Jeg gir op nu!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg kan snart ikke mere!!!!!!!!!!!!!!

Elizabeth er 4½ mrd., og hun er utilfreds konstant!

Når hun vågner, er hun utilfreds - når hun skal spise brokker hun sig hele tiden og lyder som en hundehvalp. Når hun skal have flaske vrider hun sig hele tiden, når vi skal snakke, bliver hun skide sur!

Jeg har prøvet alt nu - hun sover fint, og jeg samler krafter til hun vågner. Jeg går ind til det med godt mod og tror på, at det bliver en bedre dag i dag. Men så starter det allerede når jeg skifter hendes ble. ingenting kan gøre hende tilfreds!

Hvad fanden skal jeg gøre? Jeg har lige siddet og grædt, mens jeg har givet hende grød, fordi hun bare hele tiden er så utilfreds.

Hvornår bliver hun glad? Det er ikke kun, når det er mig - hun er sådan med far og storebror også.

Jeg kan ikke mere nu

Eliza/lykke skriver:

Jeg kan snart ikke mere!!!!!!!!!!!!!!

Elizabeth er 4½ mrd., og hun er utilfreds konstant!

Når hun vågner, er hun utilfreds - når hun skal spise brokker hun sig hele tiden og lyder som en hundehvalp. Når hun skal have flaske vrider hun sig hele tiden, når vi skal snakke, bliver hun skide sur!

Jeg har prøvet alt nu - hun sover fint, og jeg samler krafter til hun vågner. Jeg går ind til det med godt mod og tror på, at det bliver en bedre dag i dag. Men så starter det allerede når jeg skifter hendes ble. ingenting kan gøre hende tilfreds!

Hvad fanden skal jeg gøre? Jeg har lige siddet og grædt, mens jeg har givet hende grød, fordi hun bare hele tiden er så utilfreds.

Hvornår bliver hun glad? Det er ikke kun, når det er mig - hun er sådan med far og storebror også.

Jeg kan ikke mere nu

Velkommen til 19 ugers tigerspringet - din stakkel!

Rosa - med en bebs der også var MØGSUR og pylret i de dage

Øv 

Har læst dine indlæg og det lyder til at du har det hårdt

Har ikke rigtig nogle gode råd, tror bare nogle børn er mere urolige end andre Jeg har aldrig brugt de der tigerspring til noget..

Har du ikke nogen der kan hjælpe dig lidt i hverdagen?

Rosa skriver:

Velkommen til 19 ugers tigerspringet - din stakkel!

Rosa - med en bebs der også var MØGSUR og pylret i de dage

Hvad fanden skal jeg gøre?

Går det nogen sinde over??????? Jeg kan ikke holde til det, jeg troede, at hun ville blive gladere og gladere som tiden går......... men nej............................................ jeg føler nogen gange, at jeg tvangsfoder hende, fordi hun brokker sig uden maden, men så spiser hun det hele alligevel

Det er vildt hårdt.

 

Hejsa...

Vil først lige give dig et kæmpe 

Nu kender jeg ikke lige din historie men tænkte på om du har fået lægen til at tjekke at der ikke sidder noget skævt/ i klemme efter fødslen 

Knus Rikke

Eliza/lykke skriver:

Hvad fanden skal jeg gøre?

Går det nogen sinde over??????? Jeg kan ikke holde til det, jeg troede, at hun ville blive gladere og gladere som tiden går......... men nej............................................ jeg føler nogen gange, at jeg tvangsfoder hende, fordi hun brokker sig uden maden, men så spiser hun det hele alligevel

Det er vildt hårdt.

 

Det går over igen om 2-6 uger ca. og det er PISSEhårdt og man er bare så frustreret og rasende!!! Det allerbedste råd jeg kan give dig er at købe/låne bogen Vidunderlige uger - den er guld værd og nærmest e bibel for os med børn der reagerer voldsomt på tigerspring!!!

Kære du,

Det er mega hårdt når de små pus tager de spring! Og jeg er fuldstændig enig med Rosa! Giv dig selv den glæde og køb bogen "vidunderlige uger" for den er guld værd! Den løser ikke dine problemer men den er en kæmpe hjælp til at forstå hvad dit lille pus gennemgår mentalt og giver råd og vejledning til før under og efter et udviklings eller tigersspring som de fleste kalder det:-) herhjemme bruger vi den også til at slå op i for den giver dig en ro og lader dig vide at det er "normalt" og det ikke er fordi du gør noget forkert:-) Og husk, det er kun en fase! Der kommer mange flere af dem men tænkt på at din lille pige er et helt nyt menneske og verden er rigtig stor og det er ved at gå op for hende!! Så tag en dyb indånding og tænk på at det hun har allermest brug for lige nu er hendes mor for det er det eneste trygge hun kender!

Stort kram til dig!

Hej du,

kan kun sige, at vi lige har været det igennem med Alfred også. Jeg ved du tænker, at du er alene, og det er for hårdt til, at man kan klare det. Men du er ikke alene! Rigtig mange af os skal igennem det! Vi er en del piger, som ikke har fået "sovebabyen", og som må arbejde lidt hårdere på at holde søn eller datter tilfreds. Babyer har forskellig temperamenter - meget forskellige endda.

For at komme igennem det, skal du først forstå, at det ikke er noget du gør forkert! Prøv at tage denne test - den er fjollet, men giver altså lidt forståelse af, at babyer er forskellige! http://www.morsbaby.net/baby.htm#Baby-type-testen

Jeg tog selv den test tilbage da Alfred var på alder med din datter, og han er en "livlig baby". Jeg er ellers slet ikke tilhænger af den slags uvidenskabelig poptests, men jeg må indrømme, at beskrivelsen passer 100% på ham. Jeg følte selv en lettelse, da jeg tog testen, fordi så ved man nemlig, at det ikke er noget man gør galt!

Det er klart, at et udviklingsspring sikkert virker mere voldsomt og giver flere udfordringer, når man fx har en livlig baby eller en følsom mv. Ikke alene skal man kæmpe med at holde ham/hende tilfreds på et ret højt niveau til daglig, men så når der er udviklingsspring, så KAN MAN BARE IKKE MERE!!!!!  

Jeg VED hvordan du har det, for jeg har lige været igennem det! Jeg må indrømme, at jeg sommetider kom helt til at fortryde hele babyideen, da det var på sit højeste, og jeg ikke havde sovet i noget som ligner 14 dage og havde en skrigebaby døgnet rundt... 

Sørg for at blive aflastet! Få nogen til at kigge efter hende, mens du kommer væk. Hvis du ikke magter at lave noget, så gå en tur! Få ringet til din Sundhedsplejerske og få talt tingene igennem.

Du skal passe rigtig godt på dig selv, ellers kan du ende med at få en fødselsdepression. Så sørg for at bruge dit netværk, få talt om tingene og kom lidt væk fra din datter og bliv aflastet!

Julie

baby2010 skriver:

Hej du,

kan kun sige, at vi lige har været det igennem med Alfred også. Jeg ved du tænker, at du er alene, og det er for hårdt til, at man kan klare det. Men du er ikke alene! Rigtig mange af os skal igennem det! Vi er en del piger, som ikke har fået "sovebabyen", og som må arbejde lidt hårdere på at holde søn eller datter tilfreds. Babyer har forskellig temperamenter - meget forskellige endda.

For at komme igennem det, skal du først forstå, at det ikke er noget du gør forkert! Prøv at tage denne test - den er fjollet, men giver altså lidt forståelse af, at babyer er forskellige! http://www.morsbaby.net/baby.htm#Baby-type-testen

Jeg tog selv den test tilbage da Alfred var på alder med din datter, og han er en "livlig baby". Jeg er ellers slet ikke tilhænger af den slags uvidenskabelig poptests, men jeg må indrømme, at beskrivelsen passer 100% på ham. Jeg følte selv en lettelse, da jeg tog testen, fordi så ved man nemlig, at det ikke er noget man gør galt!

Det er klart, at et udviklingsspring sikkert virker mere voldsomt og giver flere udfordringer, når man fx har en livlig baby eller en følsom mv. Ikke alene skal man kæmpe med at holde ham/hende tilfreds på et ret højt niveau til daglig, men så når der er udviklingsspring, så KAN MAN BARE IKKE MERE!!!!!  

Jeg VED hvordan du har det, for jeg har lige været igennem det! Jeg må indrømme, at jeg sommetider kom helt til at fortryde hele babyideen, da det var på sit højeste, og jeg ikke havde sovet i noget som ligner 14 dage og havde en skrigebaby døgnet rundt... 

Sørg for at blive aflastet! Få nogen til at kigge efter hende, mens du kommer væk. Hvis du ikke magter at lave noget, så gå en tur! Få ringet til din Sundhedsplejerske og få talt tingene igennem.

Du skal passe rigtig godt på dig selv, ellers kan du ende med at få en fødselsdepression. Så sørg for at bruge dit netværk, få talt om tingene og kom lidt væk fra din datter og bliv aflastet!

Julie

Kære Julie

Tak for dit svar. Jeg vil tage testen

Jeg har allerede en fødselsdepression, men den er på retur nu. Jeg fik også en med mit første barn for 9 år siden.

Vi var til lægen med lille pigen, og det viser sig at hun har mega forstoppelse og mange smerter i sine tarme. Så nu har vi fået noget til at ordne hendes tarmsystem.

Samtidig er hun i et udviklingsspring, som du også skriver. Og det spring sammen med tarm-ondt er en rigtig dårlig cocktail

 

Jeg har aflastning en gang om uge, hvor min mor passer hende, så jeg kan få købt ind og hvile mig.

Men når det står på, må jeg indrømme at jeg nogen gange håber, at jeg kan finde et byttemærke i nakke på hende... Men jeg elsker hende naturligvis over alt på hele jorden, men fuck hvor kan det være PISSE hårdt indimellem. Undskyld mit sprog.

KH Lone