Sofia24 skriver:
Dejligt at det ikke kun er mit barn der har det sådan.... For dejligt er det altså ikke at se og høre på... 
jeg græder sammen med min dreng når det er værst!
Men snakkede lige med SP-en spurgte om han bare skulle have flasken når alt andet er prøvet, og det sagde hun JA til. Hun sagde at han ikke er gammel nok endnu til ikke selv at bestemme hvornår han skal tilbydes mad... Hvor gammel var dine da I startede op på det du beskriver?
Jeg græd også meget, da Elizabeth var sådan. Min mand græd også - og det hele var noget lort. Vi har en søn på 9 år, og han kunne slet ikke klare alt det der - så det var en periode, som jeg aldrig håber, at jeg nogen sinde kommer til at opleve igen. SÅ jeg føler med dig.
Da Elizabeth var 8 uger gammel toppede gråden mega meget. Det var slem fra 5 uger og op til 3 mrd. Vi talte også med SP om det, og hun sagde også, at vi bare skulle give hende mad hele tiden. Men lægen sagde noget andet. Hun er på MME fra fødsel.
Da hun var 5 uger gammel begyndte vi at rykke måltiderne, så hun kunne spise mere på en gang. Da hun var 8 uger gammel havde hun 4 måltider i døgnet. Morgen kl. 06.00 - frokost kl. 12.00 - eftermiddag kl. 16.00 - og godnat flaske kl. 19.00. Hun var ikke til at få til at sove overhovedet i løbet af dagen. Vi gav hende mylocon dråber mod luft i maven, og de hjælper altså.
Vi gjorde det altid i samme rækkefølge - vågner, bleskift, flaske og "lege". Så vidste jeg nemlig, at jeg havde opfyldt alle behov, når hun begyndte at græde. Så prøvede jeg at lægge hende, og vugge barnevognen konstant. Til sidst kunne jeg ikke mere. Og min mor har taget hende en gang om ugen fra kl. 10.00-16.00 - og det gør hun stadig.
Jeg måtte forsøge at aflede hendes opmærksomhed væk fra det utilfredse. Det gjorde jeg med bæreselen, som hun hadet i starten. Badet om aftenen hjalp også på 15 min., dejlig stilhed. Derefter måtte jeg tage ud i indkøbscentre med hende i bæreselen og barnevognen. Det var noget som hjalp vildt meget. Hun kiggede og kiggede og blev så dejlig træt af det. Så sov hun - og når vi kom hjem igen, varede det ikke længe før min mand kom hjem fra arbejde, og så var vi to om hende.
Jeg skulle bare overleve.
Jeg kan berolige dig med, at det langsomt går over. Efter de 3 mrd., begynder de at være mere opmærksomme og vil gerne snakke lidt. Og jeg har lært hende nænsomt at falde i søvn selv i barnevognen. Jeg lægger hende og siger godnat og går. Hun græder... ja, men kun 1 minut, så giver jeg hende sutten uden at sige noget, og går igen. Så sover hun.
Det bliver lidt nemmere med tiden............... vi skal nok klare det.
