Dårlig barnepige, eller pyldret mor...

Jeg er alene mor, og bor langt væk fra min familie, men har til gengæld en rigtig god veninde der har hjulpet mig utrolig meget. Men, jeg føler mig bare slet ikke sikker på om hun kan passe mit barn alene, hun har gjort det 2 gange af et par timer, og har simpelthen været ret utilpas ved det...

Jeg ved hun elsker min barn utrolig højt, og fortæller stolpe op og stolpe ned til hendes familie. Men føler bare ofte hun ikke helt lytter til mig når jeg siger, hun IKKE skal så meget som kigge væk (med mindre hun holder på hånden) når mit barn ligger på puslebordet, eller hun aldrig må gå fra mit barn når det sidder i højstol osv. Hun skifter tit når hun er her, for det synes hun er hyggeligt, og har flere gange kommet ind hvor hun har stået og bakset med blespanden mens mit barn bare har ligget selv på pudslebordet...

ligesom jeg flere gange har set hende gå ud af køkkenet mens h*n sidder i højstolen...

Min bror og svigerinde skulle køre mig på sygehuset en dag, og så køre mit barn ud til hende så hun kunne passe mens jeg var der. Men heldigvis blev det kort og min bror hentede mig inden. Sidst jeg var på besøg ved min mor fortalte hun mig, at min svigerinde havde studset over at min veninde lod mit barn sidde selv på sofaen for at gå ud i køkkenet, men hun var i tvivl om hun skulle sige det til mig...

Jeg synes bare jeg har skåret det ud i pap SÅ mange gange for hende, men det er åbenbart ikke sivet ind... I morgen skal jeg til tandlægen, og hun skal passe, jeg har overbevist hende om at gå en tur med barnevognen mens jeg er der inde, simpelten det eneste jeg er tryk ved...

Mit spørgsmål er, skal jeg sige til hende at jeg simpelthen ikke har det godt med at hun passer, eller skal jeg give hende en chance og forklare hende vilkårene....?

(min barn er knap 9 mdr)

tag en snak med venninden. hvad er det værste der kan ske...? altså ved at tage snakken med hende.

isabellamor skriver:

tag en snak med venninden. hvad er det værste der kan ske...? altså ved at tage snakken med hende.

Puh, det synes jeg bare er SÅ svært, for hun er sygemeldt med depression, så der skal ikke særlig meget til så går hun helt ned med flaget.... Men kan godt være jeg blir nød til det....

isabellamor skriver:

tag en snak med venninden. hvad er det værste der kan ske...? altså ved at tage snakken med hende.

De vil jeg også sige Sig det en gang for alle som det er & hvordan det ikke skal være

Anonym skriver:

Puh, det synes jeg bare er SÅ svært, for hun er sygemeldt med depression, så der skal ikke særlig meget til så går hun helt ned med flaget.... Men kan godt være jeg blir nød til det....

Når hun er sygmeldt med depression skal du gå forsigtig til værks. Syntes bestemt også du skal tage en snak med hende om hvordan det er du ser det, for det er bestemt ikke iorden hun går fra hende hvis hun sidder i højstol, eller ligger på puslepude.

MEN når du skal sige det skal du gøre det meget pædagogisk, det skal skæres ud i pap, og jeg mener virkelig skæres ud. Og samtidig skal du forklare at du siger det for at hun kan blive ved med at passe, feks. fordi dit barn er glad for hende, eller du er glad for hjælpen, men mangler den sidste trykhed. Du skal huske at for noget negativt skal du ROSE STORT POSITIVT. Og forklare at du siger det i din bedste mening. Hun skal nok tygge på den bagefter, men har hun spørgsmål skal hun også endelig sige til, det skal du også sige til hende.

Ved det lyder som om du har med en multihandicappet at gøre, og ved også hvor svært det kan være at forklare det i små bitte bider så hun forstår, men det er vigtigt du ikke trykker hende mere ned, og tror bestemt hun ser en vis glæde i at passe dit barn, og det vil helt sikkert være hårdt for hende hvis du tager denne glæde fra hende

Held og lykke...

Anonym skriver:

Puh, det synes jeg bare er SÅ svært, for hun er sygemeldt med depression, så der skal ikke særlig meget til så går hun helt ned med flaget.... Men kan godt være jeg blir nød til det....

stil det op sådan her..

hvad er det værste der kan ske ved at sige det til hende...?

hvad er det værste der kan ske ved IKKE at sige det til hende...?

det er jo dit barn.. og hvis det var mig der var bekymret så ville jeg blive rigtig ked af det og sur på mig selv i det mindste hvis der skete mit barn noget i en venindes varetægt hvor jeg udemærket godt var klar over at hun ikke er særlig god til at passe mit bar, og jeg havde været en kylling ikke at sige noget til hende.