Fra JyllandspostenEn treårig pige blev bidt af en fuld elg, da hun legede uden for sit hjem i det vestlige Sverige. Forældrene fra Kungälv hørte pigens skrig, og da de kiggede over hegnet, så de dyret ved siden af hende.
Treårige Novas mor, Maria, formåede at hive den lille pige i sikkerhed. Nova slap med skrammer på armen.
Elgen forsvandt efterfølgende, men blev senere skudt af en jæger. Den alkoholpåvirkede elg menes at have spist sig fuld i gærede æbler.
"Jægerne siger, at episoden kunne have været meget værre. Dyret kunne have trampet hende ihjel," siger Novas far, Michael.
En talsmand for Sveriges forening for jagt og dyreliv siger, at sådanne episoder er sjældne, og han råder alle, der kommer i nærheden af en aggressiv elg, til at forsøge at bakke væk.
Læs mere her
Anmeld