
Jeg har også altid haft problemer med koder, telefonnumre og alle mulige andre tal, man går og skal huske.
Og hvis jeg endelig gør det, husker dem altså, så har jeg som regel en eller anden underlig måde at gøre det på, som ingen overhovedet kan se hoved eller hale på.
Tag nu min datters cpr nr. Hendes er 1426, det husker jeg ved at politiets nummer i gamle dage altid var 1448, men det er det så ikke. Inde i mit hoved hedder det:
Datter, cpr=politi, 20 ned 0g yderligere 2 fra altså 1426
Mærkeligt som hjernen fungerer.
Jeg har i mange, mange år ikke kunnet huske de 4 sidste i min mands cpr.
Gang på gang har jeg måttet ringe til ham og spørge:
- Pusling, hvad er det nu....?
Indtil han blev så træt af det at han gav et af vores oftest brugte benzinkort sine cifre som pinkode.
Og voila...nu kan jeg huske det LOL
Der er også nogle talkombinationer, der ganske enkelt "smager godt" i ens hukommelse. De lægger sig bare ind med det samme, og andre hvor den hjernemæssige logik simpelthen står af.
Alt i alt, så kan jeg egentligt ikke fordrage tal.
Jeg sidestiller dem med opvask, torsdage og den slags. De er et nødvendigt onde, som den lille hjernemand på første sal aldeles ikke har tid eller lyst til at beskæftige sig med. For der er jo så meget andet, der er meget morsommere.

Kærligst
Sussie
Anmeld