var intet dækken på, kun fluenet 

Det skal siges, de har prøvet længe at blive gravide, og sådan som jeg ser det, virker det bare helt vildt mærkeligt, som om det her barn nu bare ikke er velkommen - hvis det var mig, var jeg da gået helt bananas, af glæde.. Og nydt at nuldre rundt og gøre klar til barnet..

Ja altså.. ville bare lige ud med det, syntes simpelthen det er så mærkeligt som om der ikke skal komme noget barn..
  Overvejede om jeg næste gang skulle spørge om det gik godt derhjemme for det ligner slet ikke hende, men min bedre halvdel mener jeg ikke skal sige noget, for så kommer der bare mere knas på tråden.. Er bare helt vildt forvirret, eller om det bare er mig der bekymrer sig uden nogen grund 

Hej Pixi. Jeg tænker på, hvorfor du skal "accepterer" at hun er blevet gravid. Er det fordi du selv har prøvet længe? (men det har din søster jo også, ifølge dit indlæg)

Sådan som jeg læser det, så tænker jeg, at folk sikkert er forskellige mht at købe ting ind. Jeg kender nogle som starter med at købe ind den første måned og andre som, for ikke at friste skæbnen, ikke vil købe noget før de er meget langt henne. Nu er der jo stadigvæk lang tid til hun skal føde endnu, og selv om de måske ikke får købt noget før efter barnet er født, så tror jeg ikke den store skade er sket.

Jeg er en af den som købte alt på forhånd. Men din svoger har jo ret i, at den lille ville kunne sove hos dem det første lange stykke tid. Det med at han så vil give den stores værelse væk, det forstå jeg så slet ikke, men det er jo en anden sag.

Selv om du ikke er enig i den måde som de håndterer det på, synes jeg ikke der er andet for end at accepterer at vi er forskellige. Måske er det fordi de har forsøgt i lang tid, og måske ikke tør tro på deres held endnu, indtil de vitterligt står med barnet i hænderne.

En baby behøver ikke så meget andet i starten end kærlighed og trykhed. Om baby så ender med at sove hos mor og far i deres seng og har sit tøj i mors skuffe og bliver skiftet på sengen, ja det tager baby sig ikke så meget af.

Men mit eget gæt er nu, at når din søster kommer længere hen og bliver større og større og kan mærke baby mere og det hele bliver mere virkeligt, så går de nok i gang med at købe lidt ind.

Mht barnevognen, så vil jeg give dig ret i, at den skal i skuret. Men måske de bare vil vaske dem først, og så sætte dem ned derefter.

Tillykke med at skulle være moster.

Hej Pixi. Jeg tænker på, hvorfor du skal "accepterer" at hun er blevet gravid. Er det fordi du selv har prøvet længe? (men det har din søster jo også, ifølge dit indlæg)

Sådan som jeg læser det, så tænker jeg, at folk sikkert er forskellige mht at købe ting ind. Jeg kender nogle som starter med at købe ind den første måned og andre som, for ikke at friste skæbnen, ikke vil købe noget før de er meget langt henne. Nu er der jo stadigvæk lang tid til hun skal føde endnu, og selv om de måske ikke får købt noget før efter barnet er født, så tror jeg ikke den store skade er sket.

Jeg er en af den som købte alt på forhånd. Men din svoger har jo ret i, at den lille ville kunne sove hos dem det første lange stykke tid. Det med at han så vil give den stores værelse væk, det forstå jeg så slet ikke, men det er jo en anden sag.

Selv om du ikke er enig i den måde som de håndterer det på, synes jeg ikke der er andet for end at accepterer at vi er forskellige. Måske er det fordi de har forsøgt i lang tid, og måske ikke tør tro på deres held endnu, indtil de vitterligt står med barnet i hænderne.

En baby behøver ikke så meget andet i starten end kærlighed og trykhed. Om baby så ender med at sove hos mor og far i deres seng og har sit tøj i mors skuffe og bliver skiftet på sengen, ja det tager baby sig ikke så meget af.

Men mit eget gæt er nu, at når din søster kommer længere hen og bliver større og større og kan mærke baby mere og det hele bliver mere virkeligt, så går de nok i gang med at købe lidt ind.

Mht barnevognen, så vil jeg give dig ret i, at den skal i skuret. Men måske de bare vil vaske dem først, og så sætte dem ned derefter.

Tillykke med at skulle være moster.

Det er en lang historie, hvorfor det har været svært på mig, som jeg helst ikke vil komme ind på igen - Den har været oppe her, og var ikke de bedste svar der kom, så den skal vi vist ikke ind på.... det var mine følelser som de nu var, og det kan man desværre ikke være herre over, hovedsagen er at jeg glæder mig rigtig meget, efter jeg har haft tid til at vænne mig til tanken

Det kan godt være som du skriver, at man er forskellige, jeg syntes bare det hele var så mærkeligt, så bare måtte ud med det..

Har tænkt over det idag, og er kommet frem til jeg ikke vil sige noget, men se om hun skulle sige noget når vi er alene.. For det virker ret mystisk, og ligner slet ikke hende, så kunne være fristet til at tro der er knas derhjemme (Har der været før da han er en mærkelig støbning)
MEN, det er jo som sagt deres valg, jeg syntes du kom med gode pointer, om forskellighed, jeg tænkte bare, efter sådan et projekt at man ville blive glad! - Gladere end det jeg oplever..
  Jeg er også helt med på baby sagtens kan bo i soveværelset indtil hun er større, det var slet ikke det..
  Det med hans datter var fordi han mente ikke hun havde brug for et værelse for nu var hun snart så stor så det ikke var nødvendigt, og så kunne hun jo snart selv komme og gå som det passede hende, når hun ville se sin far.. pigebarnet er 5 år..
  Jeg ved hun allerede kan mærke den sparker, så det burde ihvertfald været gået op for hende nu.. Og det med barnevognen.. Den har stået der halvanden måned, såh.. ja - Men det vil nok nærmere virke som kritisering end et godt råd, hvis jeg forsøger at forklare det med fugt osv..

Beklager hvis det blev en rodet besked.. Og mange tak for dit svar

Pixi

Det med at, at jeg ikke forstod det med din svogers store pige, var vist også en dum formulering. For jeg forstod godt hvad du mente. Men det jeg ville sige var, at jeg slet ikke kan følge ham. Specielt når de nu har et ekstra værelse (kontor) som kan laves til børneværelse. En pige på 5 år, er jo ikke på vej ud (for stor til at få sit eget værelse ?) Lyder mærkeligt. Jeg håber de ombestemmer sig, eller i hvertfald gør at de skal dele værelse, sådan så den store pige, ikke helt føler at hun bliver glemt nu hvor der kommer en ny.

Det lyder rigtig fornuftigt at vente med at sige noget pt. Som du selv siger, kan det nogle gange blive taget på en anden måde, end det er ment. Hvis du alligevel bringer det op, så kan du jo starte med at sige, at du er bekymret fordi du tror der måske er knas i forholdet. Det viser jo, at du helt siger tingene fordi du er bekymret for, om alt er som det skal være.

Jeg håber det hele flasker sig, ellers må du lige give en up-date.

foto på lærred skriver:

Det med at, at jeg ikke forstod det med din svogers store pige, var vist også en dum formulering. For jeg forstod godt hvad du mente. Men det jeg ville sige var, at jeg slet ikke kan følge ham. Specielt når de nu har et ekstra værelse (kontor) som kan laves til børneværelse. En pige på 5 år, er jo ikke på vej ud (for stor til at få sit eget værelse ?) Lyder mærkeligt. Jeg håber de ombestemmer sig, eller i hvertfald gør at de skal dele værelse, sådan så den store pige, ikke helt føler at hun bliver glemt nu hvor der kommer en ny.

Det lyder rigtig fornuftigt at vente med at sige noget pt. Som du selv siger, kan det nogle gange blive taget på en anden måde, end det er ment. Hvis du alligevel bringer det op, så kan du jo starte med at sige, at du er bekymret fordi du tror der måske er knas i forholdet. Det viser jo, at du helt siger tingene fordi du er bekymret for, om alt er som det skal være.

Jeg håber det hele flasker sig, ellers må du lige give en up-date.

Ja.. Hans datter er flyttet fra jylland til fyn, og derfor ser de hende oftere end førhen.. Syntes også det var en mærkelig bemærkning, men valgte at ignorere den.. Godt nok vokser de hurtigt, men vil også selv mene når hun først bliver ældre, er det netop der hun har mest brug for et værelse at kunne lukke døren på..

Og jeg skal nok give update på havd der sker.. Jeg tror ikke jeg nævner noget med forholdet, men ligeosm ser om hun selv siger noget, eller prøve at komme med hints.. hun er af den type, der misforstår rigtig meget, selvom det er ment i god mening, og ligeså stædig til at ville høre hvad man egentlig mente - Selvom det er bekymring...
Hun røg da jeg kom, og hun var ellers stoppet før graviditeten, troede jeg.. Spurgte hvornår hun var startet igen, og kommentaren var : "jeg ryger når jeg ikke er sammen med min familie".. og så lod jeg den ligesom ligge der... Der er en stor mur foran os, fra hendes side af familien, og vi bliver ikke rigtig lukket ind som du kan læse, det hele er så opklistret og mærkeligt,  efter hun er blevet gravid.. håber bare på hun snart bliver sig selv igen, for det har indtil nu ikke gjort hende godt hvis man kan sige det sådan.. Det er nok ikke den korrekte formulering, men ligeosm man siger, det gør nogen godt at blive gravide ..
  Jeg skal nok give praj om hvad der sker Og tak for dine beskeder

Ville bare lige give en lille kommentar med...

Som der bliver skrevet, ja så er vi alle forskellige Jeg er selv 4½ måned henne og har heller ikke købt noget som helst endnu. Jeg er bange for det giver "dårlig karma". Jeg ved godt at det for mange lyder lamt, men sådan har jeg det altså. Det kunne jo være din søster havde lidt det samme?.. Det eneste jeg har købt er 2 graviditetsbøger Og jo jeg glæder mig heeelt vildt til vi skal være forældre, men jeg er ikke en af dem der sidder og surfer på nettet og falder i svime over diverse babyting. I hvert fald ikke endnu Det kan da være det kommer når jeg kommer tættere på, det skal jeg da ikke udelukke...

Og det med at købe de store ting, ja så synes jeg da det er rigtig fint at vente til januar-udsalget Det gør vi selv. Er sat til start marts. Og selvom de sidder stramt i det, så ved du vel ikke om de sætter lidt penge til side hver måned, eller?

Jeg synes du skal "blande dig udenom" (ment på den gode måde!) hvordan de gør, jamen det er dem. Du er dig. Hvordan ville du have det hvis det havde været omvendt og det var hende der spurgte hvorfor har du ikke, hvorfor gør du ikke, ja jeg ville sørge for...? Vi har alle forskellige meninger og vi lære alle af de valg vi træffer. Ikke at sige at du skal være ligeglad og ikke må råde i nogen henseender, men du skal bare passe på du ikke kommer til at virke som bedrevirkende. Især hvis jeres forhold ikke altid har været det bedste og i i starten af hendes graviditet havde svært ved at snakke sammen..

Men bare min mening.