1 år 5 mdr og 22 dage siden jeg mistede! Ved ikke hvorfor jeg tænker på det, lige netop idag! Følelserne sidder uden på tøjet! Jeg kunne have haft et barn, der snart ville blive 1 år!!
Og så sidder jeg her, og tænker på hvad jeg kunne have haft, istedet for hvad jeg får.
Jeg er endnu engang blevet bekræftet i, at det at jeg har valgt og blive enlig mor, er det bedste valg for mig! Jeg bliver en god mor!
Det har været nogle hårde dage, hvor jeg ikke har haft tid til og tænke så meget, grundet overarbejde stortset hver dag de sidste par uger! Måske derfor jeg tænker så meget idag - Over hvad jeg kunne have haft og ikke hvad jeg får.
Jeg drømmer gentagene gange den samme drøm om, at jeg føder tvillinger, den første en stor pige på 86 lang og adskillige kg. Den næste også en pige, så lille og så fin. Jeg smider den store pige ud i skraldespanden og beholder den lille fine pige.. Nogen siger, det er min underbevidsthed der vil fortælle jeg er klar, efter jeg mistede. Og at jeg skal se den store pige som hende jeg mistede den dag i April 2009, som om jeg lukker et kapitel og åbner et nyt!
Jeg elsker mit arbejde i aftenvagen i hjemmeplejen, men er blevet ret ked de sidste par dage. Mange spørger ind til ens liv, og det samme spørgsmål kommer hver aften, flere gange! "har du børn" Nej det har jeg ikke "du er da ellers lige i den fødedygtige alder" De spørgsmål og konklusioner gør ondt, men det ved den demente Fru Larsen eller den kærlige Fru Olsen jo ikke - De spørger fordi de er nysgerrige, fordi de holder af mig og fordi de gerne vil vide lidt om den der kommer x antal timer i deres hjem! Men det gør ondt, at jeg dagligt skal tænke på, at min krop ikke er som alle andres!
Men det gør mig glad, når min dejlige, pubertets agressive nevø, stadig gider og hænge op ad sin moster, fordi jeg er hans et og alt, at han ikke er flov over at løbe mig i møde og give mig et kæmpe kram og kys, foran alle vennerne!
Det gør mig glad, når min lille skønne gudsøn på 2½, løber mig i møde, krammer mit ben med sine små arme og siger "Heiiii Tutte" Med en glæde der er så virkelig at det smelter mit hjerte!
Og på trods af, at det er 1 år 5 mdr og 22 dage siden jeg mistede, så vil jeg stadig elske det lille bitte hjertegryn, selvom jeg aldrig nåede og møde det!
