Hvorfor kan jeg ikke bare slappe af og nyde det???

Hvorfor skal jeg hele tiden tænke negative tanker??! ahh, forfærdeligt at jeg ikke bare kan nyde min graviditet uden at være bange.. mærker konstant på maven og siger til mig selv at alt er som det skal være, men stadig sidder det i mig efter de tre forrige gange hvor vi har mistet, at det stadig kan nå og ske, men hvorfor kan jeg ikke slappe af?

jeg sagde til mig selv at jeg ville sagtens kunne slappe af efter de 9 uger, så ville jeg være ovre den tid hvor jeg har mistet de tre gange, men nææ hun var stadig nervøs og så var det lige til NF scanning var overstået, men nej igen sidder jeg her, ser for hver scanning hvordan han/hun vokser sig stor og stærk, og alt er i den skønneste orden, så hvorfor bliver jeg ved... øv hvor er det trist at gå og tænke sådan hver eneste dag. og der er 5½ mdr tilbage!

Skal til jordemoder på onsdag, og tænk nu hvis hun ikke kan finde hjertelyd. åhh kan ikke holde det ud

Øv hvor må det være svært  Jeg kan desværre ikke give råd da jeg aldrig selv har været gravid. Men jeg synes da lige jeg villle sende et kram alligevel

Taak det hjælper også lidt

Velkommen til det at blive mor! 

Du vil bekymre dig om dit barns velfærd fra nu af og til du ikke "er" mere Nu bekymrer du dig om hvordan det har det indeni maven. Om det overlever de ni måneder. Så kommer det ud og du vil bekymre dig når det græde, om det får mad nok, om du stimulerer det godt nok osv. Og så vil du begynde at bekymre dig om barnets færdigheder, gå, tal mm. De sociale sider, bliver det mobbet mm. Og så kommer udannelse, sex, kærester og alt det andet.

Tror ALDRIG du holder op med at bekymre dig. For sådan er det at blive mor En lang bekymring tilsat en masse dejlige oplevelser og kærlighed man kun kan føle til sit barn.

Tro på at det nok skal gå.

AG

Jeg tænker altså at du har helt naturlige mor-bekymringstanker som ligger oveni dine kedelige erfaringer fra tidligere, og derfor at det virker så stærkt...? Giver det mening?

Jeg var i starten også meget bekymret, og tænkte tanker som kun sker for de færreste, og det gjorde at jeg blev ekstremt utålmodig... Jeg valgte at "glemme" at jeg var gravid, og bare slappe af og tage de undersøgelser der nu måtte komme, og det har gjort ventetiden nemmere for mig. Ved ikke om det kan hjælpe noget for dig. Nu mangler jeg "kun" 3½ uge, og er igen ved at gå til af bekymringer, da vores lille pige ligger på tværs derinde, og der er 50% sandsynlighed for kejsersnit. Igen kører de negative tanker på højtryk, men heldigvis er der ikke så lang tid tilbage

Pøj pøj med resten af graviditeten  og

-marhemor (36+4)

Min moster sagde til mig da jeg ventede Tino

Små børn - små problemer/spekulationer

store børn . STORE problemer/spekulationer..

Og kan faktisk kun give hende ret.. Tinos graviditet har bare SÅ meget plaget af at vi mistede to gange forinden..!! Så kender ALT til følelsen..! Frygtede hvergang jeg sku til JM, læge, scanninger osv..!! Det var simpelthen skrækkeligt..!! Selvom det så var rart at få ham til verden - er han idag 19 måneder og idag har jeg LIGESÅ store spekulationer omkring hans velfærd..!!

Du skal huske på at det er FULDSTÆNDIG naturligt at bekymre sig om sit barn både i maven og udenfor..!! Det er jo kærligheden der gør at vi bekymre os SÅ meget..

Fristes også lige til at komme med min fasters kommentar til mig, da jeg første gang luftede min bekymringer i familien:

"Velkommen til klubben for bekymrede mødre, medlemskabet er livslangt og man kan ikke melde sig ud!"

Synes den er meget sigende