Digte!

og der er et par flere....Søren Ulrik Thomsens "Det bedste og det værste" - specielt afsnittet om hans gamle huskats død.

Nogle svenske digte, som er helt magiske, men som jeg ikke lige kan finde online

jep...der er mange dejlige digte.

Robert Frosts "The Road not taken" havde meget stor betydning for mig i mine yngre dage

Elsker det her digt. Det betyder meget for mig.

Do not stand at my grave and weep,

I am not there, I do not sleep.

I am in a thousand winds that blow,

I am the softly falling snow.

I am the gentle showers of rain,

I am the fields of ripening grain.

I am in the morning hush,

I am in the graceful rush

Of beautiful birds in circling flight,

I am the starshine of the night.

I am in the flowers that bloom,

I am in a quiet room.

I am in the birds that sing,

I am in each lovely thing.

Do not stand at my grave and cry,

I am not there. I do not die.

Jeg kan godt lide det her af Benny Andersen

Der er noget særligt ved lykken
man kan blive helt glad
når man møder den
men også beklemt
står stille lidt
lister sig varsomt frem
som i et minefelt
og hver gang man sætter foden ned
- uden at ryge i luften
glemmer man enten at nyde lykken
eller bliver sur over ikke at vide
hvor længe den varer
så når modgangen endelig melder sig
er det en lettelse
som om man er kommet i sikkerhed.
Det er nu skammeligt
for der er noget særligt ved lykken
som man ellers ikke møder
måske ligger fejlen der
man kender for lidt til den
burde sætte sig mere ind i den
- jeg tror at det er en træningssag

Elsker hans måde at "lege" med sproget... Ellers er jeg også bare fortabt til Tove ditlevsen..

wamse skriver:

Jeg har skrevet mange digte, men ved ikke lige hvor de er nu

Men dette digt elsker jeg bare, hørte den for første gang for 11 år siden, og synes bare det er et super flot digt

"The road not taken" af Robert Frost

Two roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth;
 
Then took the other, as just as fair
And having perhaps the better claim,
Because it was grassy and wanted wear;
Though as for that, the passing there
Had worn them really about the same,

And both that morning equally lay
In leaves no step had trodden black
Oh, I kept the first for another day!
Yet knowing how way leads on to way,
I doubted if I should ever come back.

I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
two roads diverged in a wood, and I –
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.

ja, det ansporer til dybe tanker over sit eget liv og de valg man tager

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Elsker det her digt. Det betyder meget for mig.

Do not stand at my grave and weep,

I am not there, I do not sleep.

I am in a thousand winds that blow,

I am the softly falling snow.

I am the gentle showers of rain,

I am the fields of ripening grain.

I am in the morning hush,

I am in the graceful rush

Of beautiful birds in circling flight,

I am the starshine of the night.

I am in the flowers that bloom,

I am in a quiet room.

I am in the birds that sing,

I am in each lovely thing.

Do not stand at my grave and cry,

I am not there. I do not die.

Det er simpelthen så smukt.

LilyMarleen skriver:

Det er simpelthen så smukt.

Meget Det findes i flere versioner.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Meget Det findes i flere versioner.

Lykkeleg og drømmedøsen, varer stakket tid,
kamp er livets gamle løsen, aldrig stillet strid.
Vil din vej, du holde åben,
må du vinde dig et våben.
Bedste våben under striden,
vinder dig din viden.
(St. St. Blicker)

Har været mit ynglings og livsdigt siden jeg var 8 år 

Andre der har nogle smukke digte, de vil dele med os herinde?

Det her har jeg læst rigtig mange gange efter min søster døde

If tears could build a stair way
and memories were a lane
I would walk right up to heaven
And bring you home again

No farewell words were spoken
No time to say goodbye
You were gone before I knew it
And only God knows why.

My heart still aches in sadness
And secret tears still flow
What it meant to lose you
No one will ever know.

You never said I'm leaving
You never said goodbye
You were gone before I knew it
And only god knows why

A million times I needed you
A million times I cried
If love alone could have saved you
You never would have died

In life I loved you dearly
In death I love you still
In my heart a place you hold
That no one could ever fill

It broke my heart to lose you
But you didn't go alone
A part of me went with you
The day God took you home

Jaja - lidt kliche, men alligevel:

Umoralsk vise

Det er herligt at lyve med store blå øjne,
at fable om bedrifter, man intet kender til,
at få folk til at tro på de vildeste løgne
og finde på nye, så ofte man vil.

Det er pragtfuldt at stjæle i store butikker,
hvor lagrene bugner i østerlandsk pragt,
og varerne langs hen ad diskene ligger
og skriger imod os, at penge er magt.

Og at være letsindig - hvor sødt at forarge;
at elske og svigte, og elske igen,
hver time at leve, at vælge og vrage,
og ejes af hele kaskader af mænd ...

Men ak, jeg må tøjle de syndige lyster
for paradistanken er alt for fatal,
- så jeg lytter ikke til farlige røster,
ak nej, jeg er noget så fuld af moral.

AnneBJ skriver:

Jeg kan godt lide det her af Benny Andersen

Der er noget særligt ved lykken
man kan blive helt glad
når man møder den
men også beklemt
står stille lidt
lister sig varsomt frem
som i et minefelt
og hver gang man sætter foden ned
- uden at ryge i luften
glemmer man enten at nyde lykken
eller bliver sur over ikke at vide
hvor længe den varer
så når modgangen endelig melder sig
er det en lettelse
som om man er kommet i sikkerhed.
Det er nu skammeligt
for der er noget særligt ved lykken
som man ellers ikke møder
måske ligger fejlen der
man kender for lidt til den
burde sætte sig mere ind i den
- jeg tror at det er en træningssag

Elsker hans måde at "lege" med sproget... Ellers er jeg også bare fortabt til Tove ditlevsen..

Jahhhh elsker også det digt!! Benny Andersen er da genial!