Hvorfor nu alle de negative tanker?!

Ja her burde man jo gå og stråle af lykke og bare flyve på den lyserøde sky...  Men jeg er sku så forbandet deprimeret (synes jeg selv) prøver hele tiden at tage mig til noget, men går nærmest bare rundt og dagene er så laaaaange og kedelige og mit hovede fyldt med bange tanker. Hvorfor? Jeg har siden første dag jeg fandt ud af vi ventede os været overnud lykkelig, men nu her i 14 - 15 uge så begynder jeg at blive depri, tænker at der slet ikke er noget derinde (og ved jeg jo der er har jo scanings bevis af den kære guldklump) Men så synes jeg heller ikke min mave vosker som andres herinde... jeg ligner bare en der har spist en flødebolle eller 2 for meget, hvis det så overhovedet kunne ses???? Og ingen symptomer mere, hverken kvalme ømme bryster, eller noget niven eller boblende som man jo længes efter snart at mærke. ØV BØV det hele er bare trist. Og jeg kan slet ikke tænke positivt med at det hele jo er helt okay og baby har det godt?

Ja nu sku jeg bare ud med det til nogen......

Klem fra den triste i tiden.

Åhr jamen lille pus dog....

Sender dig for det første en kæmpe krammer! Det er helt okay at man ikke synes at det er helt fantastiskt at være gravid hele tiden... Og det kan ikke undgåes at der kommer lidt negative tanker en gang imellem...Jeg havde det på nøjagtig samme måde da jeg var 14-15 uger henne! Det eneste der hjalp var at tage en masse billeder og veje mig konstant, for hvis jeg tog på eller man måske kunne ane at maven voksede, så skete der da lidt...

Har du fået tid til den næste scanning? Det var den der vendte mit humør til det bedre, fordi man virkelig kunne se guldklumpen endnu mere og vi fik kønnet afvide Måske kan du se frem til den?

Det med at din mave ikke ligner nogle herinde fra, det må du ikke blive trist over... Alle kvinder er så forskellige at man aldrig finder en mave der ligner ens egen... Har du måske et billede fra før du blev gravid og nu? så kan du prøve at lægge det op og se om ikke folk kan se det... Jeg har selv erfaret at alle andre kan se det MEGET mere end en selv...

Til sidst, de symptomer du ikke har, dem skal du bare være glad for ikke er der! Mine forsvandt også omkring uge 13 og jeg følte mig pludselig slet ikke gravid mere Men men... Nyd de næste 10-15 uger du måske har uden symptomer! Ved godt at det kan jeg sagtens sige, og at det er svært at se lige nu... Men da jeg nåede uge 28 begyndte jeg lidt at "fortryde" at jeg ikke havde nydt de sidste mange uger helt nok... For omkring uge 28 begyndte de grimme lændesmerter, bækkensmerter og den lille guldklump skulle selvfølgelig begynde at holde mig vågen om natten også... Så skal jeg ellers love dig for at man kan mærke at man er gravid! Hehe...

Nu blev mit indlæg ret så langt lige pludselig, men ihvertfald så håber jeg at det hjalp dig at komme ud med det hele og at det måske hjælper at vide at du bestemt ikke er den eneste der har haft det sådan... Bare rolig, du skal nok komme til at føle dig rigtig meget gravid og den lille spire derinde har det sikkert alletiders, også selvom du ikke kan mærke det...

Håber at du får en skøn dag og at dit humør snart bliver bedre

Kram fra Christina (31+6)

Ihhhh tak for de varmende ord... lige hvad jeg trænget til!!

Jeg vil straks prøve det som du skrev med at finde et billede fra før jeg blev gravid til nu. det må da kunne gøre lidt ved mig.

Og ja jeg burde også bare nyde at jeg har det super godt, for som du selv siger så kommer der jo sikkert noget senere hen... så jeg prøver mig af.

Tak for alle de dejlige ord og din tid til at hjæpe mig med at få en bedre dag.

Klem Kristina

Åhr det var bestemt så lidt Er glad for at det hjalp lidt... Jeg sidder alligevel bare og er på barsel og har intet at tage mig til, så mit mål for livet lige pt. er at svare på indlæg herinde og prøve at finde på noget spændende, ikke alt for anstrengende at lave  

knus