anjaditte skriver:
Mit størrest ønske er pt at mine børn og min mand ikk blivet påvirklet af min depression. Men vores store pige er så stor efterhånden,og hun er meget klog og kan altså godt se og høre. I går kigget hun på mig, mor jeg elsker dig. Ordene sidder fast i mit hjerte. Jeg elsker mine børn af hele mit hjerte, og bed til at vi kan komme igennem det her.
Jeg har sendt et par sms til vores nærmest i familie, og ja er ikk overrasket over deres måde at regagere på. Så de enste som betyder noget er mine børn og min mand, de andre ja....de er ligeglade med mig...tænkt at det skal være sådan
Hjælper det dig en smule at komme ud med tankerne her på siden? Hvis det gør, så brug det. Skriv, skriv, skriv... Ofte sætter det tingene lidt i perspektiv at "SE" hvad man føler og det kan på den måde være en lille smule lettere at forholde sig til! 
Kan se, i dit indlæg i går, at du skal snakke med din læge i morgen. Det er rigtig godt, syntes jeg. I og med at du har haft en depression før, har din læge - og du selv - måske også lettere ved at finde den rette behandling. Fik du antidepressiv medicin sidste gang? Skriv ned, tanker, følelser, spørgsmål, usikkerhed, og tag det med til din læge, så h*n kan hjælpe dig bedst muligt!
Har du god hjælp i din mand? Lad ham hjælpe dig rigtig meget med børnene, så du får mulighed for at komme ovenpå. Hvis du vil gøre det bedste for dine børn, må du først gøre det bedste for dig selv! 
Jeg har selv været hvor du er nu, dog inden jeg blev mor, men jeg kender til de tanker og følelser man har. Samtidig arbejder jeg på en psykiatrisk afdeling, så jeg kender også tingene fra "behandler-siden". Hvis du har brug for det, må du gerne skrive privat til mig - det er helt op til dig.
Håber for dig at du snart må komme ovenpå igen. Intet menneske fortjener den utilstrækkelighedsfølelse en depression lynhurtigt forærer én! 
