graviditetskløe - gode råd søges

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

8.825 visninger
10 svar
0 synes godt om
21. september 2010

NGE

Jeg er så uheldig, at ha' fået graviditetskløe. Havde i sidste måned en periode på 10 dage, hvorefter det så gik i sig selv - men nu er det så kommet igen og tiltaget.

Har igår været til blodprøver på hospitalet og ved i skrivende stund ikke, om de vil iværksætte noget - så derfor - er der nogen, som har gode råd til, hvad jeg selv kan gøre?

Min hud i håndflader og fodsåler er helt spættet - og det kløer - både der og over det meste af kroppen. Pt klæder jeg mig så let på som muligt og om natten er jeg oppe en 3-4 gange for at spule især fødderne i koldt vand (og så håber jeg efterfølgende at falde i søvn igen inden den 'bedøvende' effekt ophører). Men det er jo træls og trættende - så alle gode råd er velkomne!

MH Nana

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. september 2010

mor-til-vanessa

NGE skriver:

Jeg er så uheldig, at ha' fået graviditetskløe. Havde i sidste måned en periode på 10 dage, hvorefter det så gik i sig selv - men nu er det så kommet igen og tiltaget.

Har igår været til blodprøver på hospitalet og ved i skrivende stund ikke, om de vil iværksætte noget - så derfor - er der nogen, som har gode råd til, hvad jeg selv kan gøre?

Min hud i håndflader og fodsåler er helt spættet - og det kløer - både der og over det meste af kroppen. Pt klæder jeg mig så let på som muligt og om natten er jeg oppe en 3-4 gange for at spule især fødderne i koldt vand (og så håber jeg efterfølgende at falde i søvn igen inden den 'bedøvende' effekt ophører). Men det er jo træls og trættende - så alle gode råd er velkomne!

MH Nana

jeg brugte masser af kokusolie

Anmeld

21. september 2010

Mai-pigen

Åh din stakkel..

Jeg haft det siden uge 15, og har simpelthen haft det så frygteligt over det! Mine levertal var fine, så jeg blev sendt til hudlæge to gange, som klippede noget hud af og undersøgte, hun kunne dog ikke se noget..

Så her var ikke så meget at gøre! Har smurt med locoid, bethanol salve, zinkliniment, taget piller mod allergi.. Intet har rigtig hjulpet!

Jeg har kunne lindre kløen en lille smule ved at smøre mig ind i en creme fra matas der hedder PSO specialcreme... Den har ikke kunne tage det helt, men lindre!!!!

Håber ikke du skal slås med det hele tiden!!

Anmeld

23. september 2010

NGE

Tak for rådene. Jeg fik lov at tage antihestaminer - men iindtil videre tager de ikke kløen - dog giver de tungere søvn, så jeg nu ikke vågner helt så mange gange om natten.

Mine levertal er let forhøjede, især et af dem - men ikke noget der sådan giver anledning til behandling, hvilket jo i og for sig er godt - men håber dæleme det er noget som atter går lidt i sig selv igen, om ikke andet periodevist - for ellers bliver det nogle vældig lange sidste 6 uger!

MH Nana

Anmeld

23. september 2010

neddi1

Hej..

Jeg døjede selv med en forfærdelig kløe de sidste 4uger af min graviditet. Mine levertal var aldrig for høje og mit udslæt lignede nældefeber så det var hvad min læge behandlede mod..

Jeg var ved lægen som gav mig nogle antihistaminer som ikke hjalp.

Jeg fik også zinkliniment som jeg heller ikke syntes hjalp.

Om natten var jeg oppe 3-4gange og tage iskolde brusebade for så at smøre mig ind i en lindrende fugtighedscreme - smøre mig med kartoffelmel (sviner en del - men fungerede faktisk rigtig godt) og så fik jeg en recept på en steroidcreme 2% fra lægen som jeg skulle smøre med 2gange dagligt på de værst udsatte steder.

Steroidcremen mod nældefeber blev min redning. Man er ikke glad for at bruge det fordi risikoen for at barnet tager skade - men min læge forsikrede mig om at hvis jeg bare undlod at smøre maven så var alt godt.

Jo også super vigtigt at man får sovet og er udhvilet op til en fødsel!!

Held og lykke med det!

Anmeld

24. september 2010

NGE

Øv - antihestaminer har tydeligvis ikke en effekt (ud over det søvndyssende).. Så det tror jeg bare jeg holder op med igen. Mit ligner ikke rigtig noget - har rødspættede håndflader og fodsåler, men ellers ser jeg vist sådan helt 'normal' ud.

Har købt specialcremen - ved heller ikke rigtig med den endnu, men om ikke andet er huden sikkert taknemmelig for pleje, når nu den bliver kradset igennem dagligt..

Stod op kl 04 i dag - var træt af kun at sove ½ time mellem de kolde bade og bliver bestemt ikke i bedre humør af at ligge og vende og dreje mig.

I dag vil jeg opsøge en helsekostbutik og skaffe mig noget marietidsel-kapsel (det fik jeg lige googlet mig frem til kunne fremme god leverfunktion).

Stereoidcreme - det vil jeg spørge min læge om, hvis det ikke bliver bedre over weekenden - det er fortsat hænder og fødder som er værst og de er jo i og for sig langt fra maven.

Og det er jo helt rigtigt - der er ikke noget som ingen nattesøvn, der kan tage pippet fra een!

MH Nana

Anmeld

13. oktober 2010

NGE

ØJ! Sjældent har jeg dog været så glad for en opringning fra hospitalet!

Fik igen tjekket blodprøver i går - og denne gang er levertallene åbenbart sådan, at jeg skal i behandling med usorfalk i morgen. Ved godt det lyder helt tosset at være glad for at 'fejle' noget, men jeg har i de sidste 10 dage sovet et sted mellem 0 og 2 timer i døgnet, så er rimelig desperat efter at blive hjulpet af med den hulens kløe, som nu er en rimelig dominerende faktor det meste af døgnet.

Ved ikke, om det også automatisk betyder at jeg skal sættes igang før tid (det kan jeg læse mig til, er meget normal procedure)- det håber jeg egentlig ikke, såfremt den medicinske behandling virker.

Anmeld

13. oktober 2010

Mia&Allan

Håber behandlingen virker, for der er intet værre end det skide kløe Her er jeg selv rigtig hårdt ramt over hele kroppen og intet virker, mine tal er fine og bebs trives så godt at hun ikke vil ud (havde termin i søndags) dog vil lægerne stadig intet gøre og jeg sidder her med den mest ulidelige smerte og søvnunderskud og er grædefærdig

Krydser fingre for dig...

Anmeld

13. oktober 2010

MissBabyBoom

Føler med dig .

Jeg havde det selv i starten af graviditeten . Jeg havde voldsom kløe i håndflader og på selv maven . Det endte ud i eksem-lignende overflader på huden .

Jeg brugte olivenolie til hænderne og zinksalve til maven . Og der gik 1 dags tid , så var udslættet på vej væk .

Jeg bruger i dag en fed creme med oliven-duft , som virker mod den kløe . Og når jeg har badet , så bliver den tykke mave smurt ind i den samme creme . Har ingen problemer med kløe nu

Ønsker dig held og lykke  

Anmeld

15. oktober 2010

NGE

Mia&Tonny skriver:

Håber behandlingen virker, for der er intet værre end det skide kløe Her er jeg selv rigtig hårdt ramt over hele kroppen og intet virker, mine tal er fine og bebs trives så godt at hun ikke vil ud (havde termin i søndags) dog vil lægerne stadig intet gøre og jeg sidder her med den mest ulidelige smerte og søvnunderskud og er grædefærdig

Krydser fingre for dig...

Jeg føler bestemt også med dig! Jeg har også både tudet og råbt af desperation - det er simpelthen ikke til, når INTET, hverken histaminer eller allehånde råd om koldt vand, zink, salve og hvad har vi - ingen effekt har. Jeg ved ikke om det er placebo - men startede på medicinen i går og kunne allerede i nat godt koncentrere mig om at læse i bog - mens søvnen altså ikke er mulig endnu.

 Jeg håber dog, at jeg indenfor nogle dage bliver i stand til at tage mig nogle ordenlige skrabere - for jeg skal sættes igang indenfor en uges tid - og der ville det jo være rart ikke at være helt i bund med søvn og generelt overskud. Lidt mærkeligt at tænke på, at det man tænkte lå 3-5 uger ude i fremtiden lige pludselig er rykket meget tættere på!

De tager det ret alvorligt, når først levertallene ikke er som de skal være - jeg skal blodprøves, scannes, ha' kørt strimler flere gange ugentligt indtil bæppe er født.

MH Nana

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.