Jeg sidder her og har super meget lyst til at græde, men kan ikke da Cassandra og Julius er vågen. Jeg ved hellere ikke om jeg ville holde op igen, hvis jeg først gik i gang.
I dag kl. 11 var Jacob, Julius og jeg på RIgshospitalet for at besøge min mor så er indlagt igen. Hun var så ikke til at få liv i dag hun sov og havde haft en dårlig morgen.
Kl. 13 tog vi fra sygehuset for at tage i BR på strøget for at købe et par julegaver i BR nu hvor der er 25 % på alle varer.
Kl. 14 ringer min søster til mig, da hun er på sygehuset for at hente mors bærbar. Hun ringede for at fortælle mig at de fra kl. 10-14 havde givet min mor ilt og at det ikk var blevet bedre og at hun havde vand i lungerne. Hun skulle til røngten lidt efter vi var gået.
Så Jørgen havde af lægerne fået af vide at nu var det tid, men de vidste ikke hvor længe der ville gå 1 dag? 1 mdr? det var an på hendes krop og på min mor.
Så jeg får så af vide midt på strøget at det er tid til at skal sige farvel til min mor, for nu kan de ikke gøre mere.
Jeg ved ikk hvad jeg skal gøre eller tænkte. Lige nu er det meste af familien på sygehuset og jeg tager derud i morgen og får sagt farvel og jeg elsker hende, og så må vi se om jeg kan klare mere, for jeg føler mig så tyndsligt.
Det væreste er at i onsdag havde hun det nogenlunde og vi skulle besøge hende alle sammen torsdag, hun blev så indlagt onsdag så vi fik kun set min stedfar. Jeg lovede så Cassandra at hun snart skulle se mormor.
Men som tingene er lige nu kommer hun aldrig til at se sin mormor igen. For jeg vil ikke ha hende med på sygehuset når min mor har det sådan, hun er nemlig ikke til stede. Hun sover og er væk selv hvis man kalder på hende.
Hvor ville jeg bare ønsker at jeg havde gjort nogen af de ting jeg ville noget før, men heldigvis ved min mor at vi alle 4 herhjemme elsker hende.
Anmeld
