Tror jeg vil stoppe med at kæmpe

For mit venskab til en veninde.

Vi gik i klasse sammen indtil jeg begyndte på den nye udd. Hun er stadig på skolen. Men hun har virkelig forandret sig efte rjeg er stoppet, og ikke til det bedre. Hun skriver aldrig tilbage og gør hun det endelig er det en besked hvor der står at hun vil skrive senere. Men det sker sgu aldrig.

Hun siger at jeg bare skal tage fat i hende hvis det er hun ikke er opmærksom på at hun "glemmer" os, men er jo også grænser for hvor meget man skal gøre det. Må jo også være hende der skal gøre lidt for det.

Hun har fået en ny veninde, som ikke er så vild med mig og det tror jeg er med til at hun ikke kontakter mig mere, da de nu går i klasse sammen.

Jeg er rigtig ked af det, da hun betød meget for mig, og EMil var rigtig glad for hende. Og hun støttede mig igennem alt med flytning osv.

Men jeg kan også mærke at det tære lidt på en, at man konstant skal blive skuffet og ked, fordi at hun ikke holder en aftale, eller kommer med små løgne for at hun ikke skal besøge os.

Så for mig tror jeg det er bedste hvis jeg stopper den her, og ligesom kommer videre, og bygger videre på nogle nye venskaber med dem jeg kender nu.

Ved egentlig ikke hvad jeg vil med det her indlæg, andet end lige at komme ud med det. Thomas har også kunne mærke at det har irriteret mig, og syntes det var træls for mig. Så når det kommer så tydelig frem, så er det her nok det bedste.

Nu vil jeg ud og lave pizza og vente på Thomas kommer og hygger

sådan som jeg læser dit indlæg er jeg slet ikke i tvivl om hvad du skal gøre: du skal droppe venskabet.

Har selv stået i en lign situation for et par år siden, hvor jeg efter at have sagt til min forhenværende veninde at jeg følte mig tilsidesat og trampet lidt på og det på ingen måde var en reaktion (andet end - så må du tage fat i mig hvis du vil noget eller du føler dig overset), vaglte jeg at fortælle hende at jeg ikke længere ville kæmpe for at være en del af hendes liv, men at hun ville blive savnet i mit hvis hun ikke tog kontakt. Og fra den ene dag til den anden fik jeg det meget bedre og vi snakkede ikke mere sammen, til trods for at vi stadig havde timer sammen og sad på samme række til forelæsningerne.

nogen gange skal man bare gøre op med sig selv hvad man vil kæmpe for og hvor ondt det skal gøre før man siger stop.

SMIL fra Mette

msax skriver:

sådan som jeg læser dit indlæg er jeg slet ikke i tvivl om hvad du skal gøre: du skal droppe venskabet.

Har selv stået i en lign situation for et par år siden, hvor jeg efter at have sagt til min forhenværende veninde at jeg følte mig tilsidesat og trampet lidt på og det på ingen måde var en reaktion (andet end - så må du tage fat i mig hvis du vil noget eller du føler dig overset), vaglte jeg at fortælle hende at jeg ikke længere ville kæmpe for at være en del af hendes liv, men at hun ville blive savnet i mit hvis hun ikke tog kontakt. Og fra den ene dag til den anden fik jeg det meget bedre og vi snakkede ikke mere sammen, til trods for at vi stadig havde timer sammen og sad på samme række til forelæsningerne.

nogen gange skal man bare gøre op med sig selv hvad man vil kæmpe for og hvor ondt det skal gøre før man siger stop.

SMIL fra Mette

Hold da op. Lyder næsten ens

Men ja du har ret