Skriver det anonymt da jeg ikke vil hænge min veninde ud. Og man kan svare anonymt hvis man har brug for det.
Jeg har en veninde, som jeg har lavet en masse med, vi plejer at være gode til at støtte hinanden og snakker godt om tingene. Vi var tit sammen.
Hun har fået en ny veninde, og har ikke skrevet så meget, og har faktisk næsten ikke set noget til hende.
Hun glemmer aftaler vi har lavet, og kommer ikke selvom man minder hende om det, hun siger hun ikke har penge til at lave noget. Men tager i byen hver weekend.
I dag får jeg så en sms fordi hun er muggen over at jeg snakker med en hun ikke kan li, jeg siger så til hende at man jo får nye venner, og jeg ikke vil læne mig tilbage i sofaen og vente på, at hun en dag keder sig og vil bruge tid på mig- VAr det forkert? Det synte sjeg nemlig ikke, for det gider jeg ikke.
Hun skriver så senere at hun har det svært, og det er der ingen der ved hun har, hun vil ikke byrde andre, jeg siger hun kan snakke med mig. Men det vil hun ikke.
Hun svare med at hun er i en perioede af sit liv, hvor hun har brug for at drikke sig hammer lam, hver weekend...... Og at hun så ikke har tid. Og at dem hun snakker med nu, betaler for hende da hun ikke har penge til det selv.
Kender en af dem, og er bange for at de vil kræve de penge igen, på en eller anden måde.
Men hvordan skal man kunne hjælpe en der ikke vil hjælpes, vi har ingen fælles venner, så man kan ikke gå sammen og tage en sludre med hende.
Ved det her lyder hårdt, men overvejer at stoppe forbindelsen til hende. Jeg har mine egne ting, og har barn. Og syntes ikke jeg vil rodes ud i sådan en livs holdning, som hun har fået.
Syntes endelig jeg sev har styr på mit liv, og syntes jeg har "alt". Og hun vil jo ikke snakke.
