Vores kamo om et barn-langt!

Vi prøver. Mand hvor vi prøver og der sker bare ingenting. Måned efter måned falder mit håb gradvist. Synet af gravide eller indlæg med to streger popper op alle vejne. Man skulle tro at det var det værste ikke! Det er det ikke!! Det er min mand der er "problemet"!

 De sidste 3 mdr kommer han med bemærkninger jeg virkelig gerne ville undvære! Når jeg sidder og føler det hele er mest håbløs aer han mig på maven og siger

"Det er ikke håbløst. Vores datter er lige derinde. Det ved jeg bare".

Tanken er sød,og den første måned var jeg helt høj af bonusforelskelse over den sætning! Jeg elskede at han var lige så vild med drømmen om en baby som mig!

Men jeg begyndte at bløde..og sådan har det været. Måned efter måned. Hver gang jeg tror på at vi får vores datter som han hele tiden snakker om som jeg er blevet helt hooked på at få-så skal jeg med tunge skridt og våde øjne slæbe mig ud fra badeværelset for at fortælle ham at der endnu en måned ikke var gevinst

Jeg kan se skuffelsen i hans blik når jeg fortæller at min krop har fejlet. Hans x blev gravid i første hug. Den fortælling sidder fast oppe i hovedet på mig. Hans perfekte fertile x kæreste. Historien om hende popper op når der bliver låst op for frustrationer om vores kamp mod barnløshed. Vi har endda fået tjekket hans sædtal gratis da han ville være donor. Det han producere på 12 timer-er hvad gennemsnittet gør på 48. Perfekt sæd. Men så ved vi jo godt hvem der bære ansvaret for konstant fiasko måned efter måned. Mig

Han vil så gerne gøre mig gravid og jeg føler mig priviligeret over at han har valgt mig. Vi er en perfekt match-bare ikke på det område! Jeg føler mig som en komplet fiasko hver måned når min krop fejler. Jeg har æggeløsning i de her dage,jeg har ikke fortalt ham det,men jeg ved bare at han ved det! Han går op i det her med liv og sjæl,han vil det her-med mig. Og jeg skuffer ham. 14 dage tilbage til jeg endnu en gang skal fortælle at det heller ikke blev denne gang. Jeg hader det her!!

Jeg har jordens dejligste mand og han frustere mig! Jeg har et skønt liv,en dejlig familie,skønne venner osv,men det hele falder til jorden i det sekundt jeg ser min mens igen. Hele verden bliver ligemeget.

Og lige nu er det min æggeløsning der frustere mig. Jeg ved den er der,og jeg ved at jeg fejler. Det virker så håbløst lige nu. Hvorfor skal det være så svært at blive gravid!!!!  

I går sagde han det så igen

"Det er ikke håbløst. Vores datter er lige derinde. Det ved jeg bare".

 Jeg fik lyst til at slå ham!!!! Min elskede mand som virkelig brænder for det og som tror på det her-fik JEG lyst til at slå på!!

Først får du lige et stort 

Det er svært, men du skal ikke give op. Min kæreste og jeg prøvede i 2 år og 3 måneder inden det lykkedes os at få en positiv test.

Det er ikke sikkert der er noget galt med dig, det kan lige så vel være din krop der siger den ikke er klar. Det er slet ikke uanmindeligt at ens krop siger fra hvis den  ikke er klar til det du føler.

En anden ting der kan spille ind, desværre, er det psykiske. 
Vi snakkede utrolig meget om det her hjemme da vi startede på projekt baby og vi planlagde nærmest det hele. Gik utrolig meget op i at ramme ægløsning hver måned. Men intet skete!!! 
Det var faktisk først da vi havde forsøgt i 2 år, vi så valgte at sige ok, der er noget galt med en af os ellers fungere vi bare ikke sammen, lad os blive undersøgt. Vi nåede aldrig at blive undersøgt, der kom en masse i vejen med arbejde osv som afledte tankerne, for 3 måneder senere stod jeg og var gået 9 dage over tiden og med en positiv test i hånden.

Opgiv ikke håbet, det skal nok komme 

Puha... Jeg føler så meget med dig, det må være en ulidelig kamp

Men bliver altså nødt til at reagere på den måde, du omtaler dig selv - det mit ansvar, at der ikke sker noget, JEG har FEJLET, osv. Det lyder eddermame som om du går med en kæmpe hammer og banker dig selv og dit selvværd helt ned under gulvbrædderne. Det må du altså stoppe med, måske med noget professionel hjælp. Du kan altså ikke gøre for at en af hr.supersæds små svømmere ikke har gaflet et af dine æg! Jeg kan godt følge din tankegang om, at det er din krop, der ikke gør som den får besked på - bliv nu bare gravid for fanden - men den måde der at tænke på, KAN ikke være sund for et menneske. At pålægge sig selv så meget skyld og ansvar er helt urimeligt og uudholdeligt i længden-

Søde, det er JER det ikke er lykkedes for endnu, det er ikke kun dig....

Du må endelig ikke tage det som et 'skælde ud'-svar eller negativt på nogen måde, blev bare så ked af at læse dit indlæg, for du skal da ikke have det sådan

Og kan så også godt forstå, at din mands kommentarer kan være med til at rive hjertet ud for det forstærker jo selvfølgelig bare følelsen af utilstrækkelighed. Men det er nok hans måde at støtte dig på og sige 'jeg tror på det, det skal nok lykkes for os'!

Mange tanker