Overvejer kraftigt at.... :(

Jeg overvejer virkelig kraftigt at gå... Er sååå træt af at han INGENTING laver herhjemme, IKKE gider tage sig af vores store pige.. Jeg laver ALT!!!! Er gravid med nr 2, og jeg glæder mig og så alligevel ikke, for hvis det skal være sådan her hele tiden, så ville jeg ønske jeg aldrig var blevet gravid! Har en virkelig dårlig dag idag, hvor det hele bare ramler sammen! Er SÅ klar til at pakke sammen og ta hjem til min mor med min datter..

Hver gang jeg prøver at lade min datter og ham være alene og hygge sig, kommer de op at skændes og han bliver vildt hysterisk på hende! Han har været på noget antidepressiv, men aner simpelthen ikke om han tager sine piller - han sir han tar dem nogle gange, og den holder bare IKKE!!! Hvis man skal ta sådan nogle piller, så skal man SKU ta dem fast og ikke engang imellem ellers hjælper de jo NADA!!

Jeg er selvfølgelig gravid og hormonerne kører på højtryk! Men hvad mener I??? Jeg er helt færdig og har allermest lyst til at smutte fra det hele med min pige, og så tage en pause med kæresten...

Æv æv æv, det er jeg da ked af at høre. 

Ville det ikke være muligt at tage nogle timer sammen til terapi? Hvis han er på antidepressiv, er det måske også muligt at han går til en psykolog, og at I så kan tage timer sammen?? 

Han har brug for at høre alt hvad du har at sige, samt fortælle hvad han tænker om det og give sin side af historien - UDEN at det er når du er super træt og hormonella. Rolige rammer, hos en terapeut, kunne måske gøre at I kunne få en konstruktiv snak omkring det. 

Held og lykke - og tæl til 10 .... ;-)

Hej med dig.. Jeg kender det alt for godt. Jeg er selv gravid, det er godt nok med den vores første. Har haft de samme problemer med at der ikke bliver noget herhjemme. Og jo, hormonerne spiller også en stor rolle. Der er jo ingen regler for hvad man kan gør ved det, men synes at I skulle tag og snakke sammen en dag hvor i begge er helt nede på jorden. Og fortælle ham hvad du synes og hvad du har brug for. Fortælle ham at du ikke har overskud til alt dette, og slet ikke når nr. 2 kommer og du bruger alt for meget energi på dette. Jeg fik sagt til min kæreste at hvis det fortsætter sådan så bliver vi simpelthen nød til at gå hver til sit, selvom det er og bliver hårdt, men der er jo ingen der fortjener dette og slet ikke børnene. Men nu havde vi så også mange andre ting der har stået på et stykke tid så der skulle komme en konsekvens på et tidspunkt... Og det kom der. Jeg ved selvfølgelig ikke hvor slemt det er hos jer, men hvad jeg kan forstå udfra det du skriver så tror jeg altså en god snak kan gør meget. Han må også forstå at du er gravid    Det er jo lidt op og ned med vores humør.. 

Som sagt tag en snak med ham og se om det ikke bliver bedre.. Ved ikke om det kunne hjælpe dig, men kender i hvert falde godt dine følelser..   Så pøj pøj herfra og håber at alt bliver bedre for dig, det er så træls at gå med disse følelser selv..

 Fra mig

Ville be ham om at ta skeen i den anden hånd i EN FART. Og det er da vildt latterligt han skaber sig og blir på hysterisk på jeres datter. Det sgu da ham der er den voksne. Han må da ta ansvar & del i tingene. Det kan ikke passe du skal stå med det hele.

 herfra!

Åhh søde dig det må være hård gravid eller ej. Jeg ville tage en alvorlig snak med ham (som du sikkert har gjort) og hvis det ikke hjælper så måske få lægen til at snakke med ham eller noget prof hjælp. 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive andet end jeg har læst dit indlæg og sender dig en kæmpe krammer og en masse tanker. 

Knus Diana

Anonym skriver:

Jeg overvejer virkelig kraftigt at gå... Er sååå træt af at han INGENTING laver herhjemme, IKKE gider tage sig af vores store pige.. Jeg laver ALT!!!! Er gravid med nr 2, og jeg glæder mig og så alligevel ikke, for hvis det skal være sådan her hele tiden, så ville jeg ønske jeg aldrig var blevet gravid! Har en virkelig dårlig dag idag, hvor det hele bare ramler sammen! Er SÅ klar til at pakke sammen og ta hjem til min mor med min datter..

Hver gang jeg prøver at lade min datter og ham være alene og hygge sig, kommer de op at skændes og han bliver vildt hysterisk på hende! Han har været på noget antidepressiv, men aner simpelthen ikke om han tager sine piller - han sir han tar dem nogle gange, og den holder bare IKKE!!! Hvis man skal ta sådan nogle piller, så skal man SKU ta dem fast og ikke engang imellem ellers hjælper de jo NADA!!

Jeg er selvfølgelig gravid og hormonerne kører på højtryk! Men hvad mener I??? Jeg er helt færdig og har allermest lyst til at smutte fra det hele med min pige, og så tage en pause med kæresten...

Hej Ano

Puha lyder ikke sjovt at være dig lige nu, så kæmpe kram herfra!

Men puha jeg fik det lige helt forkert da du sagde at han blev hysterisk på din datter når de var alene hjemme. Alt efter hvor "modtagelig/sart" hun er, kan det altså godt skade hende. Og hvis hun har hans gener i kroppen, så kan hun også let være disponeret for depression osv senere hen i livet.

Så husk også at tænke på hende (det ku jeg heller ik forestille mig at du ikke gør), men hun er også fanget i det og puuuha det må heller ikke være sjovt at være hende og blive helt forvirret over hvad der er rigtigt/forkert om hun er elsket eller ej af sin far osv.

Så bare en tanke, synes du skal sætte hende i allerførste række og hvis du heller ikke føler du kan mere så er der ikke så meget at rafle om.

Men bare lidt tanker herfra og sender dig masser af godt energi og overskud så du kan træffe den beslutning der er bedst for jer 

Hvis han er nødt til at tage medicin for at holde sammen på livet, og tilmed undlader at tage den, kan jeg slet ikke se hvordan han skulle være gearet til at være et forbillede for jeres børn. Nu er der helt givet en masse faktorer du ikke kommer ind på her, men som du beskriver det her ville jeg komme væk i en fart