Min mor har nemlig fødselsdag i dag. Hun bliver 80 år, så vi har holdt fest for hende hele dagen.
Hun havde inviteret 45, og vi børn og et par enkelte børnebørn kom og vartede op.... Inden da havde nogle af os bagt, dækket borde og pyntet kage osv.
Min ældste bror holdt en smuk tale om vores dejlige omsorgsfulde kærlige mor, som har masser af omsorg for andre mennesker, og ikke kun familien, men alle der trænger. Hun er et fantastisk menneske, som har arbejdet hårdt hele sit liv, og gør det endnu, men hun klager sig aldrig.
Der er ikke det vi børn, børnebørn og oldebørn ikke vil gøre for vores mor/bedstemor/oldemor, og -far for den sags skyld.
Festen gik bare rigtig godt, og folk hyggede sig.
Om aftenen var os børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn så osse inviteret til fest, og så hyggede vi om vores dejlige mor/svigermor/bedstemor/oldemor og kone selvfølgelig (min far fejrede hende jo osse).
Hun har bare fået en masse flotte gaver, og har nydt dagen med gode venner og familie. Hun fik flora danica smykker af min far for 2200 kr, som hun selvfølgelig tog på med det samme. Jeg havde fået min fars dankort og købte så de smykker han selv havde valgt på flora danicas hjemmeside, og de var bare SÅ smukke. Han har god smag min far!!! Men selvfølgelig har han det, han er jo gift med min mor 
Anmeld