nede i byen for lidt siden - hun havde sin baby med i lift og IKKE i maven - wohooo! Så er fødslerne startet!! 
Idag er jeg fulde 36 uger og 3 dage...3 dage til fulde 37 uger og dermed sikret hjemmefødsel! Nøj, den dato har bare været mit gyldne mål i mange mange måneder nu! Men det er immervæk også lidt syret at være lige på nippet til at træde ind i "fødselsland"...jeg mener, fødselsdrømme osv har der jo været fra nærmest før jeg blev gravid, men nu når man vågner fra dem, så skal man liiiige ligge 5 minutter og sikre sig, at man rent faktisk ikke har veer - for det kan jo godt være nu! I nat drømte jeg, at jeg troede jeg tissede på mig selv, mens jeg sad i sengen og snakkede med Søren, men så gik det op for os, at vandet var gået (hvilket er spøjst, for jeg regner ikke med at vandet går, det gør det bare ikke i min familie, men skal altid tages kort før selve fødslen). Så kørte vi ind på hospitalet (hvor vi vel at mærke ikke skal føde...hmmm!) og der sad Kirtsne og Gitte, de to jordemødre vi har haft kontakt med under graviditeten, og drak the i sådan et rigtig pædagogrum og de sagde bare "hajhaj, kom du ind og find en pude du kan bruge, du", så det gjorde jeg. Jeg havde ikke veer og jeg havde ikke ondt, men Søren var helt hysterisk, så derfor havde jeg sagt ja til at tage med derind. Kirsten undersøgte mig og sagde "du er 2 centimeter åben"...nåh okay, men jeg kunne altså stadig ikke mærke en hujende fis, men lå bare der på en pude og følte det hele var lidt fjollet. Tyve minutter senere tjekkede hun igen og der var jeg 3 cm åben og 20 min senere 4 cm åben, så hun mente hun kunne beregne min fødsel ret præcist ud fra de tidsintervaller. Jeg vågnede dog da jeg nåede til 4 cm åben og jeg tror lidt det er fordi jeg igår sad og læste i den ene fødselsbog, at fra 4-8 cm kalder man udvidelsesfasen og det er der det skulle gøre naller for alvor, så det var nok lige sådan et "ups! der tror jeg ikke vi skal hen i nat" ting der fik mig til at vågne
I tirsdags havde vi jordemor Gitte på hjemmebesøg. Min mor var her også, så hun kunne være med og høre hvad Gitte sagde om fødslen og hvad vi sådan allesammen havde tænkt os. Det var et superpositivt møde og min mor sagde bagefter at hun var rigtig glad for hun havde deltaget for nu følte hun sig meget bedre forberedt på hvad der skulle/kunne ske. Jeg havde skrevet et brev til "jordemoderen", altså et brev som nu ligger i min journal til den jordmor der bliver sendt herhjem når fødslen starter, hvor jeg har skrevet noget om hvordan vi forestiller os fødslen og især om hvilke ting der måske kan få mig til at reagere pga fortiden. Det var møgsvært at skrive det brev, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg sad bare og følte mig så fucked up og underlig og ødelagt og tænkte bare at det hele ville komme til at gå ad helvedes til. Men nu hvor det er gjort og Gitte læste det igennem og syntes det var rigtig rigtig godt at have i journalen, så er jeg glad 
Og så skete der alligevel sådan en ting, som det er meningen bare IKKE skal ske nu, vi har brugt så meget tid på at tale om, at jeg skal være ærlig og sige fra og til og ikke bare lukke af. Så spørger Gitte hvordan jeg har det med, at en jordemoderstuderende deltager ved fødslen. Jeg har sagt omtrendt en milliard gange til Søren, at det VIL jeg ikke have!! Det er for grænseoverskridende for mig og det skal vi bare slet slet ikke, BASTA. Og så sidder jeg der alligevel og siger "øøøh bøøøh...jamen...altsåe...æh!" og er lige ved at sige ja, fordi jeg synes jeg er en dum kælling hvis jeg siger nej. og jeg VED at jeg ville bryde sammen i tårer så snart Gitte er gået fordi jeg har sagt ja til noget jeg absolut overhovedet ikke vil være med til, men jeg kan bare ikke sætte den grænse, kan jeg mærke. Så afbryder Søren (og jeg blev en lille smule mere forelsket i ham) og siger, at nu skal jeg sige nej, for det har jeg allerede sagt til ham, at det er jeg ikke tryg ved. Gitte kigger på mig og jeg får snøvlet at nej, det er også rigtigt, det vil jeg faktisk ikke have det godt med og hun siger selvfølgelig at det jo overhovedet ikke er et problem og det er helt og aldeles op til mig og så er den sag ude af verden. PIS! så synes man bare ikke man er nået nogen vegne med al den "nu skal du sgu også sige fra" tankegang. På den anden side, var det enormt positivt at opleve at Søren trådte ind og fixede det som vi har aftalt det skulle være da han ser, at jeg ikke er i stand til det Bagefter snakkede vi om situationen bare os to og han sagde "bare rolig skat, jeg skal nok være der for dig, når det går løs" 
Gitte kunne også fortælle, at hovedet sidder helt fast nu og at babyen var lige omkring 3 kg...måske 2800 gram, måske lidt mere, men i hvert fald en rigtig fin størrelse med 4 uger til termin Jeg kan jo godt mærke at hovedet sidder fast - både fordi den ikke trimler rundt, men også pga presset, åh jesus! det pres ned i tisseren, det er godt nok ved at drive mig til vanvid. Igår aftes føltes det som om alle mine knogler i hele det område bare havde opgivet og var brækket fra hinanden. Menstruationssmerterne fortsætter...de har været her i en uge nu og er sådan...ikke så slemme som mine meget slemme menstruationssmerter (og de er SLEMME), men alligevel nok til at jeg bare blir træt og sur henad aftenen 
Gitte mente ikke rigtig så meget om dem, det var nok bare murren, men ikke noget hun bed videre mærke i i hvert fald. Såe... I fødselsbogen står der, at man kan få menstruationslignende smerter når fødslen starter, men at de maks varer et døgns tid, så vi går ikke ud fra det er det. Ellers er der i hvert fald en krop der ikke helt har fattet hvordan tingene fungerer her 
Og så fik jeg lige ros for vægten, juhuuu 
Sådan en lidt fjollet ting at være så stolt over, for jeg gør immervæk ikke en hujende fis for at holde den nede eller noget!!
Det var dejligt at have besøg af min mor - det syntes Søren også fordi hun gav ham ret i, at han ikke behøvede støvsuge inden Gitte kom...hmm!! Vi hentede hende i Odense om formiddagen, kørte til bageren og købte brød og snegle og så sad vi bare og ævlebævlede hele dagen. Hun havde (selvfølgelig) gaver med, en sparebøsse og et træegern og et rigtig lækkert tæppe hun havde strikket til babyen og om aftenen kørte vi til Svendborg og spiste på Jettes Diner før hun skulle med toget hjem igen. Det var SÅ hyggeligt. Og bagefter smsede vi om, at næste gang vi så hinanden er det fordi jeg skal være mor, uhuuu!!
Idag har vi været ude og købe de allerallersidste ting. Altså minus mad til os og jordemoderen. Afdækningsplast i jem&fix, neglesaks og Tenabind i Matas, termometer og klyks på apoteket og modermælkserstatning i føtex. 145 kr gav vi for et børnevenligt termometer på apoteket, for blot at stå nede i føtex og finde stort set det samme termometer til 46,50 kr...fåååårk hvor træls! Men vi besluttede os for at det gad vi bare ikke lave om, så det var bare ærgeligt. Men der havde vi også lige brugt et kvarter på at prøve at regne modermælkserstatningen ud! Hold nu kæft hvor er det hele indviklet!! Søren endte med at stå og halvråbe af pakkerne og nåede til sidst frem til den konklusion, at vores barn ikke kan få noget mad før den er 2 uger gammel, for det var det der stod på NANpakken. Men vi fandt - vist nok - ud af det, og har købt både pulver og to flasker færdigblandet. Gitte forklarede nemlig, at babyen i det første levedøgn ikke skal have mere end 7 ml mælk!!, så vi tænkte det trods alt var lettest at have noget færdigblandet til lige de første dage.
Såe...æh....nu kan den fødsel bare komme an - altså om tidligst 3 dage . Jeg tror ikke man kan være mere forberedt end vi er nu, men så kommer den der halvfrustrerende fase hvor man jo bare ikke ved hvornår dælen det her går løs og man er bare i TOTAL venteposition nu. Vi sad godt nok den anden aften og udregnede en plan om at vi skulle ringe til Fødegangen og bede om et kejsersnit NU, så vi kunne møde baby Juhl August har lettere desperat forsøgt at overbevise os om, at HAN er baby Juhl...vi fandt ham sovende i vuggen i sidste weekend, og da så stillede vuggen på højkant (den stod på gulvet), så fandt vi ham sovende i babysengen! Men nu er vuggen kommet op og hænge og jeg har trukket fluenettet for babysengen, så håber vi han lige møffer sig derfra...det er jo ikke supersmart hvis han beslutter sig for at de skal sove sammen når babyen kommer ud 
Her følger lige lidt billeder af den stoooore mave (Søren sagde i formiddags "årh! du ser bare helt vildt meget gravid ud!" - ja tak...man blir sgu snart heller ikke mere gravid end jeg er lige nu, fister!) og den fine vugge, med Helenes efterårsuro, Den utrolig yndige dyne fra Mette og min mors hjemmestrikkede babytæppe i
