Angst for at genopleve abort

Hej.

Jeg fik den fantastiske nyhed i torsdags, så er kun 4+4. Sidst jeg var gravid havde jeg en MA, der blev opdaget i uge 9. Jeg tror jo på, at det skal lykkes denne gang, men jeg synes det er svært at tøjle angst tankerne for at det igen skal blive en skuffelse. Er der nogle der har erfaringer med det?

Mange hilsner fra Mette.

har haft en spontan abort i mit liv, og har fået to dejlige unger efterfølgende

Det lyder godt. Tænkte du meget på det ved næste graviditet?

Det skal siges, at min abort var i juni 2009. Selve aborten foretaget på rigshospitalet lukkede mine æggeledere og jeg har derfor været igennem IVF. Og det har taget tid. kan næsten ikke bære, hvis vi skal igennem mere:-).

FruM skriver:

Hej.

Jeg fik den fantastiske nyhed i torsdags, så er kun 4+4. Sidst jeg var gravid havde jeg en MA, der blev opdaget i uge 9. Jeg tror jo på, at det skal lykkes denne gang, men jeg synes det er svært at tøjle angst tankerne for at det igen skal blive en skuffelse. Er der nogle der har erfaringer med det?

Mange hilsner fra Mette.

Først får du lige en

Da jeg fandt ud af jeg var gravid havde jeg det på samme måde, da jeg har tabt barn før, det er 2 år siden jeg kom igennem den skrækkelige oplevelse, så da stesten nu her var posetiv var jeg meget bange. Mig og kæresten snakkede meget om det og jeg skrev dagbog, der er mange der syntes det er noget plat noget at gøre men det fik faktisk mine tanker lidt ud af hovedet og jo længere hen jeg kom jo mere tænkte jeg at det her skal nok gå. Lykken kommer også til mig, det er ikke kun andre der får lov at være så lykkelige.

Så jeg ved godt hvordan det er at ha det sådan, ikke at jeg ved hvordan du har det, men har du brug for at snakke. Kan du bare sige til

Hej,

jeg kender det kun alt for godt! Det er overhovedet ikk nogen rar fornemmelse...

Jeg oplevede først en SA, og var fuldstændig knust. Et år efter ca. fik jeg en MA. Et år efter det blev jeg planlagt gravid igen, og jeg var så nervøs. Jeg er 31+6, og kan stadig bekymre mig en del. Men jeg slappede en del af efter jeg var til nakkefolds scanning i uge 12

Men ta det stille og roligt, lad vær mig at stresse eller hidse dig op. Det er aldrig godt, ligemeget hvor langt du kommer hen i graviditeten.

Men jeg krydser fingre for dig, og sender glade og posetive tanker i din retning

Jeg er faktisk gået igang med at skrive mine tanker. Tænker også det ville være fint at have engang, når man har glemt, hvor svært det kan være. Jeg vil gerne have lov at skrive lidt og få hjælp her i ventetiden.

Ville nu også gerne at det bleve en god tid. At jeg bare kunne nyde det som jeg gjorde første gang jeg var gravid. Og jeg ved dette bliver den sidste gang, da vi ikke skal have flere børn.

Tak for jeres beskeder. Det er dejligt i vil dele jeres tanker med mig.

ja, har været gravid 4 gange men har jo kun 2 børn.Og jeg kan kun sige at jeg vil være angst HVER gang jeg er gravid, fordi man uanset hvad man prøver at fortælle sig selv, altid vil være bange for at det skal ske igen.

Efter min MA røg jeg i kulkælderen, men det hænger også sammen med hvor længe vi jo havde prøvet da jeg endelig blev gravid, for derefter at skulle have det fjernet igen da det jo ikk levede derinde.

Efter min SA havde jeg prøvet det før, det gjorde stadig ondt, men jeg på en eller anden måde mere forberedt.

Men tror ikke der er nogle gyldne råd andet end at tro på det bedste hver gang...og håbe man ender med en dejlig basse:-)

Hej.

Jeg fik den fantastiske nyhed i torsdags, så er kun 4+4. Sidst jeg var gravid havde jeg en MA, der blev opdaget i uge 9. Jeg tror jo på, at det skal lykkes denne gang, men jeg synes det er svært at tøjle angst tankerne for at det igen skal blive en skuffelse. Er der nogle der har erfaringer med det?

Mange hilsner fra Mette.

Jeg har desværre osse haft en SA.

3måneder senere testede jeg positiv igen, og han blev heldiigvis derinde til han var "færdigbagt", men oh jo.. Jeg kender godt frygten. Turde slet ikke tro på at han ville blive der de første par måneder. Det var helt forfærdeligt. Heldigvis har jeg en god læge, som tog hånd om problemet rigtig fint!

-Jeg tænker stadig på den lille fidus der aldrig blev til mere, men det hjælper meget at jeg har ham jeg har nu. .. Ham ville jeg ikke bytte for noget.

FruM skriver:

Det lyder godt. Tænkte du meget på det ved næste graviditet?

Det skal siges, at min abort var i juni 2009. Selve aborten foretaget på rigshospitalet lukkede mine æggeledere og jeg har derfor været igennem IVF. Og det har taget tid. kan næsten ikke bære, hvis vi skal igennem mere:-).

var bange for at miste i første graviditet de første 12 uger, i anden graviditet var det ikke så slem jeg tænkte hele tiden, hvis man tabte det, var der en mening med det feks. at barnet fejlte noget eller var syg.

Jeg kan godt forstå at du er nervøs - det er helt naturligt og især efter det du har oplevet.

Jeg er gravid (23+0) og fik en tryghedsscanning, da jeg var i 7. eller 8. uge. Jeg havde nemlig i efteråret 2009 haft en MA, da jeg var 10+4, så jeg kunne simpelthen ikke udholde tanken om at skulle vente helt til NF-scanningen med at se om der var liv. Jeg ville ikke kunne vente i tre måneder på at få vished, og jeg havde bestemt ikke lyst til at gå rundt og tro at fosteret levede og sad, hvor den skulle, hvis ikke det var tilfældet. Så hellere opdage det tidligere i forløbet.

Sådan en scanning kan hverken gøre fra eller til, hvis fosteret er gået til grunde, men den kan give en tryghed i at vide, at der er liv. Og derfra er der ikke så lang tid til NF-scanningen.

Prøv at bede din læge om en scanning, ellers kan du købe dig til en på en privatklinik. Jeg vil i hvert fald anbefale det.