Jeg er meget intereresseret i ulve/hunde og deres adfærd, jeg ved en masse om deres måde at leve i flok og deres indbyrdes hiraki.
Jeg tænker at det er meget det samme med os mennesker. Når man sådan tænker over hvad der foregår ubevidst så er det praktisk talt det samme som hos ulvene.
Når man er sammen med andre mennesker, så de mennesker man kan bedst sammen med, det er dem hvor man har etableret hirakiet, et eksempel kan være at når jeg fx er sammen med nogen der er meget ældre end mig, så er respekterer jeg underbevidst altid at de har mere livserfaring og at de som regel ved mere end mig om nogen ting og derfor vil jeg ofte umiddelbart kunne godt med dem. Det samme når jeg begynder på et nyt arbejde, så er jeg bevidst altid lidt underlegen overfor mine kollegaer fordi de ved meget mere end mig og jeg gerne vil lære. I den anden grøft er et eksempel på hvis jeg møder en som jeg er nogenlunde jævnaldrende med og vedkommende tror de er meget bedre eller klogere end mig, så kan det aldrig gå godt.
I de bedste venskaber da respekterer man hinanden og kender/accepterer hinandens styrker og svagheder.
Giver det mening og hvad er jeres tanker omkring dette?
Anmeld
