Min lillebrors far (min papfar) døde pludselig natten til igår. Han havde systenyrer og gik i dialyse. Han krop sagde pludselig fra og han sov stille ind.
Min mor flyttede sammen med ham da jeg var 7år (flyttede fra ham da jeg var 18) og han tog mig til sig som om jeg var hans egen. Han viste mig den interesse som min biologiske far aldrig rigtig gjorde. Min egen far er alkoholiker... (han har også været ved at dø flere gange pga skrumpelever og har lagt i koma 3gange). Det skal lige siges at jeg elsker min far, men han har ikke rigtig været der for mig pga sit alkohol misbrug.
Jeg sidder nu med en følelse af, at jeg ikke fik fortalt hvor meget det har betydet for mig, alt det min papfar har gjort for mig og at han aldrig gjorde forskel på mig og hans biologiske søn(min lillebror). Man burde være bedre til at fortælle folk hvad de betyder for én.
Jeg ved ikke hvad jeg vil med mit indlæg, men det er så uretfærdigt når gode mennesker dør alt for tideligt....
Mathilde
Anmeld