Åhh hvor skal jeg starte med at fortælle.
Jo som i ved så er jeg jo gravid igen -idag faktisk 10+0 - det har været noget af en rutsjebanetur - men i den seneste tid er tingene godt nok kommet i perspektiv - og jeg har virkelig måtte sande at jeg er et meget priviligeret menneske hvad angår min fertilitet.
DA jeg fandt ud af jeg var gravid havde min aller bedste veninde en uge forinden fortalt at hun og hendes kæreste ventede sig. Jeg var overlykkelig på deres vegne. Hun er midt i 30érne og han fyldt 40 og brændede ønskede de sig dette. Det lykkedes dem hurtigt og fedt og nu skulle vi være på barsel sammen og juhhu- men så begyndte hun at bløde - det gjorde hun også da hun ventede sin søn ( tidligere mand) så tænkte det var nok lidt det samme, så tænkte ikke mere over det. Men så ringede hun en formiddag og sagde: Christina, jeg synes det bliver værre. Vi snakkede og blev enige om hun skulle søge læge med det samme.Det gjorde hun og fik senere på dagen beskeden : Intet liv - skal fjernes i morgen.
Jeg græd og græd - synes det var så unfair - slet ikke meningen - dårlig samvittighed fyldte min krop over at jeg sad der og var gravi og nu hun ikke - de ønskede det brændede og vores "var bare et uheld" og nej verdenen var bare uretfærdig!!
Mens dette står på gennemgår Kennys søster nogle undersøgelser pga hun har fået konstateret celleforandringer. Hun får at vide at hun har en kræftsyste og skal have lavet et keglesnit - det går godt og de får fjernet systen. Samtidig tager de prøver af æggelederne for at være sikker på det ikke havde spredt sig. Dommen kom igår - kræft - hun skal have fjernet det hele. HUN ER 27 år gammel og har ingen børn - og nu får hun det helelr aldrig.
FUCK PIS OG LORT - kan ikke finde ord - er så ked af det - men bliver samtidig så fuldstædning taknemmelig over jeg selv er så fertil - ville ønske jeg kunne dele ud af det - og at verdenen ikek var så ulige fordelt på det punkt.
Alle mine tanker går til Jer, som skal kæmpe for det.
De største knus
Christina
Anmeld
