Er det ok?

Her den anden dag skulle min mand og jeg besøge et vennepar som er i barnløshedsbehandling og de har haft en hel del mislykkede forsøg. Vi ved hvor meget det går dem på og hvor ulykkelige de er, og vi gør alt hvad vi kan for at støtte dem.

Min mand og jeg er lige blevet forældre for 10 uger siden (via reagensglasbehandling), og siden vi er kommet hjem fra sygehuset har det bare været mega hårdt. Den lille vil ikke sove og skriger utrolig meget. Vi kan godt sommetider joke med at nu sætter vi dælme vores baby til salg på e bay. Det er mest for at bevare humøret og vores gode forhold, for selvfølgelig elsker vi vores barn overalt på jorden.

Nå men vi skulle jo så besøge det her vennepar, og lige inden vi tager afsted siger min mand til mig at han synes vi skal undlade at brokke os over at det er hårdt at få et barn overfor vores venner. Han mener at det vil være at træde i at de ikke kan få børn og at det er petitesser at vores barn ikke vil sove og skriger meget i forhold til at de ingen børn kan få.

Jeg giver ham til dels ret..... Men så alligevel ikke. For burde et tæt vennepar ikke kunne klare at man snakker om alt det der sker i livet, både på godt og ondt, uden at være bange for at såre hinanden? Er det nødvendigt at gå på listefødder overfor dem? Skal vi helt undlade at snakke om det største der er sket i vores liv?

Hvad mener i?

Det er jo op til dig selv at bedømme om de kan tage det eller ej. Det er dine venner og du kender dem bedre end vi gør. Hvis du tror at det måske ville gøre ondt på dem at tage det så løst og "joke" med at slippe af med baby, så syntes jeg i skal lade være. Men hvis du mener at det ikke går dem på så ser jeg ingen grund til at gå på listefødder. Du kan jo eventuelt spørge om det generer dem?

Jeg prøver at formulere noget der giver mening, men jeg er ikke sikker på det virker

Vi er selv i behandling, første forsøg, og det er den hårdeste prøve vores forhold har været igennem. Det må I også vide, som et par der selv har fået barn på den vis. Tillykke med at det lykkedes! Det er skønt, når det sker!

Prøv at tænk tilbage til den tid I selv stod i usikkerheden. Vend den om, og tænk at det var Jeres vennepar der havde fået barnet. Hvordan ville du reagere, hvis de brokkede sig over en mindre ting? Det kan nok være svært at vende den om, da I nu har fået den største gave - ønskebarnet. Men tænker I kan prøve...

Det handler ikke om at gå på listefødder. Det får man som venner intet ud af. Kan man ikke være ærlige, så er der nok ikke så meget venskab tilbage. Men man kan vælge, hvad man vælger at fortælle, og med hvilke ord. Det ér hårdt at blive forældre, det er jeg sikker på Jeres vennepar også ved. Det er ikke en dans på roser med små børn, det er jo sandhed.. Men lige nu har I et vennepar der ville give deres højre arm for at stå med et grædende barn, der ikke vil sove om natten - fordi de er forældre. En titel de på nuværende tidspunkt ikke er sikre på de nogensinde får....

Jeg synes det er fantastisk at I er blevet forældre! Og jeg synes det må være en gave at have et vennepar der har prøvet det samme, eller prøver, da de andre stadig er igang. Men lige nu står I med helt forskellige resultater, og det gør forskellen.

Jeg synes ikke I skal fortie at det er hårdt. For det er dét Jeres hverdag handler om nu. Men jeg synes I skal vælge Jeres ord med omhu, for at tænke lidt på de måske skrøbelige venner, der ønsker det I har nu, mere end noget andet.

Gode venner deler alt. I vil dele Jeres glæde - så må I også kunne rumme deres kamp og sorg..

kitty skriver:

Jeg prøver at formulere noget der giver mening, men jeg er ikke sikker på det virker

Vi er selv i behandling, første forsøg, og det er den hårdeste prøve vores forhold har været igennem. Det må I også vide, som et par der selv har fået barn på den vis. Tillykke med at det lykkedes! Det er skønt, når det sker!

Prøv at tænk tilbage til d tid I selv stod i usikkerheden. Vend den om, og tænk at det var Jeres vennepar der havde fået barnet. Hvordan ville du reagere, hvis de brokkede sig over en mindre ting? Det kan nok være svært at vende den om, da I nu har fået den største gave - ønskebarnet. Men tænker I kan prøve...

Det handler ikke om at gå på listefødder. Det får man som venner intet ud af. Kan man ikke være ærlige, så er der nok ikke så meget venskab tilbage. Men man kan vælge, hvad man vælger at fortælle, og med hvilke ord. Det ér hårdt at blive forældre, det er jeg sikker på Jeres vennepar også ved. Det er ikke en dans på roser med små børn, det er jo sandhed.. Men lige nu har I et vennepar der ville give deres højre arm for at stå med et grædende barn, der ikke vil sove om natten - fordi de er forældre. En titel de på nuværende tidspunkt ikke er sikker på de nogensinde får....

Jeg synes det er fantastisk at I er blevet forældre! Og jeg synes det må være en gave at have et vennepar der har prøvet det samme, eller prøver, da de andre stadig er igang. Men lige nu står I med helt forskellige resultater, og det gør forskellen.

Jeg synes ikke I skal fortie at det er hårdt. For det er dét Jeres hverdag handler om nu. Men jeg synes i skal vælge Jeres ord med omhu, for at tænke lidt på de måske skrøbelige venner, der ønsker det I har nu, mere end noget andet.

Gode venner deler alt. I vil dele Jeres glæde - så må I også kunne rumme deres kamp og sorg..

Det er simpelthen så godt skrevet! Og tror faktisk det er fuldstændig sådan jeg har det nu hvor jeg tænker efter.

Tak for hjælpen. Tror bare lige jeg havde brug for en andens syn på sagen.

Kæmpe stort held og lykke til dig og din mand med jeres behandling. Håber inderligt at i kommer til at opleve den samme lykke som vi nu oplever. Jo det er super hårdt at få børn, men ikke i nærheden af hvordan det er at måtte kæmpe for det man ønsker allermest i livet.

Anonym skriver:

Det er simpelthen så godt skrevet! Og tror faktisk det er fuldstændig sådan jeg har det nu hvor jeg tænker efter.

Tak for hjælpen. Tror bare lige jeg havde brug for en andens syn på sagen.

Kæmpe stort held og lykke til dig og din mand med jeres behandling. Håber inderligt at i kommer til at opleve den samme lykke som vi nu oplever. Jo det er super hårdt at få børn, men ikke i nærheden af hvordan det er at måtte kæmpe for det man ønsker allermest i livet.

Glad for jeg kunne hjælpe! Og tusind tak! Vi håber også alt det snifferi og sprøjten i maveskindet skal bringe os til søvnløse nætter og gylp på tøjet

kitty skriver:

Jeg prøver at formulere noget der giver mening, men jeg er ikke sikker på det virker

Vi er selv i behandling, første forsøg, og det er den hårdeste prøve vores forhold har været igennem. Det må I også vide, som et par der selv har fået barn på den vis. Tillykke med at det lykkedes! Det er skønt, når det sker!

Prøv at tænk tilbage til den tid I selv stod i usikkerheden. Vend den om, og tænk at det var Jeres vennepar der havde fået barnet. Hvordan ville du reagere, hvis de brokkede sig over en mindre ting? Det kan nok være svært at vende den om, da I nu har fået den største gave - ønskebarnet. Men tænker I kan prøve...

Det handler ikke om at gå på listefødder. Det får man som venner intet ud af. Kan man ikke være ærlige, så er der nok ikke så meget venskab tilbage. Men man kan vælge, hvad man vælger at fortælle, og med hvilke ord. Det ér hårdt at blive forældre, det er jeg sikker på Jeres vennepar også ved. Det er ikke en dans på roser med små børn, det er jo sandhed.. Men lige nu har I et vennepar der ville give deres højre arm for at stå med et grædende barn, der ikke vil sove om natten - fordi de er forældre. En titel de på nuværende tidspunkt ikke er sikre på de nogensinde får....

Jeg synes det er fantastisk at I er blevet forældre! Og jeg synes det må være en gave at have et vennepar der har prøvet det samme, eller prøver, da de andre stadig er igang. Men lige nu står I med helt forskellige resultater, og det gør forskellen.

Jeg synes ikke I skal fortie at det er hårdt. For det er dét Jeres hverdag handler om nu. Men jeg synes I skal vælge Jeres ord med omhu, for at tænke lidt på de måske skrøbelige venner, der ønsker det I har nu, mere end noget andet.

Gode venner deler alt. I vil dele Jeres glæde - så må I også kunne rumme deres kamp og sorg..

Super godt skrevet kitty. og jeg er HEEELT enig

kitty skriver:

Glad for jeg kunne hjælpe! Og tusind tak! Vi håber også alt det snifferi og sprøjten i maveskindet skal bringe os til søvnløse nætter og gylp på tøjet

Jeg krydser fingre for spandevis af gylp og en million søvnløse nætter til jer